Skip to main content

Julie Christiansen

Portrætfoto af Julie Christiansen

Lisette Gatten Olesen, presse@sdu.dk

Hvorfor blev du forsker?

Jeg blev interesseret i ensomhed, da jeg som psykologistuderende fik et studiejob, hvor jeg fik mulighed for at deltage i en række forskningsprojekter, der blandt andet handlende om forebyggelse af ensomhed. Derefter skrev jeg et bachelorprojekt om ensomhed i ungdomsårene. Efterfølgende påbegyndte jeg et prægraduat forskningsår, hvor jeg lavede et projekt om ensomhed og dårligt helbred – og så blev jeg gift med den problemstilling.


Hvad fascinerer dig ved forskningsfeltet?

Ensomhed er et spændende emne. Forskningsfeltet er i eksponentiel vækst, og vi får ny viden hele tiden. Det afspejles også i samfundsdiskursen. Vi taler om ensomhed på en helt anden måde i dag, end vi gjorde for bare fem til ti år siden. Ensomhed fylder i medierne. Vi har en dronning og en statsminister, der nævner ensomhed i nytårstalerne. Der er puljer med millioner af kroner, som går til ensomhedsinterventioner til ældre. Vi har Folkebevægelsen Mod Ensomhed, som arrangerer eventet ”Danmark Spiser Sammen”. Ensomhed er noget, vi simpelthen ikke vil acceptere i en tid, hvor vi har alle tænkelige muligheder for at være i kontakt med andre mennesker.

Samtidig – og i takt med – er der kommet et stigende fokus på, at ensomhed gør os syge. For eksempel sætter større studier lighedstegn mellem ensomhed og at udvikle sygdomme som hjertekarsygdomme. En ting er, at ensomhed er ubehageligt i sig selv og er relateret til dårlig mentalt helbred som depression, stress, lavt selvværd mm. Men noget andet er, at ensomhed tilsyneladende øger risikoen for kroniske sygdomme og tidlig død.


Hvad overvejede du ellers at blive?

Da jeg startede med at læse psykologi for ti år siden, troede jeg, at jeg skulle arbejde ude i psykiatrien.


Hvad er det største, som er sket inden for dit felt?

Forskningen om sammenhængen mellem sociale relationer og helbred startede allerede i halvfjerdserne. Der var en banebrydende undersøgelse af Berkman og Syme, som påviste en stærk sammenhæng mellem sociale relationer/socialt netværk og dødelighed. På mange måde var dette – og lignede studier – med til at kickstarte forskning i sociale relationers betydning for vores helbred.


Hvordan håber du, at andre kan få gavn af din forskning?

Jeg vil sørge for, at vores vidensgrundlag inden for ensomhedsområdet bliver større. Derudover håber jeg, at min forskning har en vis samfundsrelevans – eksempelvis i forhold til at informere beslutningstagere eller guide nye eller eksisterende initiativer til ensomme. Og gerne med øje for at forebygge sygdom eller andre helbredskonsekvenser.

Jeg vil gerne medvirke til, at vi sikrer personer, der føler sig ensomme, den hjælp, de har brug for. Jeg vil derfor gerne finde svar på, hvordan vi hjælper de ensomme. Det er ofte svært for den enkelte at erkende, at han/hun føler sig ensom, fordi ensomhed stadig opfattes som et tabu. Det er derfor ofte svært at rekruttere folk til de eksisterende initiativer og tiltag, vi har mod ensomhed.


Hvilken anden person ville du helst være?

Jeg vil nu allerhelst være mig selv. Hvis jeg skal nævne én, der har haft stor betydning for mit felt, så må det være den afdøde psykolog John Cacioppo. Han var en pioner på ensomhedsfeltet. Han var meget optaget af de fysiologiske aspekter i sammenhængen mellem ensomhed og helbred. Meget af den forskning, som jeg laver i dag, udspringer af nogle af de idéer og forestillinger, som han havde, selvom jeg nok er mere interesseret i de forebyggelige faktorer, som for eksempel betydningen af stress, depression eller uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Der er nok nogen, der ville sige, at han er mit forskeridol.

Og så er der jo også andre forskere, som jeg beundrer – for eksempel af den grund, at de har formået at sætte en dagsorden. Blandt andet ved at gøre ensomhed til noget, vi taler om – og en problemstilling, som vi agter at gør noget ved. Her tænker jeg eksempelvis på Mathias Lasgaard, der også forsker i ensomhed.


Hvad er din største styrke og din største svaghed?

Min største force er, at jeg nemt ser det interessante i mange ting. Det er en styrke i mit arbejde, fordi man ofte skal ud i nogle kringelkroge for at finde viden. Jeg er god til at have for mange bolde i luften. Jeg fanger dem altid. Men når jeg står med mange halvfærdige projekter, kan det godt føles som om, at jeg brænder mit lys i begge ender.


Hvad laver du i fritiden?

Jeg er mor til en treårig, hvilket tager meget tid. Udover at jeg løber, så ser jeg mange tv-serier på HBO, hvor det helst skal være Game Of Thrones eller noget med zombier. Derudover går jeg til mange koncerter. Faktisk har jeg vængets største pladesamling, hvor der er alt fra Frank Ocean til gammel grunge. Jeg har sågar en Justin Bieber plade stående.


Gå tilbage til Gæstehjørnet

Sidst opdateret: 09.03.2023