Borgerne skal bestemme, hvad der forskes i
Snart skal patienter og pårørende være med til at afgøre, hvilke forskningsprojekter, der skal have midler fra OUHs forskningspulje. Både SDU og OUH ønsker at forbedre dialogen til borgerne med henblik på at løfte både behandling og forskning til nye højder.
En ’stillingsannonce’, der skal tiltrække patienter og pårørende til et sæde i Forskningsrådet fra efteråret, er for tiden at finde i de fynske aviser. Rådet, der i forvejen består af 15 professorer, direktører og forskningsledere, skal udvides med lægmænd.
Forskningsrådet mødes en gang i kvartalet for at diskutere forskning og lægge strategier. To gange om året fordeler rådet de frie forskningsmidler efter en vurdering af omkring 100 ansøgninger fra forskere på OUH og SDU.
Fremover vil rådet få tre ekstra stemmer fra patienter og pårørende, når pengene skal fordeles.
Indflydelse – en selvfølge
Hospitalsdirektør Kim Brixen ser frem til at indlemme borgerne i processen, der bogstaveligt talt afgør, hvilken forskning, der satses på. Og hvad der ikke bliver til noget – i denne omgang.
– Dels er det borgernes skattepenge, vi bruger til behandling og forskning, og regnskabet går først op, når de involveres i beslutningen om, hvad vi skal bruge vores midler til. Dels er borgerne vant til at have en betydelig indflydelse i andre sammenhænge; blandt andet i børnehaver, skoler og ældreråd. Tiden er kommet til, at de også får en stemme i vores verden.
Mødedeltagelsen skal ikke være en belastning, så OUH søger efter fem borgere, hvoraf tre skal deltage i givne møder efter indbyrdes aftale. De får dermed fra efteråret i alt tre stemmer, når de mødes med deres 15 lægefaglige rådsfæller.
Øjet, der ser
Kim Brixen er overbevist om, at borgernes engagement vil tilføre forskningen ”en ekstra skarphed:”
– Vi har topforskere i laboratorierne, for hvem det vigtigste er at finde det lille molekyle, der kan gøre en stor forskel i fx kræftbehandlingen om mange år. For en patient i kemoterapi er det mere nødvendigt at kende svaret på, om fem behandlinger er bedre end fire. Hvad der er vigtigst, afhænger af øjet, der ser.
Det ene behøver imidlertid ikke udelukke det andet, for der skal selvfølgelig stadig grundforskes. Altså skal de kommende lægfolk ved Forskningsrådets bord kunne tænke ud over deres egen historie og erfaringer. Deres opgave bliver at tilføre rådet viden fra ’det virkelige liv’, som forskerne måske end ikke har overvejet.
Nye tider
Det kommer til at få betydning for arbejdsgange og omgangstone i Forskningsrådet.
– Vi skal samarbejde og tale sammen ud fra hvert vores perspektiv. Og forskerne skal lære at formulere sig på en ny måde. Konkret bliver det krav fra efteråret, at forskerne må se langt efter midler, hvis de ikke kan beskrive deres projekter, så ikke lægefaglige mennesker forstår det, siger Kim Brixen.
De nye ansigter med andre faglige og personlige baggrunde end forskere og læger kommer altså til at få indflydelse langt ind i organisationen. Og ud i virkeligheden.