Verdensmålene

Er det fair at lektor Hansen flyver til konference i New Zealand?

Ved årets ledelsesseminar på Humaniora fordybede forsknings- og studieledere sig i verdensmålenes kompleksitet gennem en filosofisk dialog modereret af lektor Caroline Schaffalitzky fra Institut for Kulturvidenskaber.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 07-10-2019

Er det fair eller unfair, at lektor Hansen skal indlægge ekstra møder på sin tur, hvis han vil flyve til konference i New Zealand? Er det uacceptabelt at bruge verdensmålene som kompas for arbejdet med uddannelse og forskning på et universitet? Og skal bæredygtighed indtænkes som en del af karakterdannelsen på universitetet?

Det var de centrale og komplekse spørgsmål vedrørende SDU’s nye strategi om at arbejde med alle FN’s 17 verdensmål, som forskningsledere og studieledere kom i dybden med, da årets ledelsesseminar på Det Humanistiske Fakultet bød på en filosofisk dialog om verdensmålene. 

Her samlede lektor Caroline Schaffalitzky sine kollegaer i en meget stor rundkreds – endda i flere lag - og modererede en livlig debat om verdensmålene ved hjælp af en blød bold og tre klare regler: at lytte til hinandens synspunkter uden at afbryde, lade være at række hånden op, når andre taler, og tie stille, når moderator rækker bolden i vejret. 

Delte meninger

Debatten blev sat i gang med en lille fortælling om lektor Hansen, der gerne vil flyve til konference i New Zealand, men får besked på at indlægge flere møder og andre aktiviteter på sin tur, hvis han vil af sted. Den beslutning sker med begrundelse i universitetets fokus på FN’s verdensmål. 

- Er det fair eller unfair? spurgte Caroline Schaffalitzky rundt i kredsen af kollegaer og kastede den bløde bold videre til den første kollega, der fik ordet omkring flyrejser og verdensmålene. Og der var tydeligvis delte meninger blandt forskere og undervisere om, hvorvidt bæredygtige principper fremadrettet skal påvirke forskningsrejserne.

Der er ikke nogen vej uden om, at vi skal i gang med den her omstilling. Men der er ingen tvivl om, at det kommer til at gøre ondt.

Anne Gerdes, lektor

- Jeg synes, det er ekstremt unfair, hvis man ikke kan flyve på konference, samarbejde med og udbygge sit internationale netværk og bedrive sin forskning, uden at skulle have dårlig samvittighed over at flyve, lød den klare besked fra professor Jørn Brøndal fra Amerikanske Studier.

Synspunktet var helt modsat hos lektor Anne Gerdes fra Institut for Design og Kommunikation:

-Jeg synes overhovedet ikke, det er unfair, der er ikke nogen vej uden om, at vi også skal i gang med den her omstilling. Men der er ingen tvivl om, at det kommer til at gøre ondt. 

Efter de klare holdninger var meldt ud, fortsatte Caroline Schaffalitzky debatten med en lille fortælling om professor Petersen, som skriver et læserbrev i Weekendavisen, fordi han mener, det er uacceptabelt, at universitetet skal bruge verdensmålene som kompas for sit virke.


Verdensmål som kompas?

Forskere og undervisere blev efterfølgende bedt om at drøfte med personen ved siden af, om det er uacceptabelt at bruge verdensmålene som kompas for universitetets arbejde? Og her var svarene mere entydige:

- Det er bestemt acceptabelt at have verdensmålene som kompas, vi kan ikke bare blive ved med at tænke og gøre, som vi plejer. Verdensmålene giver nogle ret brede rammer at arbejde inden for, og for mig at se er der ikke fare for forskningsfriheden, men selvfølgelig skal man tænke sig om i dette arbejde, lød det fra lektor Heidi Philipsen fra Medievidenskab. 

Også professor Janne Liburd fra Center for Turisme, Innovation og Kultur var positiv: 

- Det er en fremragende idé at arbejde med verdensmålene, det er et godt udtryk for, at universitetets væren i verden i dag er helt anderledes end at være afsondret i et elfenbenstårn. Vi skal selvfølgelig ind og arbejde med en dagsorden, der gælder for hele verden, sagde hun. 

Lektor Mikkel Gerken fra Filosofi var enig:

- Alternativet til det værdisæt, der ligger i verdensmålene er intet værdisæt, så for mig at se er det et vældig godt alternativ til den vækststrategi, vi hidtil har haft på universitetet. 

Endelig opfordrede lektor Kirstine Sinclair fra Mellemøststudier og professor Gitte Rasmussen fra Center for Social Praksis og Kognition til, at man dels får afklaret, hvem på universitetet der holder verdensmål-kompasset, og dels at man husker at bruge kompasset klogt. 

I dag former vækst vores forståelse af verden, mens bæredygtighedsbegrebet er en mulig anden grundforståelse af, hvordan verden skrider frem. Det er helt centralt at tænker over og tænke med

Anne-Marie Søndergaard Christensen, lektor

Bæredygtighed og dannelse

Så tog moderator Caroline Schaffalitzky ordet og begyndte på den sidste runde dialog om verdensmålene med spørgsmålet om bæredygtighed skal indtænkes som karakterdannelse på universitetets uddannelser? 

Her kom de forskellige fagligheders syn på uddannelse frem i lyset. Flere repræsentanter fra Uddannelsesvidenskab understregede, at det ikke kan være et mål for uddannelserne at opdrage og danne de studerendes karakter ud fra entydige idealer, tværtimod skal der være mulighed for at diskutere og reflektere over forskellige værdier. 

Professor Søren Harnow Klausen på Filosofi så anderledes på spørgsmålet om karakterdannelse i uddannelser:
-For mig at se er al uddannelse karakterdannende, og når kloden nu brænder, virker det da helt rimeligt at se på, hvilke værdier, der skal indgå i vores uddannelser, sagde han. Og blev bakket op af Anne-Marie Søndergaard Christensen ligeledes fra Filosofi:

- I dag former vækst vores forståelse af verden, mens bæredygtighedsbegrebet er en mulig anden grundforståelse af, hvordan verden skrider frem. Det er da helt centralt at tænke over og tænke med, sagde hun.

Ingen vej udenom

Til slut fik lektor Tim Jensen fra Religionsstudier det sidste år i dagens filosofiske dialog: 

- Vi kan med fordel diskutere, om ikke vi - med nogle af de her ting - er nødt til at sige: selvfølgelig giver det mening, selvfølgelig skal man det, hvis man er et anstændigt menneske, der er ikke nogen vej uden om, for kloden brænder. 

Og så kunne lektor Caroline Shaffalitzky takke for en god dialog om verdensmålene og overlade forsknings- og studieledere til det videre arbejde med verdensmålene. 

Mød forskeren

Lektor Caroline Schaffalitzky fra Institut for Kulturvidenskaber står i spidsen for et forskningsprojekt, der forener praksis og forskning i filosofi med børn gennem filosofiske dialoger. Projektet udvikler bl.a. i øjeblikket sammen med Børnenes Hovedstad i Billund en række filosofiske dialoger om verdensmålene.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies