Skip to main content

Seminar Andet

13.11.2025   kl. 15:00 - 16:30

NiSE-webinar

SDU og NAFA inviterer til et webinar, hvor ph.d. Sizwe Nxasana præsenterer sin forskning om, hvordan lærere kan støttes i at af-lære gamle vaner og tage nye, mere elevcentrerede undervisningsmetoder i brug – og om, hvilke former for faglig udvikling der faktisk virker for at få dette til at ske.

Sizwe Nxasanas plæg giver et unikt indblik i, hvordan projektbaseret læring (PBL) bliver taget i brug og udviklet i en sydafrikansk kontekst.

På NiSE-webinarer mødes danske forskere i naturfagsdidaktik for at videreudvikle vidensøkologien inden for naturfagsundervisning.
Det handler om at sikre, at alle både modtager viden og bidrager med viden og erfaringer inden for det pædagogiske og faglige arbejde med naturfagsundervisning.

NiSE-webinarerne arrangeres af STEM Center for Uddannelsesforskning - FNUG og Center of Excellence in Science Education/Naturfagsakademiet (CESE/NAFA). NiSE er navnet på netværket: Network in STEM Education.

Dette webinar er det andet i en serie på tre i efterårssemestret 2025.

Alle er velkomne.