Hvis du har overskud til at dele ud af dine guldkorn, f.eks. indenfor branchekendskab, kan du hjælpe en nystartet virksomhed. Til gengæld er nytænkning og innovative løsninger noget, der kendetegner startups. De kan hjælpe dig, hvis du har brug for at afsøge nye muligheder.
SDU Entrepreneurship Labs er hjemsted for virksomheder, der er startet af universitetets studerende eller forskere.
Hvorfor ikke lære af hinandens erfaringer. Her findes følgende samarbejdsmuligheder til dig som virksomhed:
Samarbejde med startups
Community Breakfast er et uformelt morgennetværksmøde med startups, der afholdes den første onsdag i hver måned.
Det finder sted fra kl. 8.30 - 9.30 i Videnbyen i Odense.
Her kan du finde din næste:
- Samarbejdspartner
- Investeringsmulighed
- Leverandør
- Kunde
- Mentee
- Modtager af dine guldkorn
Hvis du ønsker at deltage eller blot vide mere, kontakt forretningsudvikler Pascal Gyldenberg på pasg@sdu.dk
SDU Startup Station afholder tre gange årligt Startup Station Night.
SDU Startup Night er et større netværksarrangement for SDU's iværksærksættere og erhvervslivet.
Som virksomhed kan du:
- Møde et udvalg af startups fra alle SDU's campusbyer
- Dele viden og byde ind med oplæg og feedback til iværksætterne
- Blive en vigtig kilde til udveksling af erfaring
Oplæggene er inden for emner, der er oppe i tiden eller kunne være interessante for nye virksomheder.
I løbet af året afholdes løbende forskellige former for workshops med virksomheder, som byder ind med deres viden. Det skal gøre iværksætterne bedre rustet til en eksistens i erhvervslivet efter universitetet.
Det kan være workshops indenfor
- Salg
- Digital markedsføring
- LinkedIn som netværksværktøj
- Brugen af Adobe til app-udvikling
- Jura/revision
- ...eller noget helt sjette
Gennem en workshop har du mulighed for at møde
- Kunder
- Samarbejdspartnere
- Leverandører
- Investeringsmuligheder
Hvis du vil vide mere eller høre om dine muligheder for at bidrage med et spændende oplæg til Startup Station Night eller en workshop, tøv ikke med at kontakte forretningsudvikler Pascal Gyldenberg på pasg@sdu.dk.
Mentorordningen er for dig, der gerne vil give noget af din erfaring igen og hjælpe nye virksomheder til at vokse. Du kan melde sig som mentor uanset om du er ansat i eller ejer af en virksomhed.
Det eneste krav er, at du vil dele ud af din erfaring og sparre med vores startups.
Formålet er at hjælpe og udfordre vores startups til at tage næste skridt, f.eks. indenfor
- Yderligere kapitalfremskaffelse
- Udvikling af produkt- og salgsstrategi
Vi tilbyder dig som mentor
- At blive matchet op med en startupvirksomhed, som matcher dine interesser og erfaringer
- At deltage i et eksklusivt netværk bestående af ligesindede mentorer
- At blive en del af et aktivt samarbejde blandt andet ved aktiviteter som f.eks. paneldeltagelse ved pitch events
- At gøre en forskel og dermed se, at din hjælp, erfaring og sparring rykker de unge startups
Vi forventer af dig som mentor
- En til en-sparring med startupvirksomheden fire gange i en periode på seks måneder. I aftaler selv, hvordan og hvornår sparringen skal foregå
- Deltagelse ved netværksmøderne med de øvrige mentorer to gange i en periode på seks måneder
- At du vil bruge din viden, erfaring og netværk til at hjælpe startupvirksomheden videre
SDU samarbejder med Venture Cup og gør brug af deres mentordatabase. Det er her, du skal skrive dig op, hvis du vil hjælpe som mentor.
For yderligere information er du mere end velkommen til at kontakte outreach partner Manuel Kehrer make@sdu.dk.