Skærme i børnehøjde: En guide til forældre med skolebørn

Digitale medier er en naturlig del af hverdagen for børn i skolealderen – både når de lærer, slapper af og er sammen med venner. Men hvordan påvirker skærmtid egentlig dit barns udvikling og trivsel? Og hvordan kan du som forælder støtte dit barn i at få sunde skærmvaner?

Her får du gode råd og viden baseret på forskning fra psykolog Aida Bikic, der forsker i børn og skærme ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og til daglig arbejder i Børne- og Ungdomspsykiatrien Sydjylland

1: Kan meget skærmtid gøre det sværere for mit barn at følge med i skolen?

Ja, det kan faktisk mindske børns skoleparathed. Skoleparathed handler blandt andet om, at barnet er i stand til at hæmme impulser og fastholde koncentration over tid – evner, der er helt centrale for læring og trivsel i skolen.

Hvis barnet bruger meget tid foran skærmen – især på indhold med hurtige skift og stærk stimulation – kan det netop forstyrre disse funktioner. Det gælder især for yngre børn, som stadig er ved at udvikle deres evne til selvregulering, det vil sige fokusere, blive på opgaven og ikke lade sig aflede.

Meget skærmtid kan føre til uro, manglende opmærksomhed og større vanskeligheder ved at indgå i undervisningen.

2: Hvordan påvirker skærmen mit barns sprog, koncentration og impulskontrol?

Man har set, at små børn, der har en del skærmtid (over en time dagligt), har større forekomst af forsinket sproglig udvikling. De har sværere ved at fastholde deres koncentration, bliver hurtigere afledte, er mere hyperaktive og har en nedsat impulshæmning.

Det er særligt det hurtige skærm-indhold, der ikke er godt for børn – for eksempel tegnefilm, hvor scenerne skifter meget hurtigt. Det er påvist, at hurtige sceneskift påvirker kognitive funktioner negativt umiddelbart efter man har set det– hos børn og unge allerede efter ni minutters eksponering.

3: Er det vigtigt, hvad mit barn ser på skærmen?

Når man vælger indhold – for eksempel film og serier – er det vigtigt, at man vælger noget alderssvarende. Både serier, film og computerspil kommer med en aldersangivelse, og den bør man holde sig til, da de vurderer, hvad der kan være upassende for børn, såsom voldeligt eller seksuelt indhold.

Aldersgrænsen på sociale medier er 13 år, og de medier er dårlige for børn af flere grunde: Børn bliver manipuleret af fastholdende mekanismer og bruger meget mere tid på medierne, end de egentlig har lyst til, fordi de ikke kan styre det - grundet deres umodne impulskontrol.

Op mod 25 procent af børn og unge udviser moderate til svære symptomer på afhængighed af sociale medier. De hurtige videoer både på Youtube og TikTok kan forværre børns koncentrations- og fordybelsesevne.

Derudover kan børn se helt ukontrolleret indhold med vold, mord, selvskade, selvmord og spiseforstyrrelser.

De kan ende i usunde og selvforstærkende bobler med selvskade, ekstremisme eller kvindefjendtligt indhold, da de hele tiden kun får vist det, de allerede har vist interesse for. Børn kan også blive kontaktet og groomet af voksne, der udgiver sig for at være børn, eller blive mobbet digitalt.

Det er ret vigtigt, at barnet ikke bruger to skærme på én gang – for eksempel ser en film og scroller på telefonen samtidig. Det skader barnets opmærksomhedsevne, da man vænner sig til konstant stimulering.

Det har efterhånden mange børn og unge svært ved, og det er vigtigt, at forældre holder øje med og aftaler med barnet, at det kun er én ting ad gangen.

4: Hvad betyder det for mit barn, om det bruger skærm alene eller sammen med andre?

Det er meget hyggeligt at se en film sammen med forældre, familie eller venner.

