Inspiration til pædagogiske dage og efteruddannelsesaktiviteter

SDU's skolebaserede kurser bygger på forskningsbaseret viden og fokuserer på de krav, som stilles til de gymnasiale uddannelser. Skolebaserede kurser kan rekvireres for både større og mindre grupper og kan tilrettelægges som kortere eller længere forløb afhængigt af skolens ønsker. Nedenstående er blot et udsnit af nogle af de efteruddannelsestilbud, vi udbyder. I samarbejde med skolerne skræddersyer vi en række andre tilbud. Kontakt Anne Bang-Larsen for videre drøftelse anneb@sdu.dk , tlf. 61 999 139.

Eksempler på temaer til efteruddannelsesforløb:

• Formativ undervisningsevaluering
• Projektledelse
• Klasserumskultur og trivsel i undervisningen.
• Feedback på opgaver
• Virtuel undervisning
• SRP-vejledning og elevens faglige og selvstændige stemme.
• Skriv sammen, tal sammen (skriveprocesser, mundtlighed, elevers samskrivning)
• Aktionslæring
• Kollegial supervision
• Bæredygtighed i undervisningen
• Karrierelæring
• Det mangfoldige klasserum
• Temadag om snydeproblematikker
• Peerfeedback
• Prøveområdet – elevers oplevelse af den mundtlige eksamen
• Faggruppeledelse og mellemledelse
• HTX – Feedback i arbejdet med SOP
• Dialogisk mundtlighed – værktøjer til at styrke en åben og undersøgende klassedialog
• Den genfortryllede Andersen 
• Droner og matematiske beregninger
• Læselyst
  

Torben Spanget Christensen har i august besøgt Grindsted Erhvervsgymnasium med et oplæg om formativ undervisningsevaluering. Selv om formativ evaluering har været centralt for gymnasielærerne i snart mange år, viser undersøgelser publiceret sidste år i Gymnasiet i udvikling (Ane Qvortrup red.  @anq@sdu.dk), at mange lærere stadig er usikre på, hvad formativ evaluering er. Og hvordan man skal arbejde professionelt med det. Torbens oplæg og de efterfølgende workshops fokuserede på den kompleksitet, som formativ evaluering er indlejret i, både den kompleksitet som skolehverdagen i sig selv udgør og den kompleksitet der ligger i at integrere undervisning og evaluering. Dagen gav gymnasielærerne nye tilgange til at håndtere kompleksiteten.   

Tydeliggør de faglige forventninger, rubrics (Donna Hurford og Søren Drejer, Svendborg, begge UP, SDU). Det skriftlige arbejde og retteprocessen.
Kurset giver undervisere inspiration og konkrete redskaber til skrive- og revisionsprocesser i forbindelse med de skriftlige opgaver. Kurset introducerer til fælles udvikling og brug af Rubrics som et værktøj til at tydeliggøre yavs viden om gode opgavebesvarelser.

SRP-vejledning og elevens faglige og selvstændige stemme. (Anne Bang - Larsen og Søren Drejer)
Hvordan kan man vejledee eleverne i større selvstændige flerfaglige opgaver, så der skabes sammenhæng og progression i processen over flere år, mellem forskellige fag og med skiftende vejledere og forskellige faglige krav?Kurset vil kvalificere lærere til at  varetage disse vejledningsprocesser, give inspiration til udvikling af vejledningen og give redskaber til en tekstorienteret feedback, der tager afsæt i elevernes erfaringer og skroveprocesser.
HTX: Feedback og SOP vejledning (Marit Schou og Marianne Østergaard, OTG)

Skriv sammen, tal sammen (skriveprocesser, mundtlighed, elevers samskrivning) (Rita Juncher Christensen, Henrik Toft, Fredericia)
Elevers samarbejde om skriftlighed samt kobling mellem skriftlighed og mundtlighed giver mulighed for synergier i den daglige undervisning – både i forhold til elevernes læring og i forhold til lærernes planlægning og feedback. Kurset kvalificerer lærerne til at arbejde med dette.

Virtuel undervisning (Ane Qvortrup, Nanna Frellsen og Sara Brygger)
Kursets formål er at drøfte, eksemplificere og føre frem til afprøvning af den nyeste viden om god online-undervisning.

Interkulturel didaktik (Peter Hobel og Morten Meisner)
Kulturelle mønstre optræder i danske gymnasieklasser i utallige former og defineres hverken af hud- eller  hårfarve, religion eller spisevaner. Udfordringen består i at forstår, hvilken rolle denne mangforldighed har for elevernes dannelse og læring og hvilken indflydelse en italesættelse af de kulturelle forskelle og deres betydning har for elevernes oplevelse af skolen.         

Aktionslæring

Kollegial supervision

Mundtlighed
Tina Høegh har på flere gymnasier holdt oplæg, workshops og supervisionsforløb om Mundtlighed og Dialog. Dialogisk undervisning har været i søgelyset længe, men det viser sig fortsat, især på gymnasieområdet, at klassedialogen er ganske lærerstyret og kunne varieres og understøtte elevernes egne undersøgelser i langt højere grad. Det er nye praksisser som lærere hermed skal implementere. Undersøgende dialog for at styrke fagligheden i alle fag giver læreren bredere fagdidaktisk repertoire og kan føles som en lettelse for undervisere når de mærker at eleverne engageres og selv overtager dele af undersøgelserne, også i gruppedialogerne. Ligeledes er responssamtalerne for kvalificering af elevernes mundtlige oplæg, både i klassen og i vejledning, et vigtigt udviklingsområde som mange lærere siger de er usikre på. De ønsker at arbejde med udvikling af den faglige mundtlighed.

Kvalificering af klassens mundtlige fagsprog og introduktion til den dialogiske undersøgelse. Hvordan kan elevernes egen undersøgende dialog bidrage til udvikling af fagsprog, motivation og læring?

Bæredygtighed (Ane Qvortrup)

Det mangfoldige klasserum (Anke Piekut)

Peerfeedback (Vibeke Christensen)

Projektlederkurset
Kurset henvender sig til ansatte i gymnasiesektoren, og sætter deltagerne i stand til at forholde sig systematisk til at arbejde med udviklingsprojekter, der vedrører eller knytter sig til undervisning.  

HTX – Feedback – SOP
Kurset giver inspiration og redskaber til at arbejde målrettet med feedback i forbindelse med uddannelsens SO-projekter, som leder hen mod SOP, Studieområde projektet.

Dialogisk mundtlighed – værktøjer til at styrke en åben klassedialog
Øget fokus på mundtlighed og behov for elevaktivering, selvstændig tænkning, bedre argumentation og refleksion kalder på konkrete værktøjer, der kan understøtte klassedialogen. Filosofisk dialog og værktøjer fra denne inddragende undervisningsform har sine styrker i forbindelse med åbne klassedialoger, men kan også bidrage til at udvikle inkluderende undervisning overfor fx tilbageholdende elever. Teknikkerne adskiller sig fra den klassiske undervisning ved, at læreren ikke styrer den faglige sti, men faciliterer en diskussion, hvor eleverne selv bidrager med det faglige indhold.