Skip to main content
Briternes Brexit

Det britiske skib gynger på åbent hav

Storbritannien er på vej ud af EU. Ifølge tilhængere af Brexit er nye handelspartnere fra resten af verden vejen frem. Det britiske skib skal ud på det åbne hav. Men denne forestilling er skabt på falske præmisser, påpeger forsker.

Af Andreas Brunebjerg Jørgensen, , 28-01-2020

Den 23. juni 2016 sagde briterne farvel til EU. Det britiske skib, som siden 1973 har lagt til kaj på det europæiske kontinent, skal ud og finde nye havne at lægge sig fast i. De havne kan ikke findes uden at bringe den britiske kolonitid op.

– For første gang i 50 år skal Storbritannien gentænke sin placering i verden. Man har valgt at nedprioritere Europa, så om man vil det eller ej, kommer kolonitiden automatisk ind i billedet igen.

Det fortæller adjunkt Christian Damm Pedersen fra Institut for Historie på SDU. Han har undersøgt, hvordan politikere forholder sig til og bruger den britiske fortid som argumentation. Han har især kigget på, hvordan fortalere for Brexit har omtalt den imperialistiske fortid.

Man har valgt at nedprioritere Europa, så om man vil det eller ej, kommer kolonitiden automatisk ind i billedet igen

Christian Damm Pedersen , adjunkt

Historie kan blæse i alle retninger

Christian Damm Pedersen fortæller, at fortalere for Brexit nedtoner landets voldelige fortid, hvor briterne gennem hård magt og undertrykkelse skabte verdenshistoriens største imperium.

I stedet omtaler de Storbritannien som et land, der gennem nye handelspartnere vil fremme global frihandel og skabe udvikling i verden, efter at landet er ude af EU.

– Ved at ignorere imperietidens konsekvenser lader fortalere for Brexit som om, at landet i fremtiden kan blive en ny handelssupermagt gennem optimisme og national stolthed. Den tænkning virker dog ikke som en økonomisk og politisk strategi, siger han.

Falske præmisser

Christian Damm Pedersen peger på, at den britiske fremtidsplan kan blive skabt på falske præmisser.

– Politikere for Brexit siger for eksempel, at man kan handle mere med Indien. Men det kan briterne ikke tage for givet, for her kommer kolonispøgelset frem i lyset igen. Den koloniale fortid forstås nemlig anderledes i de tidligere kolonier, siger han og tilføjer:

– Briterne tror, at USA er en tætknyttet partner. Men det er tvivlsomt, fordi præsident Trump mest fokuserer på snævre nationale interesser. Derfor er det ikke så enkelt at finde alternativer til EU og finde nye samarbejdspartnere i verden.

Et globalt Storbritannien

Argumenterne for en udmeldelse af EU var i høj grad præget af en fremtidsvision om et globalt Storbritannien, fortæller Christian Damm Pedersen.

– Den britiske regering har solgt forestillingen om det lille ørige, der trods landets geografiske størrelse har formået at spille en stor rolle i verden, og den rolle tror de, at landet kan spille igen, hvis de ønsker det.

– Boris Johnson fokuserer på de store bedrifter, hvor Storbritannien havde historiens største rige. Han glemmer, at det ikke er sådan i dag. Henvisningen til fordums bedrifter giver falske forsikringer om, at Brexit fører tilbage til velkendte steder, siger han.

Den nutidige modstandsbevægelse

Der findes især to måder, hvorpå fortalere for Brexit har skabt et fjendtligt billede af EU ved brug af fortiden. Den ene måde er at fremstille Brexit som en slags modstandsbevægelse fra Anden Verdenskrig.

– Man ser sig som et undertrykt folk, der kæmper heroisk mod Bruxelles anført af Tyskland. Hvor nazisterne fejlede, vil EU sejre, hvis ikke briterne modsætter sig den tyskdominerede superstats ekspansion. siger Christian Damm Pedersen og uddyber:

– Man ønsker at tage kontrollen tilbage, forsvare nationen og genrejse det mistede, da kongeriget trådte ind i det daværende EF. Dermed fremstilles EU-modstanden som en forlængelse af Anden Verdenskrig som om, at krigen aldrig sluttede.

Storbritannien herskede engang over verdens største imperium, men i dag argumenterer nogle for, at de selv er en koloni, der bliver regeret og undertrykt af EU

Christian Damm Pedersen , adjunkt

Er Storbritannien en koloni?

Den anden måde er at fremstille Brexit som en historisk kamp mod kolonialismen.

– Storbritannien herskede engang over verdens største imperium, men i dag argumenterer nogle for, at de selv er en koloni, der bliver regeret og undertrykt af EU.

Fortalere for Brexit mener altså, at landet står på samme side som frihedsbevægelserne i de britiske kolonier før i tiden.

– Der drages paralleller til frihedsbevægelser i for eksempel Irland, Indien eller USA, og det er at vende historien fuldstændig på hovedet, fortæller Christian Damm Pedersen.

En splittet befolkning

Hvordan Storbritannien skal finde en ny havn at lægge til kaj i, bliver det helt store spørgsmål nu. Der er dog stor forskel på, hvordan generationerne i landet ser på den fremtidige kurs.

– Brexit har skabt en stor kløft mellem generationerne. Især den yngre generation har været positiv over for et medlemskab af EU, mens den ældre del af befolkningen har været mere skeptiske mod unionen. Og det kan potentielt være skadeligt for det politiske system.

– Mange mener også, at Brexit kan føre til en opløsning af den gamle britiske union. Især løsrivelsesbevægelserne i Skotland og Wales kan få vind i sejlene. Og Nordirlands tilknytning til resten af kongeriget er også i spil. Det er dog usikkert at sige noget på nuværende tidspunkt, siger Christian Damm Pedersen.

Storbritannien

  • Til Brexit-afstemningen stemte 52% af briterne for at forlade EU, mens 48% ønskede at blive i unionen.
  • Målt på eksport er Storbritanniens største handelspartnere USA, Tyskland, Holland og Irland.
  • I Danmark er briterne den tredjestørste handelspartner.
Mød forskeren

Christian Damm Pedersen er adjunkt på Institut for Historie på SDU. Han forsker primært i Storbritanniens historie og Det Britiske Imperium.

Kontakt

Vidste du at...

20.833 love og regler bliver påvirket af Brexit.

Redaktionen afsluttet: 28.01.2020