Skip to main content
Journalistspirer

Mediacamp går digitalt

Elever på alle landets gymnasier kunne i år prøve kræfter med journalistik, da SDU gik i luften med en digital Mediacamp. Se en video om campen.

Af Marlene Jørgensen, , 27-02-2020

Hvad er en nyhed? Hvordan vinkler man sin historie? Og hvordan vælger man sine kilder?

Det er nogle af de journalistiske kneb, som gymnasieelever bliver introduceret for, når de deltager i SDU’s Mediacamp. Til slut får fem gymnasieklasser tre dage til at producere nyheder og indslag til tv, radio og print.

Som noget nyt i år kunne gymnasier over hele landet stille op til journalistdysten, fordi campens første del foregik digitalt.

I arbejdstøjet

Herefter fulgte et par hektiske dage for de fem gymnasieklasser, der gik videre til den ’fysiske’ del af campen på Medietorvet på SDU. Her skulle de i gang med grundig research og kontakte kilder, og der skulle produceres og redigeres helt frem mod deadline.

Finalisterne i årets dyst var 2.t fra Frederiksborg Gymnasium, 2.m fra Mulernes Gymnasium, 2.d fra Næstved Gymnasium, 2.e fra Nordfyns Gymnasium og 2.x fra Vordingborg Gymnasium.

Og eleverne fra 2.t på Frederiksborg Gymnasium blev kåret som årets vinder af Mediacamp 2020 af en jury bestående af repræsentanter fra både mediebranchen og SDU.

Her kan du se en video om Mediacamp, og hvordan det er at deltage i journalistdysten

Mediacamp

  • Det er femte år i træk, at SDU afholder Mediacamp, hvor fem gymnasieklasser fra fem forskellige gymnasier dyster i journalistik.
  • De første par år var det et tilbud til gymnasier på Fyn, og de seneste år har der også været en camp i København. Fra i år er campen blevet digital, så nu kan gymnasieklasser over hele landet deltage.
  • Mediacamp gennemføres i samarbejde mellem Center for Journalistik og Syddansk Universitetsbibliotek, og en række mediepartnere inviterer eleverne på besøg på deres arbejdspladser og sidder med i juryen.
  • Mediepartnere på Fyn: TV2, TV2 Fyn, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og DR P4.
  • Mediepartnere i København: TV2 News, TV2 Lorry, Politiken, Ekstra Bladet og DR P4. 
Redaktionen afsluttet: 27.02.2020