Den følgende case er et eksempel på og et indblik i nogle af de udfordringer, som man kan arbejde med i Ledelsesværksted for refleksivitet.
Udfordring: Kompleksitet og paradokser på "Børneriget"
På Rigshospitalet er man i gang med forberedelserne til det nye “Børneriget”, som skal åbne i 2024. Det strukturelt nye ved Børneriget er, at specialisterne skal komme til patienten snarere end omvendt.
For en god portion af patienterne er der flere specialister involveret i patientforløbet - specialister som har forskellige perspektiver på, hvad der er den rigtige vej frem for en patient. De involverede er optagede af ikke kun at etablere de fysiske rammer, men at tænke i kultur og ledelse.
I diskussionen om, hvad man ledelsesmæssigt skal stille op med, at ingen af specialisterne per definition “ejer” patienten (som fremover er indlagt på Børneriget og ikke i ét af specialerne), er der en oversygeplejerske, som siger: "Det er her, vi må huske vores fokus på “patienten i centrum”, så vi ikke lader vores interne uenigheder gå ud over patienten".
I det nuværende system oplever familierne jævnligt at få forskellig information fra forskellige læger. Dette er frustrerende, og forældre kan føle sig svigtede og overladt til sig selv. For læger og sygeplejersker kræver det stor opmærksomhed at have patienten i centrum. Og det holder ikke som et entydigt ideal.
Som en overlæge udtrykte det: "Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have patienten i centrum, men det kan ikke stå alene. Sagen er den, at vi her på Rigshospitalet lever af at have de dygtigste specialister i landet. I hjertet af deres dygtighed ligger et fokus på “sygdommen i centrum”. De er blevet de dygtigste i landet, fordi de har været så nørdede omkring sygdom. Det er afgørende, at vi skaber en kultur, hvor der også er plads til den faglighed, som vores allermest specialiserede læger bærer med sig. Vi skal kunne rumme og håndtere de konflikter".
I mødet med en sådan problemstilling bliver det afgørende at holde fast i paradokserne. Lige nu er der bredt i offentlige organisationer i Danmark en optagethed af at have patienten eller borgeren i centrum. Dette paradigme skaber mange steder en stor oplevelse af meningsfuldhed og værdiskabelse hos de fagprofessionelle som en modsætning til for eksempel regelstyring.
Men bliver dette paradigme entydigt dominerende, kan det let få konsekvenser i form af, at det kan blive svært at rekruttere fagprofessionelle, hvis dygtighed bl.a. er fremkommet på baggrund af en genuin interesse for et fagspecifikt felt, hvor det af og til kan være vanskeligt at se den lige linje fra komplekse fagspecifikke spørgsmål og den umiddelbare værdiskabelse.
Her har ledere en opgave i at fastholde flertydigheden, at kunne spille ind i den konkrete kontekst med et syn på paradoksale forhold og et refleksivt blik for kompleksiteten. Ellers bliver lederen let en del af et spil, hvor strukturelle konflikter kan manifestere sig som kollegiale konflikter, hvor bestemte medarbejdergrupper oplever at blive marginaliseret, og væsentlige perspektiver for at løse opgaverne bedst muligt fortaber sig.