Udbud og konkurrence skal strikkes ordentligt sammen
Offentlige indkøb kan være en svær disciplin, som ikke altid passer ind i de juridiske rammer. Det gør, at hvert fjerde udbud går om, ifølge lektor ved Juridisk Institut, Carina Risvig Hamer.
Udbudsret, konkurrence, mindstekrav, pointmodeller og at lade et udbud gå om er blot nogle af de termer, som florerer i medierne for tiden. Flere eksperter og partier mener nemlig, at udbuddet af den nye dab-kanal bør gå om, selvom Radio Loud vandt udbuddet den 22. oktober 2019 over den populære radiokanal, Radio24syv. En af eksperterne, som medierne flittigt har talt med, er lektor Carina Risvig Hamer. Hun er ekspert i udbudsret.
Medieopmærksomheden på dab-udbuddet har været enorm, men ifølge Carina Risvig Hamer er det helt normalt, at et udbud går om. Det sker ofte i andre udbud. Hvert fjerde udbud går nemlig om.
Årsager til at et udbud går om
Der kan være flere årsager til, at så stor en del af udbuddene går om.
- Det kan være, at man bliver klogere på, at man vil noget andet. En anden årsag kan være, at man får stillet nogle krav, som er uhensigtsmæssige, og som først viser sig på et senere tidspunkt. En tredje årsag kan være, at man ikke kan acceptere det tilbud man får ind, da de ikke lever op til de krav, man har stillet i udbuddet. Man bliver derfor nødt til at lade udbuddet gå om, forklarer lektoren.
Vidste du at...
Hvert fjerde udbud må gå om.
Mød forskeren
Carina Risvig Hamer er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i udbudsret.
Det har store transaktionsomkostninger for både ordregiveren og dem, der byder ind. Forklaringen på, hvorfor at flere udbud går om er, at man oftest befinder sig i gråzoneområder, hvor reglerne er uklare.
- Vi er oftest ude i gråzoner, hvor vi ikke kan sige sort på hvidt, hvad man skal, og muligheden for at foretage ændringer i sit udbud undervejs i processen er begrænset, understreger lektoren.
”Vi er oftest ude i gråzoner, hvor vi ikke kan sige sort på hvidt, hvad man skal, og muligheden for at foretage ændringer i sit udbud undervejs i processen er begrænset
For at undgå at endnu flere udbud går om er man bl.a. nødt til at have kendskab til markedet, anbefaler Carina Risvig Hamer.
- Man skal spørge markedet, hvad de kan og derudfra lave en proces, som sikrer, at de kan byde ind.
Derudover skal man strikke et udbud sammen, så der opstår konkurrence på de parametre, man gerne vil have konkurrence på. Et eksempel på dette er i sagen om dab-udbuddet, hvor man ikke konkurrerede på væsentlige parametre.
- I udbuddet om dab-kanalen var der ikke konkurrence på, om man var 100 procent landsdækkende eller 80 procent landsdækkende. Der var to muligheder for at byde ind, og man fik ikke flere point for at byde ind med noget, der var bedre.
I dab-udbuddet kunne man have taget med i overvejelserne, at man fik flere point, hvis man bød ind med et dyrere forslag, hvor man så fik mere for pengene, foreslår lektoren.
Både ordregiveren og tilbudsgiverens ansvar
Vi kan lære af sagen om dab-udbuddet, at det er vigtig i udbudsret at få strikket udbuddet ordentlig sammen og konkurrere på de rigtige elementer, som man gerne vil have har betydning for ordregiveren. Ligeledes kan man lære at blive bedre til at evaluere og lægge vægt på de rigtige ting ifølge lektoren.
Det er dog ikke kun ordregivere, der skal blive bedre til at lave udbud. Tilbudsgivere har også en stor opgave i forhold til at skrive sit tilbud. Det er vigtigt, at man som tilbudsgiver også lærer at tilbuddet skal spille op mod udbuddet.