Det kan være en sejr at forære et organ væk
Det er en stor beslutning at give sin nyre væk, men nyt dansk studie viser, at når donoren har taget sin beslutning, holder vedkommende sig til den. Afviste donorer føler sig ofte knuste
Mangler din nabo, din kollega eller din ven en rask nyre, kan du faktisk selv tilbyde en til vedkommende. Kredsen af potentielle
donorer er altså udvidet enormt. Antallet af levende donorer er steget, og lægerne på OUH transplanterer nu omkring 70 nyrer årligt.
Forsker Hanne Agerskov har fulgt en gruppe potentielle donorer, fra før de er til første samtale på sygehuset, til de enten er blevet afvist som donorer eller har doneret en nyre.
Kun en nyre at donere
Donorerne føler, at de gør en god gerning, men der er også dilemmaer for dem.
– Man har jo kun en nyre at give. Giver man sin nyre til en nabo, har man ikke en at give til sin datter, hvis hun skulle få brug for det, forklarer Hanne Agerskov.
– Der er ingen garanti for, at den nye nyre kommer til at virke. De fleste gange går det rigtig godt, specielt med nyrerne fra levende donorer, fordi det hele er planlagt rigtig godt.
En transplanteret nyre har en vis levetid i den nye krop. I dag holder den typisk mellem 15-20 år. En nyredonor må ikke fejle noget, og vedkommende må heller ikke være disponeret for eksempelvis sukkersyge.
Mange bliver afvist
De strenge sundhedsmæssige krav betyder, at op mod 40 procent af de de frivillige donorer, bliver afvist. Undersøgelsen har vist, at det er sårbart for den enkelte.
– Man har et utroligt ønske om at give, når beslutningen endelig er taget. Det er næsten ubærligt at blive afvist som donor. En følte sig ”slået hjem i ludo”, da hun blev afvist, så det er tankevækkende, hvor meget det betyder for de potentielle donorer, siger Hanne Agerskov.
Anerkendelse er vigtig
Det er ikke sikkert, at hele familien synes, det er en god ide, hvis du gerne vil give din ene nyre til din nabo, ven eller kollega. Omgivelsernes reaktion på beslutningen betyder meget for donorerne.
– Det er en dybt personlig beslutning, man tager, når man vil give et organ. Selvom man har fine operationer i dag, hvor der er tale om et mindre indgreb end tidligere, er det jo et organ, siger Hanne Agerskov.
– Opbakning og anerkendelse er vigtig. I nogle situationer kan anerkendelserne dog være ensidige, hvor nogen bliver ved med at sige tak eller tillykke. Her må donoren sige ’tag det roligt, jeg har ikke vundet i lotto’. Det er jo en flersidet ting at blive donor.
Gaven må ikke misbruges
Donorerne siger, at det er en lettelse for dem at få det godt igen og se, at modtager får det bedre. Men de kan blive skuffede, hvis modtageren ryger eller spiser usundt og dermed ikke forvalter ”gaven” godt.
Det rejser et moralsk aspekt mellem donor og modtager, hvor modtageren gerne må vise ansvarlighed.
– Donorerne magter ofte ikke at sige noget, for modtageren er i forvejen så belastet før operationen, og de vil ikke stille et ultimatum. Men der er mulighed for, at de sundhedsprofessionelle kan støtte, siger Hanne Agerskov.
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
