-
01.01.0001
Post.doc og adjunkt Jingzheng Ren har en drøm om at være med til at løse verdens miljø- og energiudfordringer - gennem udvikling af matematiske og logiske beregningsmodeller. Mantraet for hans forskning er: Søg retfærdighed - ikke demokrati
-
01.01.0001
Træning og kursus hjælper borgere med kroniske ryg-, nakke- og skuldersmerter tilbage i arbejde
-
01.01.0001
Facebook er blevet en markedsplads for ekstreme følelser. Men selv om mange bryder loven og udtrykker sig krænkende, slipper de ofte for straf
-
01.01.0001
Flere danskere lever i dag med sclerose, fordi lægerne er bedre til at holde sygdommen i skak. De fleste patienters største frygt er at ende i en kørestol. Et nyt projekt indikerer, at patienterne kan styrke deres gang ved at kombinere træning med medicin
-
01.01.0001
Der er ikke sammenhæng mellem foreningernes tilfredshed og de tilskud, de får, viser ny forskning
-
01.01.0001
Psykolog Mette Elmose Andersen vil finde ud af, om mindfulness kan forebygge angst og depressioner hos unge med autisme
-
01.01.0001
Kinas kommunistiske parti har styr på landets nyhedsstrøm. Men medierne kæmper for at få de kritiske historier frem, viser ny ph.d.-afhandling
-
01.01.0001
En plante kan både føre krig og tiltrække med sin duft. Det første kan måske udnyttes til at nedbringe brugen af pesticider
-
01.01.0001
Har du helt styr på, hvad det egentlig er, vi skal stemme om den 3. december? Og hvad er scenarierne ved et ”Ja” og et ”Nej”? Ny Viden har spurgt adjunkt, ph.d., Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Juridisk Institut, som bla. har EU-strafferet og retsforbeholdet som forskningsområder.
Hvad stemmer vi om?
- Grundlæggende stemmer vi faktisk om Danmarks relation til EU. Som det er lige nu, er Danmark i retssammenhæng ikke et EU-land. Vi er derfor ikke omfattet af EU-reglerne på området. Med en tilvalgsordning får vi mulighed for at vælge, om vi vil være med i de enkelte regler som f.eks. reglerne om et nyt Europol.
Hvad sker der, hvis vi stemmer ”Nej”?
- Stemmer vi nej, vil vi fremover ikke kunne deltage i Europolsamarbejdet på den gamle lovs vilkår.
- Derfor må vi søge at få parallelaftaler (særaftaler), hver gang vi vil benytte Europol til at fange internationale forbrydere. En parrallelaftale kan nemt tage 5 år at få i stand.
- Hvis retssamarbejdet i EU er en julefrokost, så er vi dem, der ikke kan lide sild. Lige nu, får vi lov at gå til bords alligevel – men fremover bliver devisen: Spiser du ikke sild, kan du ikke komme med.
Hvad sker der, hvis vi stemmer ”Ja”?
- Stemmer vi ja, bliver vi – på retsområdet – et fuldgyldigt EU-land. Det betyder, at vi har fuldt samarbejde med Europol om international kriminalitet og international efterforskning.
- Det betyder dog også, at Europol og Schengen får overstatslig status – til gengæld vil det også betyde, at hvis der kommer nye regler som fx ”Europol 3.0”, efter vi nu er ved at gå fra ”Europol 1.0” til ”Europol 2.0” kan vi frit vælge til eller fra igen.
- Så kan vi så at sige sidde med i julefrokostens festudvalg.
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
Se hele artiklen i Ny Viden
-
01.01.0001
Flere og flere europæere bliver ansat i midlertidige jobs, ofte på usikre vilkår. Og det påvirker deres politiske adfærd, viser undersøgelse. Danskerne skiller sig dog ud