Læger og jordemødre føler skyld efter traumatiske fødsler

Selvom fødselslæger og jordemødre er professionelle mennesker, der er vant til at håndtere store begivenheder og store følelser, bliver de påvirkede af de fødsler, hvor noget går galt.

Skyldfølelse og selvbebrejdelse er de dominerende følelser, som læger og jordemødre tager med hjem, når en fødsel fører til varige skader eller dødsfald hos enten mor eller barn.

Men de voldsomme situationer får dem også til at tænke mere over meningen med livet og hjælper dem med at blive bedre til deres job.
Det viser et studie, hvor Ph.d.-studerende jordemoder Katja Schrøder, SDU, har spurgt 1237 fødselslæger og jordemødre om deres oplevelser.

Føler et ansvar

-Når noget går galt under en fødsel, påvirker det naturligvis først og fremmest patienterne og deres pårørende. Men de professionelle på fødestuen kan også blive voldsomt påvirkede. Når der opstår fejl eller når noget går galt, uden at det kan undgås, føler de sig ofte ansvarlige, fortæller Katja Schrøder.

85 procent af de adspurgte i undersøgelsen har været involveret i en traumatisk fødsel. Og selvom de bagefter bekymrede sig for, at de ville blive stillet til ansvar og bebrejdet af patienter, kolleger eller myndigheder, fyldte deres egne skyldsspørgsmål og eksistentielle overvejelser endnu mere.

- Så vidt vi ved, har der ikke tidligere været fokus på, hvordan oplevelser på jobbet har betydning for vores opfattelse af meningen med livet og på, hvordan følelsesmæssige og spirituelle overvejelser kan gøre os bedre til vores arbejde. Vores studie viser, at hele 65% af de jordemødre og læger, som har været med til en traumatisk fødsel, føler at de efterfølgende er blevet bedre til deres job. Og 40% er enige i, at forløbet affødte en mulighed for personlig udvikling af følelsesmæssig og/eller spirituel karakter.

Skyldfølelse er en byrde

Undersøgelsen kan ifølge Katja Schrøder bruges til at målrette støtte til fagfolk, der er involveret i traumatiske fødsler.

-Det kan godt være, at vi har fået en kultur i sundhedsvæsenet med mindre fokus på placering af skyld og færre bebrejdelser, men den personlige skyldfølelse er stadig en stor byrde for den enkelte læge eller jordemoder. Det er ikke nok, at vi har fokus på organisationen og læringen i de her forløb.

-Vi skal blive bedre til at adressere, at den enkelte medarbejder er ramt, ikke alene professionelt, men også personligt og eksistentielt. Det er der ikke et særligt kvalificeret fokus på i dag, da vi ikke ved nok om, hvordan vi støtter vores kolleger bedst efter en voldsom oplevelse, ligesom der er knappe ressourcer i afdelingerne til at yde støtte. Da mange studier tyder på, at de sundhedsprofessionelles sindstilstand og helbred har betydning for patientsikkerheden, giver det god mening at prioritere dette felt højere, mener Katja Schrøder.

Fakta:

1237 danske obstetrikere og jordemødre deltog i undersøgelsen.
85 procent har oplevet en traumatisk fødsel.
49 procent har følt skyld efter en traumatisk fødsel.
50 procent har efterfølgende tænkt mere over meningen med livet.
65 procent føler, at de er blevet bedre til deres job efter oplevelsen.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica.

Kontakt:

Katja Schrøder
Jordemoder, ph.d.-studerende
Gynækologisk-Obstetrisk Forskningsenhed
Odense Universitetshospital &
Forskningsenheden for Almen Praksis
Institut for Sundhedstjenesteforskning
Syddansk Universitet
Tel. +45 6550 4315 / +45 2383 4327
Mail kschroeder@health.sdu.dk