Hjemmearbejde med rigt dyreliv
Martin Rheinheimer, institutleder ved Institut for Historie, har på sine daglige gåture under nedlukningen fået øjnene op for det rige dyreliv i Odense M. Tilbage på campus glæder han sig til, at har-du-lige-to-minutter-samtalerne med medarbejderne igen bliver mulige.
Efter mere end to måneder væk fra campus, kunne medarbejdere og ledere på Humaniora i denne uge så småt begynde at vende tilbage til deres kontorer. Institutleder Martin Rheinheimer fra Institut for Historie får derfor snart igen selskab af ca. 80 medarbejdere i stedet for 2 ½ katte i løbet af arbejdsdagen. Og han glæder sig til det igen bliver muligt at kommunikere mere uformelt – det er mere givende med kollegaer end med katte.
Vi stillede ham fem spørgsmål om tiden på hjemmekontoret og hvad vi kan lære af den usædvanlige tid.
Hvordan har du fået hjemmearbejdet til at fungere?
Jeg har allerede et arbejdsværelse, der er indrettet til at arbejde hjemme, så udfordringen har mest været at holde motivationen høj i det lange stræk med hjemmearbejde, og få den store kommunikative opgave, man har som institutleder, til at fungere ordentligt med kun telefon og Zoom til rådighed.
Og så er der kattene; en ældre herre på 18,5 år og en hunkat på otte år, der af og til spankulerer forbi computeren og skal lukkes ind og ud af kontoret, og så ham vi kalder fitnesskatten, en vildkat som kommer og får mad hos os hver morgen.
I perioden med hjemmearbejde har jeg prioriteret at få samme mængde motion som normalt, hvor jeg går på arbejde på universitetet og hjem igen. Så vi har gået mange aftenture i naturområdet ved universitetet, fordi vi bor i nærheden, og det har virkelig været en oplevelse. Der er virkelig mange dyr i området, hvis man kigger efter og er der ofte. Vi har både set isfugle, en havørn og trækfuglene, der vender tilbage, mens universitetet har været lukket ned.
Hvad bliver det bedste ved at vende tilbage til campus?
Jeg glæder mig mest til at møde de ansatte igen fysisk og mere uformelt end telefon og Zoom tillader, måske på sigt også ved kaffeautomaten og kopimaskinen. Især de berømte har-du-lige-to-minutter-samtaler bliver godt at komme tilbage til.
Hvad har overrasket dig mest under nedlukningen?
At det i det hele er gået så forholdsvis gnidningsfrit og har fungeret godt. Alle har gjort en stor indsats, som skal roses, og været indstillede på at omstille sig. Så selvom vi har været i en usædvanlig - og bestemt ikke ønskværdig situation - så har der ikke været flere problemer, end der plejer at være.
Selvom mange er bekymrede for online-eksaminer og manglende motivation og forsinkelser blandt de studerende, så tror jeg, det kommer til at gå bedre, end vi forventer. For hvert semester – også med undervisning på campus - går fremmødet til undervisning ned i april og maj.
To gode eksempler på initiativer, som har gjort en forskel i denne tid?
Vi har haft god succes med generalprøver til de ph.d.-forsvar, vi har afviklet online i denne tid. Her har stipendiat, bedømmelsesudvalg, sekretærer og jeg mødtes online et par dage forinden og testet at teknikken virkede, så ingen behøvede at være bekymrede for afviklingen af ph.d.-forsvaret. Vi har afviklet en del ph.d.-forsvar her i foråret, og de er alle gået forbavsende godt. Ved nogle ph.d.-forsvar var der 50-60 personer, der deltog som publikum, og man kan godt få den tanke, at det tiltrækker lidt flere at kunne deltage digitalt fremfor at skulle køre flere timer for at overvære et ph.d.-forsvar.
Derudover blev der oprettet en Facebook-gruppe i begyndelsen af nedlukningen til erfaringsudveksling på instituttet på initiativ fra tillidskvinden og det har der været god succes med.
Hvad kan vi lære af perioden med hjemmearbejde?
Vi har faktisk lært, at det fysiske alligevel er vigtigt. Både online-undervisning og -møder kan ikke erstatte de fysiske møder. De kan måske supplere dem, men ikke stå alene. Vi skal altså ikke gå over til (kun) online møder og undervisning!