1965: Året der forandrede USA
For 50 år siden fandt en række begivenheder sted i USA, der stadig spøger i amerikansk politik og folkets bevidsthed. Drabet i Ferguson, og Obamas tøven i krigen mod Islamisk Stat trækker tråde tilbage til 1965. Men 1965 var også året, hvor en af de største strømafbrydelser i USA's historie mørklagde dele af østkysten i 13 timer, og mindede befolkningen om værdien af fællesskab og at leve i nuet, fortæller professor.
Netop som en otte-årig dreng i New York pustede lysene ud på sin fødselsdagskage den 9. november, blev alt mørkt. Fra Toronto til New York og fra Maine til New Jersey var byer og landområder pludselig uden lys.
Fly, der lagde an til landing, kunne ikke længere se landingsbanen, opererende læger måtte akut finde alternative lyskilder, og tusindvis af borgere var fanget i metronettet. Det system, der leverede elektricitet til millioner af amerikanere, var gået ned.
- Først troede folk, at det var begyndelsen på tredje verdens krig, og der bredte sig en stemning af panik, fortæller professor David Nye fra Center for Amerikanske studier.
Frygt i luften
Forklaringen på denne første reaktion i befolkningen skal findes i tiden omkring 1965. Et skæbneår i USA's historie, hvis man spørger David Nye.
Cubakrisen havde udspillet sig et par år forinden, og Den Kolde Krig var fortsat i gang - nu med Vietnam som kampplads. Den 8. marts havde præsident Johnson indsat landtropper. En beslutning, der for alvor involverede USA i den lange og udmarvende Vietnam-krig.
Også på de indre linjer var der uro. Den 7. marts fik 600 demonstranter tæsk af politiet, da de forsøgte at gå fra byen Selma i Alabama til Montgomery for at kræve sorte amerikaneres stemmeret. Hændelsen fik præsident Johnson til at underskrive voting rights-loven, der sikrede alle amerikanere stemmeret.
1965 var også året, hvor et diskriminerende immigrationssystem opløstes og udløste en immigrationsbølge fra Syd- og Østasien og Latinamerika.
Alle disse begivenheder har i den grad sat aftryk på det USA, vi kender i dag, siger David Nye:
1965 og USA i dag
- Frygten for endnu en Vietnam-krig påvirker den dag i dag amerikanske beslutningstagere, som gerne undgår at involvere sig i krig uden en plan for, hvordan man trækker sig ud igen. Det er også blevet sværere at få befolkningens opbakning til at føre krig, siger David Nye.
På de hjemlige fronter tog USA i 1965 afgørende skridt mod et lige samfund for sorte og hvide med voting right-lovgivningen, men den blodige søndag i Selma og debatten om racediskrimination er stadig aktuel.
Det viser for eksempel drabet på en ung sort mand i Ferguson i sommer og en nylig rapport, der afdækker en indgroet racisme i politikorpset i byen.
Dermed ikke sagt at intet har ændret sig i Sydstaterne siden 1965. Skudepisoden i Ferguson kan ikke sammenlignes med hændelserne i Selma, da lovene fra dengang forhindrer strukturel diskrimination i nutidens USA, mener David Nye.
- Racediskrimination er ikke længere systemisk eller sanktioneret af lov og sædvane, som det var før borgerrettighedsbevægelsen og Voting rights-lovene, siger han.
På immigrationsfronten betød immigrationsbølgen fra Syd- og Østasien og Latinamerika, at USA i løbet af årene er gået fra at være et land med en primært sort og hvid befolkning til den multikulturelle nation, det er i dag.
Fra frygt til fest
Lykkeligvis viste årsagen til strømafbrydelsen sig hverken at være begyndelsen på tredje verdenskrig eller et oprør grundet raceuroligheder. Nej, det var blot en systemfejl.
Og da det gik op for amerikanerne, rystede de tidens politiske uroligheder af sig og glemte for en aften og nat deres bekymringer - og holdt fest.
- En ældre dame har fortalt mig, hvordan alle i hendes opgang mødtes i den ene lejlighed i bygningen, der var forsynet med gas, og holdt et stort gilde. Før strømafbrydelsen kendte hun kun naboerne ved efternavn, fortæller David Nye.
Strømafbrydelsen blev en kollektiv påmindelse om at være til stede lige nu og her og nyde hinandens selskab. Hjælpsomheden vandt frem i mørket.
- Newyorkerne parkerede for eksempel deres biler med lyset tændt langs landingsbanerne, så piloter og passager kunne vende sikkert tilbage til landjorden, fortæller han.
- Flere af dem, der stadig husker natten, kalder det den største oplevelse i deres liv, fortæller David Nye.
Interesserede kan blive klogere på skæbneåret 1965 på en konference, der bliver holdt torsdag den 12. og fredag 13. marts på Center for Amerikanske Studier.