Skip to main content
Havmysterium

Giver Danmarks hav plus eller minus på klimakontoen?

Danmark er omgivet af hav, som kan optage CO2 og dermed nedbringe udslippet til atmosfæren - men havvand kan altså også frigive CO2. Iflg. biologerne Jakob Bang Rønning og Christian Furbo Reeder aner vi ikke, om danske farvande har plus eller minus på CO2 -kontoen. Derfor skal CO2 -udledningen fra danske farvande nu kortlægges.

Af Birgitte Svennevig, , 30-03-2022

CO2 er en af de største klimasyndere, og derfor er der overalt i verden opmærksomhed på at nedbringe udslippet.

Også i Danmark holder vi nøje øje med CO2-regnskabet, og vi ved efterhånden en hel del om, at mange typer natur kan bidrage til opgaven og dermed være værd at bevare (også af den grund); skove, strandenge, moser, ålegræsbede, osv.

 

Men så er der havvandet, som vi har nærmeste uendelige mængder af i Danmark: Det både optager og frigiver CO2, men vi aner ikke, om det optager mest eller frigiver mest.

Hvad sker der i havet?

– Vi ved, at verdenshavene står for at fjerne op til 40 % af den menneskeskabte CO2, men kan de blive ved med det? Det er ikke sikkert, for når havvand begynder at optage meget CO2, kan der starte en forsuring af havvandet – og den kan have konsekvenser for havets evne til at optage CO2, forklarer Christian Furbo Reeder.

Forsuring opstår, når CO2 reagerer med vand: I processen dannes kulsyre, der blandt andet opløser kalk og dermed kan udgøre en trussel mod særlige kalkalger, muslinger, krebsdyr, koraller, osv.

– Hvis forsuring mindsker populationerne af kalk-baserede organismer, vil der være færre organismer til at optage CO2 i havet, siger Reeder og tilføjer, at forsuring kan ødelægge hele økologiske kredsløb.

– Havvand er ikke ens alle steder i verden. Varmere vand kan faktisk være dårligere til at optage CO2, mens koldt vand kan optage og indeholde mere CO2. Man kan derfor godt forvente, at danske farvande indeholder mere CO2 end varmere farvande, mener Christian Furbo Reeder.

Temperatur er dog ikke det eneste, der spiller ind: havstrømme spiller også en stor rolle. Syd for Grønland, ved Labrador Sea, optages der for eksempel store mængder CO2, som via havstrømme transporteres ned til dybhavet.

Sådan noget som vandets saltindhold betyder også noget, så man kan altså ikke ”bare” tage et par vandprøver et par steder i verden og så tro, at man får det fulde billede af havets evne til at optage og frigive CO2.

Hvordan finder vi ud af mere?

For at forstå de danske farvandes evne – eller nedsatte evne – til at optage CO2, vil forskningsleder Carolin Löscher, sammen med Reeder og Rønning lave en fuldstændig kortlægning af CO2-indholdet i danske farvande over et år.

– Det er rigtigt mange vandprøver, og dem kan vi ikke kan nå at tage selv. Derfor beder vi elever fra ungdomsskoler over hele landet om at hjælpe os med at tage vandprøver, fortæller Jakob Bang Rønning.

Forskerholdet forventer at starte dette projekt op til september, og derefter skal der tages vandprøver fire gang over et år, så alle fire årstider bliver repræsenteret.

 

– Hvis det viser sig, at danske farvande frigiver mere CO2, end de optager, kan man faktisk godt gøre noget for at forbedre vandets evne til at optage CO2. Vi ved, at hvis man tilsætter basiske mineraler, kan det modvirke forsuringen og øge optaget af CO2 fra atmosfæren, siger Jakob Bang Rønning.

Sådan et basisk mineral kan for eksempel være den almindelige stenart olivin.

– Det laver vi nogle forsøg med i øjeblikket. Vi knuser stenen til pulver og hælder det i beholdere med havvand ligesom vi også tester det i et kunstigt, indendørs flodsystem. Vores håb er, at man en dag kan afhjælpe forsuring, hvis det rammer særligt udsatte farvande, siger han.

Hvad er det, I ikke forstår?

Forskere bliver hele tiden klogere på deres fagområde – men samtidig er der stadig meget, de endnu ikke forstår. Hvad kan det være? Og hvilken betydning vil det have for deres forskning – og for samfundet - at få svar? Det spørger vi en række naturvidenskabelige forskere om i denne serie.

Christian Furbo Reeder og Jakob Bang Rønning

Christian og Jakob er ansat som hhv. postdoc og ph.d. studerende i Carolin Löschers forskningsgruppe på Biologisk Institut, der bl.a. undersøger, om klimaforandringer kan afbødes af marin geo-engineering. Denne forskning er støttet af Villum Fonden.

Læs mere om projektet

Ansvarlig for siden: Det Naturvidenskabelige Fakultet

Redaktionen afsluttet: 30.03.2022