Skip to main content
tv-serie

Grænselandets historie udfoldes i den bedste sendetid

SDU-historiker Rasmus Glenthøj bidrager i øjeblikket til DR’s store genforeningssatsning Grænseland og glæder sig over muligheden for at formidle en central og kompliceret del af Danmarkshistorien til befolkningen.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 29-05-2020

Med sin nye dramadokumentar ”Grænseland” markerer DR 100 året for genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark. Og det gør man ved at fortælle om hele den historiske periode, hvor grænsen blev flyttet, som var den snubletråde under befolkningen i området.

En af dem, der bidrager til at gøre danskerne klogere på et afgørende kapitel af Danmarkshistorien, er SDU-historiker Rasmus Glenthøj, der er ekspert i 1800-tallet.

Klogere på kompleks periode

Han er meget tilfreds med, at historikerne med ”Grænseland” får mulighed for at formidle en ekstremt kompliceret historisk periode i den bedste sendetid.

- Jeg gik ind i projektet, fordi serien for mig at se er en god idé, for vi hjælper sådan set befolkningen med at blive klogere på en uhørt kompleks periode, der sædvanligvis fremstilles som en meget enkel fortælling om, at dansk overmod og idioti gjorde os til en småstat, forklarer lektor Rasmus Glenthøj om sin medvirken og uddyber:

- Det er min klare holdning, at det er vores pligt som historikere at give vores viden tilbage til folk - ikke bare sidder og nørde i årevis og kun skrive til andre historikere. Lever vi ikke op til den forpligtelse, overlader vi formidlingen af vores fortid til folk, der ikke forstår den og måske havner i en politisk ladet brug af historien, der kun handler om nutiden. Det er sket fra tid til anden, siger Rasmus Glenthøj, der var stærkt kritisk overfor det historiske drama 1864, som DR præsenterede tilbage i 2014.

Misforstår historien

Han understreger, at det selvfølgelig ikke kun er historikere, der skal formidle historien. Men han fastholder at historikernes viden er central, fordi faget er optaget af at forstå fortiden på egne præmisser. Noget menigmand ofte har svært ved.
- Denne periode er ekstremt væsentlig: Her fødes det moderne Danmark og den styreform, vi kender i dag, bliver skabt. Det er derfor en genkendelig periode, som samtidig er meget anderledes end i dag, og det skaber ofte misforståelser, fordi mange griber fat i det genkendelige og overser de store forskelle, forklarer Rasmus Glenthøj.

Han peger på to store misforståelser, der særligt præger vores forståelse af den tid:

  1. Mange tror, at vi fik moderne demokrati i 1849, men i virkeligheden havde kongen fortsat stor magt og udpegede landets ministre. Samtidig hører det med til billedet, at kun ca. 15 pct. af befolkningen havde stemmeret dengang. Det har store betydning for at forstå, hvordan tingene gik i årene op til 1864 og ikke mindst i forfatningskampen.
  2.  Vi forstår Danmark før 1864 som den nationalstat, vi kender i dag og ikke en større statsdannelse med bl.a. hertugdømmer, kolonier og Norge frem til 1814. Dermed overføres nutidens småstatsmentalitet til anderledes tider, hvor Danmark havde en anden størrelse og dermed også et større udenrigspolitisk råderum. 

På historisk mission

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt for andre end historikere at have dybere kendskab til komplicerede historiske udviklinger flere hundrede år tilbage i tiden? Det har lektor Rasmus Glenthøj et meget klart svar på:

- Der er en stærk tendens i vores tid til at bruge nogle ret firkantede forståelser af historien til at slå politiske modstandere oveni hovedet med. Bl.a. er det ret udbredt at drage parallel mellem krigen i 1864 og Danmarks involvering i krigene i Afghanistan og Irak, selvom man kun har en vag idé om, hvad der foregik i 1864, og argumenterne derfor bygger på et fundament af sand, fastslår han.

Rasmus Glenthøj lægger således ikke skjul på – med et lille glimt i øjet – at han er på en historisk mission.
- Jeg er nok mere moraliserende end gennemsnittet og meget optaget af at bidrage til et bredere opdragelsesprojekt af både offentlighed og politikere. Som historiker er jeg optaget af at finde ud af, hvordan det egentlig var dengang, siger han og uddyber:

- Jeg knokler for at nå frem til så den bedste mulige og mest nuancerede forståelse, sætter mig ind i alle involverede parter, og gør hvad jeg kan for at drive mine egne forforståelser ud. Og så bliver jeg lidt træt, når jeg møder firkantet og politisk historiebrug, for sandheden er, at virkeligheden dengang må forstås i uendelige nuancer af grå.

Mød forskeren

Rasmus Glenthøj er lektor ved Institut for Historie og forsker i 1800-tallets historie i Danmark og Norden, han står bl.a. i spidsen for projektet ” I nederlagets skygge. 1864 i dansk selvforståelse og historiebrug” der er støttet af Carlsbergfondet. Han arbejder i øjeblikket sammen med Morten N. Ottesen på bogen ”Union eller undergang. Kampen for et forenet Skandinavien”, der udkommer på fire forskellige sprog næste år.