Skip to main content

Nordtreat

Sygdomsforløbet hos IBD-patienter varierer fra en langsom sygdomsudvikling til et aggressivt forløb med behov for gentagne hospitalsindlæggelser, kirurgi og øget risiko for følgesygdomme herunder kræft.

Den aktuelle IBD-behandling er dyr og ikke tilpasset den enkelte patients sygdomsforløb. Traditionelt behandles IBD-patienter ud fra en såkaldt "step-up"-tilgang, hvor de først får tilbudt den mildeste behandling, og hvor behandlingen trinvist eskaleres, hvis den ikke har effekt. Denne tilgang er imidlertid ikke hensigtsmæssige for patienter med en aggressiv sygdomsudvikling, der har brug for, at der hurtigt sættes ind med en ”kraftigere” medicinsk behandling for at stoppe sygdomsudviklingen.

I de seneste to årtier er forskellige målrettede behandlingsformer, der indeholder mangeartede biologiske virkningsstoffer, blevet godkendt i behandlingen af IBD, og data har vist, at behandling hermed (såkaldt ”top-down”-behandling) kan forbedre de kliniske resultater hos patienter med en aggressiv sygdomsudvikling. Der er også for nylig blevet identificeret og valideret en serumproteinsignatur, der kan anvendes til at forudsige det fremtidige sygdomsforløb hos patienter på diagnosetidspunktet og skelne mellem patienter med et aggressivt sygdomsforløb og patienter med et langsommere sygdomsudvikling.

NORDTREAT er et nordisk samarbejde om udvikling af en behandlingsstrategi, hvor man vha. den nyudviklede biosignatur vil identificere IBD-patienter med en dårlig prognose og tilpasse behandlingen i overensstemmelse hermed. Specifikt ønsker man i studiet at undersøge, om top-down-behandlingen kan forbedre behandlingsresultaterne hos IBD-patienter med høj risiko for et aggressivt sygdomsforløb, identificeret vha. serumproteinsignaturen på diagnosetidspunktet. Studiet skal endvidere belyse, om behandlingen er sikker, og om den kan forbedre livskvaliteten hos patienterne og ressourceallokeringen på området.

NORDTREAT – The Nordic IBD Treatment Strategi Trial - a randomised controlled trial of access to a protein profile gennemføres i samarbejde med fire nordiske lande og otte partnere. Studiet er finansieret af Nordforsk med 30 mio. svenske kroner. Læs mere om NORDTREAT.

Overordnet forskningsleder er Jonas Halfvarson, Örebro Universitet. 
Studieansvarlig læge i Danmark

Jens Kjeldsen

MAIL

Sidst opdateret: 20.10.2023