Skip to main content

Kursustitel: Online – hvorfor, hvordan og hvornår?

Målgruppe:
Lærere, faggrupper og ledere på ungdomsuddannelserne.

Formål:
Kursets formål er:

1) at facilitere lærernes arbejdet med at udnytte potentialerne i online-undervisning, og
2) at formidle den viden der findes om forskellige online- og blandede undervisningsformaters muligheder og begrænsninger.

Underviser: Lektor Morten W. Bülow, ph.d., Lektor v. Aarhus Katedralskole ekstern lektor v. Syddansk Universitet.

Tid, sted og pris:
Kurset udbydes som skolebaseret kursus. Det afholdes fysisk, online eller i et blandet format.

Der er mulighed for tilkøb af online-moduler mhp. forberedelse og/eller opfølgning.

Kontakt: Anne Bang-Larsen, tlf. 61 999 139, email: anneb@sdu.dk.
Pris aftales.

Indhold:
Kursets konkrete indhold aftales med jer på baggrund af de skole-specifikke behov, elevgrupper og teknologiske muligheder.

Typisk vil kurset tage afsæt i en kortlægning af læreres erfaringer med online-undervisning samt deres ønsker i forhold til kursusudbyttet. Derefter følger tre eller flere sekvenser bestående af korte teoretiske og metodiske introduktioner efterfulgt af god tid, hvor lærerne samarbejder om at designe deres egen forløb.

I introduktionerne formidles den viden vi i de seneste år har opnået om online-undervisning generelt. Vi ser på erfaringerne med online-vejledning og potentialerne for at motivere eleverne til at arbejde aktivt med fagene.

Vi zoomer desuden ind på, hvordan man kan skabe de bedste rammer for asynkrone sekvenser, hvor eleverne fordyber eller øver sig individuelt i deres eget tempo. Hvis det har interesse, udarbejder vi elevrettede øvelser, der gør brug af AI-værktøjer som fx ChatGPT og Google Bard.

Udover at fokusere på synkron onlineundervisning arbejder vi med de muligheder, der ligger i forskellige typer af blended learning og hybride undervisningsformater, der mikser synkrone og asynkrone sekvenser.

Arbejdsformer:
Kurset er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem oplæg, workshop og diskussion.

Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber

  • Campusvej 55
  • Odense - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 1000

Sidst opdateret: 11.04.2023