Et universitet med udsyn

Efter Odense Universitets etablering i 1966 gik en årrække med udtalt lokal begejstring og stolthed over at have et universitet i byen. Efterhånden fik begejstringen dog selskab af   skepsis blandt en del politikere og borgere. For var universitetet ikke mest af alt et elfenbenstårn beliggende på en pløjemark uden for byen og langt fra folks hverdag?

Det var dog ikke kun lokalt, at universitetsverdenen fik kritik for at orientere sig for lidt udad. På Christiansborg understregede undervisningsminister Ritt Bjerregaard, at det var samfundet, der betalte for universiteterne, og at det derfor var rimeligt nok at forlange noget for pengene.

Samarbejdsaftalen med Odense Kommune

Det første vigtige skridt til at bygge bro mellem Odense by og universitet blev taget i 1976, da universitetet indgik en samarbejdsaftale med Odense Byråd. Der var tale om en ganske omfattende aftale, som på flere niveauer skulle sikre et tættere samarbejde mellem byen og dets universitet. Lige fra åbent hus-arrangementer på Campusvej til gensidigt forpligtende samarbejder mellem forskere og det lokale erhvervsliv.

Aftalen blev den første af sin art herhjemme. Det vigtigste var ikke så meget dens formelle indhold som dens egenskab af tillidsskabende instans: Byen udviste imødekommenhed, og universitetet viste viljen til at stille viden til rådighed for samfundets bedste. Dermed var kimen lagt til et vedvarende samfundsengagement.

Drivkraft bag erhvervs-ph.d.-ordningen

Op gennem 80’erne og 90’erne tog diskussionen om universiteternes engagement i erhvervslivet for alvor fart. Igen var Odense Universitet blandt de første til at sætte samarbejdet i system, blandt andet med etableringen af erhvervs-ph.d.-ordningen.

Under erhvervs ph.d.–ordningen arbejder forskeren tæt sammen med erhvervslivet, som del- eller fuldfinansierer ph.d-studiet. En af drivkræfterne bag ordningen var kemiprofessor Per Boll: ’Virksomheder, der uddanner erhvervsforskere kan give medarbejdere avanceret efteruddannelse og få løst en større udviklingsopgave. Og universitetet får lejlighed til at arbejde med helt aktuelle problemstillinger, sagde Boll til universitetets blad ’Nyt’ tilbage i 1992.

Forskerparker og væksthuse skyder op

Universitetets engagement i privat-offentlige samarbejder udmøntede sig også i byggeriet af Forskerparken i foråret 1992. Stedet skule fungere som lokomotiv for samarbejdet mellem forskere og erhvervsliv og blev en så stor succes, at man fulgte op i 2015 med indvielsen af SDU Cortex Lab: Et væksthus hvor studerende med iværksætterdrømme kan møde etablerede virksomheder og få professionel sparring. Netop fokus på de studerendes jobmuligheder efter studietiden lå også bag etableringen af SDU Erhverv i 2013. En netværksorganisation som har til opgave at bygge bro mellem de studerende og arbejdsmarkedet.