450-året for Tycho Brahes supernova i 1572

#tycho2022 markerer 450-året for Tycho Brahes observation af en supernova i konstellationen Cassiopeia i november 1572:

 ”Den 11. november sidste år, da jeg efter solnedgang som sædvanlig betragtede stjernerne på den klare himmel, blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre. Lige siden min barndom har jeg været fortrolig med alle himlens stjerner (denne viden er nemlig ikke så vanskelig at opnå), og jeg var helt sikker på, at der aldrig før havde været en stjerne på dette sted på himlen, eller i så fald en meget lille stjerne helt uden denne markante klarhed. Jeg blev i den grad slået af forundring over dette, at jeg såmænd ikke ville tro mine egne øjne. Men da jeg fandt ud af, at også andre kunne se den, når de fik udpeget stedet, var jeg ikke mere i tvivl om, at der virkelig havde vist sig en ny stjerne dér.” (Tycho Brahe i De Nova Stella, 1573).

Kort fortalt
Tychos observation udgør den historiske baggrund for bl.a. viden om tunge stjernes udvikling og endeligt som såkaldte supernovae: Tychos supernova med den moderne betegnelse ”SN 1572” var en supernova af type Ia dvs. en termonuklear eksplosion af en hvid dværgstjerne i et dobbeltstjernesystem. Eksplosionen var ophav til den supernovarest, der den dag i dag observeres i det kendte W-formede stjernebillede Cassiopeia (betegnet "Cas B"). 
 
Derudover var observationen en skelsættende videnskabshistorisk begivenhed, der sammen med Tycho Brahes øvrige virke var af afgørende betydning for udviklingen af den moderne videnskabelige metode, forståelsen af vigtigheden af præcision og ikke mindst den efterfølgende revolution af det videnskabelige verdensbillede. 
 
Tycho Brahe beskrev sin opdagelse i bogen Stella Nova i 1573 og publicerede i øvrigt generelt sine forskningsmæssige resultater i værker, der den dag i dag er bevaret og tilgængelige både i Danmark og internationalt. Tychos eget ”Tychoniske” verdensbillede – med Jorden som centrum for det øvrige solsystem – var der dog ikke evidens for i hans observationer, men han havde afgørende betydning for efterfølgeren Johannes Kepler og hans observationer lagde dermed, om end ufrivilligt, grunden til en ny matematiske beskrivelse af det heliocentriske solsystem, der via Keplers og Galileis love fandt den klassiske form i Newtons beskrivelse af tyngdekraften. 
 
Tycho Brahe er én af en håndfuld få verdenskendte danske naturvidenskabsfolk på linje med, hvis ikke over, både Ole Rømer, H.C. Ørsted og Niels Bohr. 

Foreløbige aktiviteter 2021-2022
I forbindelse med 450-året for opdagelsen forekommer det naturligt at formidle en lang række emner, hvor der kan refereres tilbage til Tycho Brahe, både indenfor fysik, astronomi og teknologi, men også videnskabsteori og -historie.

2021:

November: Åbningsmarkering af ”Tycho-året” på SDU. Offentligt foredrag ved Tycho-medaljemodtager, Prof. Frank Eisenhauer (Max Plack Institute for Extraterrestrial Physics)

2022:

• Uge 17: Forskningens Døgn
• Uge 38: Naturvidenskabsugen
• Uge 42: Aktiviteter i efterårsferien
• 24. oktober: Årsdagen for Tycho Brahes død i 1601
• 11. november: 450-året og årsdagen for Tychos observation af SN1572
• 14. december: Årsdagen for Tycho Brahes fødsel i 1546.

• Bertil Fabricius Dorch, astronom, bibliotekschef, lektor, ph.d. (arrangør af #tycho2022)
• Jakob Poul Holck, forskningsbibliotekar, cand. mag., ph.d.
• Kaare Lund Rasmussen, professor, dr. scient.

1. Kildemateriale relateret til aktiviteter omkring Tycho Brahe på SDU (nyt vindue)
2. Tycho Brahes digitaliserede værker.