Skip to main content
DA / EN
Rusland-Ukraine

Særlov fik minimal betydning for ukrainske flygtningebørn

Skoler mangler beredskab for, hvordan de tager imod flygtningebørn, når store strømme af flygtninge kommer til Danmark. Det viser foreløbige resultater fra et stort forskningsprojekt fra Center for Grundskoleforskning.

Af Katrine Friisberg, , 24-02-2023

Da ukrainske flygtninge strømmede ind over grænsen sidste år, blev de modtaget med åbne arme. Det viser blandt andet flere særlove, som gav de ukrainske flygtninge en særlig status, som skulle gøre det lidt lettere for dem at finde sig til rette i det danske samfund. 

Blandt andet blev et bredt flertal i folketinget enige om en særlov, som gjaldt modtagelsen af ukrainske børn og unge. Kommunerne fik længere snor til at tilrettelægge et tilbud til ukrainske børn og unge, end de eksisterende love tillod.  

De foreløbige resultater fra et pilotforskningsprojekt fra Center for Grundskoleforskning tyder dog på, at intentionerne i loven ikke blev fulgt op af handling ude på skolerne. 


Hurtigt iværksat forskning

Det fortæller to af forskerne fra projektet, Gro Hellesdatter Jacobsen og Søren Sindberg Jensen, som begge er lektorer på Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse og tilknyttet Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet.

Sammen med en bred forskergruppe bestående af både uddannelses- og sprogforskere fra SDU, VIA University College og UC Absalon har de fulgt og interviewet ansatte i forvaltningen, lærere og ukrainske børn og forældre for at undersøge, hvad der sker, når Danmark bliver mødt af en flygtningestrøm. 

Et forskningsprojekt af den størrelse vil normalt tage lang tid at planlægge og søge midler til, men forskergruppen var fokuseret på at undersøge situationen, mens den udspillede sig. De kunne ikke vente på ekstern finansiering, men brugte i stedet deres frie forskningstid og støtte fra Center for Grundskoleforskning.  

Vi har mødt nogle lærere, der har forsøgt at gøre rigtig meget godt i forhold til den her gruppe af børn, men som er stødt på nogen af de samme barrierer i systemet, som i andre modtageklasser

Søren Sindberg Jensen, lektor

Særlov gav plads til andre sprog

Forskerne håbede blandt andet, at de ville kunne se, hvordan kommunerne og skolerne udnyttede de muligheder, som særloven gav. Blandt andet gjorde loven det muligt at undervise på andre sprog end dansk. 

- Det er helt nyt og aldrig før set i Danmark, understreger Gro Hellesdatter Jacobsen. 

Her er det et grundlæggende princip, at undervisningen skal foregå på dansk, og det medfører en række problemer. 

- Det kommer til at udgøre en barriere for, at de for eksempel kan blive undervist i hele folkeskolens fagrække.  Det er især i de ældre klasser, at de for eksempel ikke får fysik- og kemiundervisning, forklarer hun. 

Derfor er der risiko for, at nyankomne elever i udskolingen kommer fagligt bagud i forhold til at begynde på en ungdomsuddannelse. 

Om forskningsprojektet

  • Forskningsgruppen fra Center for Grundskoleforskning fulgte, hvordan ukrainske flygtningebørn blev modtaget på nogle folkeskoler fra skolestart i august 2022 og indtil kort før jul.
  • Forskerne fulgte og interviewede alle aktører, det vil sige børnene, lærerne samt ansatte i forvaltningen.
  • Både skoleforskere, sprogforskere og en medieforsker deltager i projektgruppen på SDU.

Selv om kommunerne og skolerne med særloven i hånden havde mulighed for at tilbyde de ukrainske elever undervisning på engelsk eller ukrainsk, viser forskningsprojektet, det er en mulighed, de har haft vanskeligt ved at gribe. 

- Det er interessant, at der ikke er sket det i uddannelsessystemet, som man kunne forvente, ud fra den meget positive modtagelse og den her meget mere fleksible og åbne særlov, som blev lavet, da de ukrainske flygtninge ankom, siger Søren Sindberg Jensen. 

Både Gro Hellesdatter Jacobsen og Søren Sindberg Jensen understreger, at både kommuner og lærere har gjort deres bedste. 

- Vi har mødt nogle lærere, der har forsøgt at gøre rigtig meget godt i forhold til den her gruppe af børn, men som er stødt på nogle af de samme barrierer i systemet, som i andre modtageklasser, siger Søren Sindberg Jensen.

