Hvordan slutter krige?

Krig handler om at besejre en fjende, og i 1700-tallet foregik krigen på slagmarken, hvor hærene tørnede sammen og kæmpede til en af parterne drev fjenden på flugt og dermed kunne erklære sig som sejrherre.

I dag, hvor vestlige ledere i flere omgange har erklæret krig mod terror, er det langt sværere at definere, hvordan og hvornår en krig kan slutte.

- Der er tale om en udvisket form for krig, som nærmest betragtes som en latent tilstand. Og hvis vi har vanskeligheder med at definere, hvornår vi er i krig, er det en udfordring at blive enige om, hvordan man kan nå til en krigsafslutning, siger Anders Engberg-Pedersen.

Han er lektor på Institut for Kulturvidenskaber, og et af hans primære forskningsområder er krig, som den kommer til udtryk i litterære værker. 

Aristokratiske idealer

- Før Napoleonskrigene var krigsførelsen styret af aristokratiske idealer. Der var respekt for hinanden, og det handlede i store træk om at vinde land og besiddelser. Men tankesættet ændrer sig med Napoleon. Nu var det ikke nok at sejre på slagmarken, fjenden skulle forfølges og udslettes, siger Anders Engberg-Pedersen.

Samtidig forvandledes hæren. Før hyrede krigsherrerne lejesoldater, som tjente deres løn ved at deltage i kamphandlinger.

Men i 1793 indførte Frankrig værnepligt, og det betød, ifølge Anders Engberg-Pedersen, at krigen med folkehærenes fremkomst fik en både national og eksistentiel betydning.

- Hvis vores opfattelse af krig stadig primært hviler på en formodning om, at det vigtigste er at besejre fjenden militært, kan vi blive blinde for de mange forskellige måder krige skal afsluttes på – kulturelt, juridisk, og politisk, siger Anders Engberg-Pedersen.

På torsdag er han med til at åbne ”How Do Wars End?” årets signature event, som Center for War Studies arrangerer.

Her mødes europæiske forskere, militærfolk, og skribenter, blandt andet forfatteren Carsten Jensen, på tværs af faggrænser for at undersøge nye perspektiver på, hvordan krige slutter.