En film er en historie med en længerevarende handling, som ofte indeholder problemstillinger fra det virkelige liv og kan give anledning til læring, når man ser det sammen, snakker om indholdet og hvordan hovedpersonen håndterer forskellige udfordringer.

Hvis dine børn er mindre, er det godt at aftale, hvilke film og serier de må se – også når de er sammen med venner – da børn selv kan vælge uhensigtsmæssigt indhold, som virker spændende, for eksempel gyserfilm. Børn er nysgerrige og kan ende med at se noget, der kan påvirke dem meget negativt.

Forskning viser, at det er positivt for børns trivsel at se skærm sammen med forældre, mens trivsel bliver påvirket negativt, hvis børn bruger devices alene og uden opsyn.

5: Hvordan kan mit eget skærmbrug påvirke mit barn?

Det er ikke kun barnets skærmvaner, der har betydning – også forældres skærmtid spiller en rolle. Forskning taler om “technoference” – et begreb der beskriver, hvordan teknologi og skærme går imellem forældre og børn og kan forstyrre nærværet, for eksempel hvis forældre ofte kigger på deres telefon i stedet for på barnet.

Når forældres opmærksomhed afbrydes, påvirker det den følelsesmæssige kontakt, som er vigtig for barnets udvikling. Det kan gøre det sværere for barnet at aflæse følelser, forstå sociale signaler og udvikle empati.

6: Er der forskel på passiv, aktiv og udviklende skærmtid – og hvad skal jeg som forælder vælge?

Når man skal vælge indhold, skal man være opmærksom på følgende faktorer:

• Aldersgrænse
• Indhold (for eksempel vold, seksuelt indhold, selvskade, grimt sprog eller rusmidler)
• Om der er hurtige sceneskift

Det er påvist, at hurtige sceneskift er skadelige for børn og overstimulerer dem – det gælder tegnefilm, film og sociale medier.

Pædagogisk og udviklende indhold for mindre børn er rolige tegnefilm og film med et langsomt tempo, pædagogiske budskaber og en alderssvarende historie. For de mindre børn er det godt, hvis figuren henvender sig direkte til børnene – og hvis indholdet motiverer til kreativitet, for eksempel Tegnetrix på Danmarks Radio.

Podcast er også en helt anden slags stimulering – for eksempel Radionauterne, som formidler forskning i børnehøjde, og som mine egne børn elsker.

7: Hvordan kan jeg hjælpe mit barn til sunde skærmvaner?

Det er vigtigt, at forældre begrænser barnets tid online, da det er næsten umuligt for barnet at styre det selv på grund af en umoden hjerne. Brug Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

• Under to år: ingen skærm
• To til fem år: maksimalt en time
• Fem til 17 år: maksimalt to timer

Det er også vigtigt, at du aktivt forholder dig til det indhold, som dit barn ser. For de små børn skal indholdet være pædagogisk og langsomt. For de større børn handler det om, hvilke spil de må spille, hvilke influencere de må følge, og hvornår de må være på sociale medier.

Lav fælles aftaler med de andre forældre i klassen om, hvornår børnene skal have mobiltelefoner og adgang til sociale medier. Lav også fælles regler i familien omkring skærmbrug og skærmfrie tidspunkter og zoner.

Det er vigtigt, at du ikke bruger telefon og skærm, når du er sammen med dit barn – både fordi du er rollemodel og kommer til at signalere til dit barn, at skærmen er vigtigere.

Det er heller ikke tilstrækkeligt, at dit barn kun er socialt online via spil og beskedapps. Hjælp barnet i gang med at mødes fysisk med venner og få nok bevægelse hver dag.

Hold også øje med, om dit barn bruger kunstig intelligens som en form for ven. Den kan give dårlige råd og børn knytter sig hurtigt følelsesmæssigt og AI-venner ønsker at fastholde barnet online. Det kan føre til, at barnet vil isolere sig mere og blive mindre sociale med venner og familie i virkeligheden.