Tre mulige årsager

Endnu er forskningsgruppen ikke færdige med at undersøge årsagerne, men meget tyder på, at det skyldes en kombination af flere faktorer, når skoler og kommuner ikke har udviklet alternative undervisningsformer. 

Tilbuddene til de ukrainske flygtningebørn skulle blandt andet stables på benene temmelig hurtigt, og det resulterede i, at de byggede på de erfaringer, kommunerne og skolerne i forvejen havde. 

Desuden mangler skolerne viden om flersprogethed, og hvordan modtageklasser bedst fungerer. Forskning i flersprogethed findes der masser af, men den er vanskelig at bringe i spil på skolerne, hvorimod der mangler forskningsbaseret viden om modtagelsen af flygtninge og indvandrere i skolen. 

En anden medvirkende faktor var en bred forhåbning i samfundet om, at de ukrainske børn hurtigt kunne vende hjem til Ukraine. Derfor fik tilbuddene et præg af, at de skulle være midlertidige.  

 

Det er interessant, at der ikke er sket det i uddannelsessystemet, som man kunne forvente, ud fra den meget positive modtagelse og den her meget mere fleksible og åbne særlov, som blev lavet

Søren Sindberg Jensen, lektor

De to forskere peger på, at kommuner og skoler ikke har planer klar for, hvad der skal ske, når store flygtningestrømme rammer landet. 

Danmark har flere gange oplevet, at mange flygtninge ankom. Ikke alene da syriske flygtninge ankom til Danmark i 2015. Tidligere har for eksempel grupper af flygtninge fra Eksjugoslavien og Somalia kommet til landet.

- Det er forventeligt, at der kommer flygtningebølger med jævne mellemrum. For flygtningene er det selvfølgelig en undtagelsestilstand, men samfundsmæssigt er det ret normalt, siger Gro Hellesdatter Jacobsen. 

Vidensdeling er afgørende

Forskningsprojektet er designet, så den indsamlede viden bliver delt til dem, som spiller en rolle, når flygtningebørn begynder i skole – fra flygtningene selv til ansatte i kommunernes forvaltning. Desuden er det en central del af projektet at alle parter deler deres viden, erfaring og synspunkter. 

Derfor afholder Center for Grundskoleforskning en konference, hvor viden fra både ukrainske børn og deres forældre, lærere, pædagoger, ansatte i kommunale forvaltninger, folk fra NGO’er og forskere bliver inddraget. Målet er, at viden kommer ud i praksis. 

- Det er forskning, hvor vi sætter dialog med praksis og med børn og unge højt. Vi tager fat i en aktuel samfundsudfordring og forsøger at forstå den i et humanvidenskabeligt perspektiv for at kunne give noget nyt til praksis, siger Gro Hellesdatter Jacobsen.   

God leg og venskaber blandt børnene

Det er vigtigt at understrege, at forskningsgruppen også har mødt positive oplevelser, når de indsamlede data på skolerne. 

Selvfølgelig er der meget at bekymre sig om som flygtningebarn, foruden krigen kan det for eksempel være at finde danske venner og nogen at tale dansk med. 

For at inddrage børnene har forskerne brugt kreative udtryksformer som malerier og tegninger. Resultaterne peger på, at selv under så alvorlige omstændigheder bliver børn ved med at være børn:

- De er optaget af mange ting, som alle andre børn er optaget af, som at finde gode steder at lege. Det er ikke banebrydende og nyt, men det er noget af det, som vi altid synes skal fremhæves, at de først og fremmest er børn ligesom alle andre børn. Det kan man måske nogle gange glemme i skolen, siger Søren Sindberg Jensen.

 

Kom til dialogkonference

Ukrainske børn, unge og familier i Danmark
- hvad har vi lært, og hvad kan vi lære?

Det er et år siden Rusland invaderede Ukraine, og
sendte millioner på flugt. Hvordan har modtagelsen af ukrainske børn, unge
og familier været i Danmark?

Tilmeld dig konferencen den 28. februar her

Mød forskeren

Gro Hellesdatter Jacobsen er ph.d. i uddannelsesvidenskab og lektor ved Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse og tilknyttet Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet.

Kontakt

Mød forskeren

Søren Sindberg Jensen er ph.d. i religionsvidenskab og lektor ved Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse og tilknyttet Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet.

KONTAKT

Ny Videns nyhedsbrev

Skriv dig op til at høre om resultater, indsigter og løsninger fra forskerne på SDU.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Redaktionen afsluttet: 24.02.2023