Ny analyse af de danske forsknings- og teknologiområder

I strategien ’Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023’ udpegede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for første gang 15 erhvervs- og teknologiområder, hvor Danmark havde en styrkeposition eller spirende potentialer. Med afsæt i en kortlægning og analyse af de 15 erhvervs- og teknologiområder konkluderer COWI og Center for Bæredygtig Erhvervsfremme at der ikke er sket væsentlige ændringer, der påvirker de forudsætninger, der blev lagt til grund for at udpege de nuværende erhvervs- og teknologiområder.

Konkret peger analysen på, at i perioden 2018-2021 stod virksomheder i industrien for mere end 50 procent af de private investeringer i forskning og udvikling. Heraf var over halvdelen af investeringerne inden for den tekniske videnskab. I den offentlige sektor fyldte investeringerne i sundhedsvidenskab mest. Forskning- og teknologiområdernes største erhvervssamspil var indenfor den tekniske videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab, og der blev etableret flest nye virksomheder indenfor sundhed, fødevare, robotter og fintech.

Desuden identificerer analysen en række tværgående tendenser, som er væsentlige at drøfte i forbindelse med designet og udmøntningen af de kommende års erhvervsfremmeindsatser. Analysen peger på følgende tendenser:

• En trend mod en mere retningsbestemt innovationspolitik, hvor innovation støttes på områder, der adresserer samfundsmæssige og politisk prioriterede udfordringer, og ikke alene på områder, hvor Danmark allerede har styrkepositioner.

• Danmark står over for at skulle tilpasse sig en ny verdensorden med geopolitiske opbrud og en erkendelse af, at forskning, udvikling og teknologisk innovation nu i høj grad har at gøre med sikkerhedspolitik.

• Danmark har flere brancher, hvor en høj andel af produktionsinputtet stammer fra import, og derved er eksponeret for usikkerhed. Danske virksomheder har derfor fokus på at diversificere deres værdikæder og nedbringe afhængigheden af enkelte leverandører i værdikæden.

• Der er tydelig variation i, hvordan de nuværende erhvervs- og teknologiområder er afgrænset. Nogle har et stærkt sektorfokus hvorimod andre fortrinsvis er centreret om forsknings- og teknologiområder. Data peger på at styrkerne i forsknings- og teknologiområderne i særlig grad kan udnyttes ved at fokusere på sektorkobling.

• Der er enkelte indikationer på uhensigtsmæssige overlap mellem de nationalt udpegede erhvervs- og teknologiområder samt de regionale erhvervsfyrtårne, selvom fyrtårnene har til formål at være samlingspunkter for flere erhvervs- og teknologiområder.

• De etablerede forsknings- og teknologiområder bør i højere grad integrere humaniora og samfundsvidenskab med teknisk, naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning for at skabe funktionelle videnbroer til virksomhederne og ultimativt deres kunder.

• Det bør overvejes, hvorvidt udpegningen af erhvervs- og teknologiområder i fremtiden også bør rumme områder, der ikke er afgrænset til en branche eller sektor, for dermed at kunne supplere et vertikalt branchefokus med et horisontalt fokus.

• Kvanteteknologi blev allerede i 2019 fremhævet som et område med stort og spirende potentiale. Det er forsat vurderingen men der mangler en kobling til de eksisterende erhvervs- og teknologiområder.

Link til analysen, tryk her

Kontakt: Mads Bruun Ingstrup, centerleder, 65501329 eller mbi@sam.sdu.dk