Dinosaurer havde gode ører
Studier af alligatorers ører giver forskerne ny viden om dinosaurernes høre-evner
Dinosaurerne er uddøde for længst, men det forhindrer ikke nutidens forskere i at finde ud af, hvordan de levede. Nu viser studier af alligator-ører, at dinosaurer havde såkaldt retningsbestemt hørelse. Med retningsbestemt hørelse kunne de reagere effektivt på det, der skete omkring dem, selvom de ikke kunne se det.
Med den nye viden om alligatorhørelse kan forskerne forhåbentlig lave computermodeller, der viser, hvordan hørelsen er indrettet i dyrene og fx var det i den store kødædende dinosaur, Tyrannosaurus Rex.
– Vi tror, at vi kan kombinere data fra fugle, krokodiller og øgler med målinger på fossilerne og få en ret realistisk model af øret, siger biolog Jakob Christensen-Dalsgaard fra Syddansk Universitet til dr.dk/viden.
Sammen med kolleger fra amerikanske universiteter har han undersøgt alligatorhørelsen, og forskerne har offentliggjort deres fund i tidsskriftet Journal of Experimental Biology.
Alligatorer er kendt for at være exceptionelt gode til at retningsbestemme lyd, men forskerne har indtil nu ikke vidst, hvordan de bar sig ad med det. Nu har Jakob Christensen-Dalsgaard og hans kolleger afluret alligatorernes hemmelighed og fundet ud af, at deres hørelse virker ligesom fugles.
To store kanaler forbinder alligatorens mellemører, så lyd kan gå tværs gennem hovedet og forstærke eller slukke trommehindevibrationerne. Målinger bl.a. udført på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, viser at kanalerne giver en betydelig retningseffekt. Krokodiller og alligatorers nærmeste nulevende slægtninge, fugle, har samme opbygning med mellemøre og kanaler, og det tyder på, at samme system også har givet de uddøde dinosaurer en god retningshørelse.
– Krokodiller og fugle er hinandens nærmeste levende slægtninge. Fugle er formelt set dinosaurer, så slægtsmæssigt ligger de uddøde dinosaurer mellem krokodiller og fugle, siger Jakob Christensen-Dalsgaard.
– Og derfor kan vi antage, at de uddøde dinosaurer har haft en hørelse, der minder om alligatorers og fugles, konkluderer han.
Forskerne undersøgte alligatorens øre ved en kombination af anatomiske, neurofysiologiske og biofysiske studier. Forsøgene, bl.a. laser-undersøgelser af trommehindevibrationer viser, at kanaler, der forbinder de to ører, tredobler ørets retningseffekt. Kanalerne giver passage for lyd, der kan nå begge sider af trommehinden og forstærke eller slukke dens vibrationer afhængigt af faseforskelle mellem lyd på de to sider.
– Vi brugte ca. 1 meter lange alligatorer, som vi havde lånt på Aarhus Universitet. De skulle bare ligge stille under målingerne, så de var let bedøvede og vågnede op lige efter forsøgene, siger Jakob Christensen-Dalsgaard.
I modsætning til alligatorer og fugle har pattedyr ofte store bevægelige ører, som hjælper dem til at retningsbestemme lyd med.
Foto øverst: En alligator i forsøgsopstilling på Biologisk Institut, Syddansk Universitet. Den røde prik er laser lys, der er fokuseret på trommehinden for at måle dens vibrationer (foto: Line Faber Johannesen/SDU)
Foto nederst: Jakob Christensen-Dalsgaard med alligator (foto: Line Faber Johannesen/SDU)
Ref: Journal of Experimental Biology: Biophysics of directional hearing in the American alligator (Alligator mississippiensis): Hilary S. Bierman1, Jennifer L. Thornton, Heath G. Jones, Kanthaiah Koka, Bruce A. Young, Christian Brandt, Jakob Christensen-Dalsgaard, Catherine E. Carr, Daniel J. Tollin.