Skip to main content
DA / EN

Stort dansk værk om Vietnamkrigen

SDU-forsker sætter krigen, som stadig fylder meget i amerikanernes bevidsthed, ind i en international sammenhæng

”Hvordan kan vi være sikre på, at det ikke bliver et nyt Vietnam?”

Det spørgsmål aftvinges amerikanske politikere, hver gang USA overvejer at engagere sig i en væbnet konflikt langt fra landets egne grænser, og det skyldes, at spøgelserne fra Vietnamkrigen stadig hjemsøger amerikanerne 40 år efter, at de måtte opgive at redde et selvstændigt Sydvietnam.

- Mens 2. Verdenskrig står som ”den gode krig”, hvor der tegnede sig et klart billede af det gode mod det onde, kom Vietnamkrigen til at befinde sig i en moralsk gråzone. USA’s teknologiske overlegenhed kom til kort, og målestokken for succes blev i sidste ende blot, hvorvidt man dræbte flere af fjendens soldater, end man selv mistede.  Det viste sig at være en ubrugelig målestok for succes, og efterfølgende amerikanske regeringer har derfor siden været opsatte på at undgå, at USA går militært ind i et andet land uden et klart mål og uden en plan for, hvordan man kommer ud igen. Det var i hvert fald tilfældet indtil den 2. Irakkrig i 2003, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Han er lektor på Center for Amerikanske Studier, hvor han forsker i amerikansk politik og historie, og han har i flere år arbejdet på bogen ”Vietnamkrigen – En international Historie 1945-1975”, som udkommer på Gyldendal den 10. marts.

Den store fortælling på dansk

Vietnamkrigen

Vietnamkrigen foregik i årene 1945-1975 og kostede millioner af mennesker, især vietnamesere, livet. Vietnam blev en central kampplads i Den Kolde Krig, og stod mellem det kommunistiske Nordvietnam med støtte fra Sovjetunionen og Kina på den ene side, og Sydvietnams regering og USA samt en række af dets allierede på den anden. I 1973 trak USA sine sidste tropper ud af Vietnam, og to år senere indtog nordvietnamesiske tropper og guerillabevægelsen FNL (Viet Cong) Saigon og satte punktum for 30 års krig. Samtidig var der kommunistiske magtovertagelser i de to nabolande Laos og Cambodja.
KST

- Der er skrevet tusindvis af bøger på engelsk om Vietnamkrigen, men vi mangler stadig den store fortælling på dansk om, hvordan en krig for national selvstændighed i et land i Sydøstasien udviklede sig til en ideologisk kamp mellem verdens førende magter, siger Niels Bjerre-Poulsen.

- De amerikanske bøger starter oftest med USA’s engagement i konflikten og har fokus på USA, men i de seneste år er der i større omfang også blevet adgang til kinesiske, russiske og vietnamesiske arkiver, og det giver f.eks. helt nye overraskende indsigter i, hvordan Nordvietnam balancerede mellem Sovjet og Kina og forsøgte at udnytte det, siger Niels Bjerre-Poulsen, som i sin bog også fortæller, hvordan modstandsbevægelsen Viet Minh, der blev grundlagt i 1941 med det klare mål at rive Vietnam løs fra kolonimagten Frankrig, blev fanget i Den Kolde Krig, og hvordan USA skridt for skridt kom til at overtage Frankrigs rolle i Indokina.

- Vietnamkrigen blev startet ud fra en forestilling om, at USA med sin støtte kunne inddæmme kommunismen, men forvandlede sig til et spørgsmål om USA’s troværdighed som supermagt. I Washington mente flertallet af præsident Kennedy og præsident Johnsons rådgivere, at hvis amerikanerne ikke var i stand til at forsvare demokratiet og bekæmpe kommunismen i et land som Vietnam, hvordan skulle de europæiske lande så bevare troen på, at deres allierede i Den Kolde Krig var stærk nok til at beskytte dem mod Sovjetunionen, siger Niels Bjerre-Poulsen.

- Det var således USA selv, der tillagde krigen i Indokina en globale betydning, som man ikke objektivt kunne sige, den ellers havde, siger han.

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

Se hele artiklen i Ny Viden:

Redaktionen afsluttet: