Mød en ph.d.-studerende: Michael Gjerstad

Af Tanya Maria Møller Knudsen, taknu19@student.sdu.dk, 13-09-2021

Hvad beskæftiger du dig med i din forskning?
Mit ph.d.-projekt handler om, hvordan organisationskulturen i det russiske militær har ændret sig, idet Rusland har undergået en militær forandringsproces siden 2008.

Kernen i min forskning er at undersøge dele af det russiske forsvar, som er underbelyst. Derfor undersøger jeg bl.a., hvad russisk militærkultur er, hvordan officererne gebærder sig, og hvad normerne er. Er det for eksempel nemt at sige til sin leder eller chef, hvordan tingene virkelig står til, eller følger man tonen oppe ved toppen? Hvis man gerne vil skabe forandring, så er det sværere, jo mere topstyret kulturen er.

Min forskning omhandler også den russiske specialoperationskommando som en case på, hvordan det russiske forsvar er i stand til at ændre og skabe en ny militærenhed i en ellers konservativ og rigid organisation.

Der er et stort fokus på, at man skal uddanne officerer til at blive mere fleksible og udvise mere initiativ i deres opgaveløsning, og ikke som det har tendens til i dag. Derfor undersøger jeg, hvordan det russiske militæruddannelsessystem prøver at ændre deres læringstilgange.

Hvornår blev du interesseret i det russiske militær?
Jeg har generelt altid været interesseret i militære- og forsvarsanliggender, så det er lidt en drengedrøm at beskæftige sig med det. Da jeg gik i gymnasiet i 2008, angreb Rusland Georgien og indledte den første krig i Europa i 2000’erne, hvilket fik mig til at tænke over, hvilken magtfaktor Rusland var for en størrelse. Under mit studie har jeg så løbende holdt interessen ved at deltage i konferencer og seminarer afholdt af f.eks. Atlantsammenslutningen, Forsvarsakademiet, Center for War Studies mv.

Da jeg tog kandidatuddannelsen i international sikkerhed og folkeret på SDU, skrev jeg mit speciale om den russiske militærreform, og det blev startskuddet til mit videre arbejde her som ph.d.-studerende. Jo længere jeg kom i uddannelsesforløbet, og dybere ned i emnet, jo mere tydeligt blev det, hvor spændende Rusland er som militær magt.

Du har været med til at skrive et kapitel i en bog om Ruslands militær. Hvad handler det om?
Kapitlet er en bredere skitsering af, hvordan Ruslands militærkultur har udviklet sig siden afslutningen på Den Kolde Krig. Det inkluderer f.eks. forsvarets relation til civilsamfundet, hvilke værdier tillægger man stor betydning som soldat og officer, mandskabsbehandling og hvordan kamperfaringerne fra Syrien bruges som læringsinstrument.

Bogen ’Rusland som militær stormagt’ som helhed er et forsøg på at bidrage til diskussionen om, hvilken udvikling det russiske forsvar har undergået, hvor stærkt det står, og hvilken betydning dette har for Danmark. Én ting, vi i bogen konkluderer, er, at det russiske forsvar i dag ikke er det samme, som det var i 2008. Det russiske forsvar er blevet markant bedre og har en større kapabilitet. På nogle områder, herunder trænings- og uddannelsesområdet, står det russiske forsvar svagt, hvor der er brug for forbedringer, men på andre parametre er deres forsvar på et godt niveau.

Hvordan er livet som ph.d.-studerende?
At være ph.d.-studerende er spændende, stimulerende, men også udfordrende. Det er i høj grad en lærings- og omstillingsproces, hvor man skal prøve sig meget frem, hvor ’Ph.d.-planen ikke overlever kontakt med virkeligheden’ for at parafrasere Moltke den ældres diktum.

Man får indblik i mange forskellige forskningsfelter både på og udenfor SDU, hvor der er mange inspirationskilder og et rivende, samt spændende forskningsmiljø. Som ph.d.-studerende får man en enormt stor indsigt i emnet og den problemstilling, man undersøger. Jeg tænker ofte over, hvor mange andre interessante problemstillinger der findes. I metaforisk forstand har jeg ofte haft følelsen af, at man som ph.d.-studerende er en opdagelsesrejsende i et ukendt terræn, som man prøver at få kortlagt.

Hvad har du oplevet af udfordringer i processen?
COVID-19 har medført, at mange konferencer er blevet aflyst, så der har ikke været samme mulighed for at præsentere sin forskning. I starten var det en mavepuster, fordi jeg havde en forestilling om, at jeg nu skulle ud til mange konferencer og møde andre interessante forskere. Det har samtidig også påvirket min dataindsamling meget. Derudover har det været trist ikke at kunne se sine kollegaer.

Hvad kan du konkludere indtil videre i din forskning?
Når det gælder militærkulturen i Rusland, er der ikke sket de store forandringer siden krigen i Georgien i 2008, men på nogle få områder er der sket lidt. F.eks. vil russerne gerne implementere ’ikke standardiseret opgaveløsning og beslutningstagning’, særlig pga. erfaringerne i Syrien og evt. Ukraine, og derfor vil de formentlig begynde at uddelegere mange flere opgaver til lavere niveauer.

Men kort sagt kræver det en anden ledelsesstil for lykkes med at implementere nye idéer eller koncepter i militæret. Der har derfor været fokus på at ændre militæruddannelsesområdet, ved at gå væk fra den traditionelle ’sorte skole’ til en mere tidssvarende læringsmodel, dermed forsøg på at højnede kvaliteten af fremtidige russiske officerer. Om det lykkes er svært at sige, men de prøver.

Når man ser på den russiske specialoperationskommando, er en anden ph.d.-studerende og jeg kommet frem til, at kernepersonerne egentlig har været meget pragmatiske, og derfor et tegn på at det muligt at overkomme institutionelle barrierer ift. forandringspotentialet af det russiske forsvar. De har set på, hvilke erfaringer man har gjort sig i Vesten, og på den baggrund arbejdet med at forbedre specialoperationsstyrkerne.

Overordnet vil jeg vurdere, at man skal vare sig med ikke at undervurdere det russiske forsvars evne til at kunne forandre sig og lære af erfaringer, på trods af at der i deres væbnede styrker findes rigide strukturer og en generel hierarkisk organisationskultur.

Hvad byder fremtiden på?
Det er et godt spørgsmål. Jeg synes mødet mellem forskningen og det praktiske er et spændende felt, hvilket er noget jeg gerne vil forfølge videre i min karriere, men ellers tager jeg tingene, som de kommer.