Skip to main content
Kronik

ESG bør forankres bredt i virksomheden – men sker det også i praksis?

Hvordan står det til med ESG (Environmental, Social and Governance) i de danske virksomheder, og hvordan griber man det bedst an? Læs med i kronikken af Jan Stenfoft.

Af Jan Stentoft, professor, Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Syddansk Universitet, Kolding

Udviklingen inden for ESG (Environmental, Social and Governance) for virksomheder har været i kraftig vækst de seneste år. ESG refererer til tre centrale kriterier, som virksomheder bør tage hensyn til, når de evaluerer deres bæredygtigheds- og ansvarlighedspraksis.

Det er miljømæssige faktorer, sociale faktorer og ledelsesmæssige faktorer. Virksomhedsledere erkender i stigende grad betydningen af at integrere ESG i deres forretningsstrategi og drift for at sikre langsigtet værdiskabelse og bæredygtig udvikling.

ESG-rapportering involverer en bred vifte af ikke-finansielle data og informationer, der giver interessenter, herunder investorer, kunder, medarbejdere og samfundet generelt, indsigt i en virksomheds miljømæssige, sociale og styringsmæssige præstationer.

Hvad angår miljømæssige data, kan de være relateret til klima- og miljøpåvirkninger, ressourceforbrug og klimatiske risici. Sociale data kan omhandle arbejdstager- og menneskerettigheder, diversitet og inklusion samt etik hos kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere.

Ledelsesmæssige data kan vedrøre sammensætningen af virksomhedens ledelsesstruktur, bestyrelse og mangfoldighed samt gennemsigtighed i rapportering og beslutningstagning.

Der er flere drivkræfter bag denne udvikling. Investorer efterspørger i stigende grad ESG-information for at vurdere risici og muligheder forbundet med deres investeringer. Dette har ført til krav om øget gennemsigtighed og rapportering fra virksomhederne.

Et andet forhold er stigende pres gennem lovgivning, hvor der implementeres strengere regler og retningslinjer vedrørende ESG-rapportering og praksis.

Eksempelvis har EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) fokus på at udvide og forbedre reglerne for virksomheders rapportering om bæredygtighed og styrke gennemsigtigheden. CSRD er udmøntet gennem en ny standard, der hedder European Sustainability Reporting Standard (ESRS), som indeholder alle de krav, man skal følge, når man rapporterer i henhold til CSRD.

Dette har motiveret virksomheder til at forbedre deres ESG-styringssystemer for at overholde lovgivningen og undgå risici. Forbrugere er også blevet mere opmærksomme på virksomheders sociale og miljømæssige praksis og foretrækker ofte at støtte virksomheder, der demonstrerer ansvarlighed over for samfundet og miljøet. Det har medført, at virksomheder integrerer ESG i deres brandidentitet og markedsføringsstrategier.

Endelig anerkendes det, at ESG-faktorer kan udgøre betydelige risici for virksomheders forretning, for eksempel gennem en negativ påvirkning af miljøet, retssager og udfordringer med arbejdsstyrken. Der er ingen tvivl om, at de stigende dokumentationskrav kan ses som yderligere administrative byrder for virksomhederne, der i stigende grad binder ressourcer til opgaver, der ikke ligefrem understøtter virksomhedernes kerneopgaver.

Men det er vigtigt ikke kun at se ESG som en byrde, men derimod også som en kilde til innovation og værdiskabelse. Ved at investere i bæredygtige løsninger og praksis kan virksomheder opnå omkostningsbesparelser, differentiere sig fra konkurrenterne og åbne op for nye markeder og forretningsmuligheder.

Med afsæt i sådanne drivkræfter for at tage ESG alvorligt er det relevant at spørge, hvor langt virksomhederne er kommet med ESG? En ny undersøgelse gennemført i scm.dk panelet viser, at de store virksomheder er kommet godt i gang med ESG, hvor der er sket den nødvendige ressourceallokering til arbejdet. Derimod synes de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) at halte bagefter.

Det kan der være flere gode forklaringer på. SMV’er har generelt, sammenlignet med store virksomheder, færre finansielle og menneskelige ressourcer, og de har generelt et større driftsfokus på bekostning af udviklingsorienterede opgaver. Opgaver med ESG kan virke uoverskuelige, hvorfor ekstern sparring fra det private eller offentlige rådgiversystem kan være fordelagtigt.

Blandt andet kan det nævnes, at de danske erhvervshuse tilbyder gratis rådgivning om seks skridt i due diligence for bæredygtighed udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Yderligere findes der meget praktisk relevant information på virksomhedsguiden.dk.

I den tidligere omtalte undersøgelse af ESG-praksis er respondenterne blevet spurgt til deres kendskabsgrad til værktøjer og støttemuligheder til arbejdet med grøn og bæredygtig omstilling på virksomhedsguiden.dk.

Resultaterne afslører en lav kendskabsgrad og vidner om et behov for at styrke kommunikationsindsatsen især overfor SMV’er, som måske forpasser muligheden for at styrke deres ESG-indsats på grund af manglende viden. Dette fremstår som lidt af et paradoks, når SMV’er generelt mangler finansielle og menneskelige ressourcer.

ESG bør også forankres i topledelsen og involvere flere funktioner i virksomheden og dermed ikke alene være et anliggende for en enkelt funktion. Salgsfolk spiller for eksempel en vigtig rolle, idet de har den direkte kundekontakt og dermed kan bære konkrete kundekrav tilbage til virksomheden.

Modsat kan de også være budbringere af de ESG-tiltag, der arbejdes med. ESG kan bidrage med at styrke virksomhedens branding og omdømme, risikostyring og kundeloyalitet.

ESG er også vigtig for produktudvikling, som kan bidrage med ændringer i produktdesign, så de bliver mere cirkulære; der kan ske valg af alternative materialer, og der kan arbejdes på reduktion af affald. Produktion kan for eksempel bidrage med reduceret energiforbrug, reduceret processpild og miljøvenlige produktionsmetoder.

Indkøb yder også vigtige bidrag til ESG-agendaen ved blandt andet at sikre ansvarlig leverandørstyring, gennemføre leverandør-audits og udarbejde risikoanalyser. Respondenterne fra både de store virksomheder og fra SMV’erne i ESG-undersøgelsen mener i høj grad, at det er vigtigt med en tværorganisatorisk indsats indenfor ESG. Imidlertid viser undersøgelsen, at dette kun i nogen grad finder sted.

Det indikerer et tværorganisatorisk gab, som bør få ledelsesmæssig opmærksomhed for at sikre de nødvendige ressourcer til ESG-indsatsen. ESG-udfordringer er komplekse og overskrider ofte de enkelte funktioners grænser, hvorfor en helhedsorienteret tilgang til ESG er afgørende.

Det vil gøre det muligt at forstå og tackle udfordringerne på en mere holistisk måde, der kan tage højde for de faktorer, der påvirker virksomhedens ESG-præstationer. Den tværorganisatoriske dialog bør skabe en fælles forståelse af ESG, hvad den konkrete strategi på området er samt sikre, at der kontinuerligt arbejdes med det.

Selvom lovgivning på området i første omgang primært har fokus på de store virksomheder, kan SMV’er med fordel allerede nu igangsætte arbejdet med ESG. Hermed kan man komme på forkant med skærpet lovgivning, som indenfor de kommende år også vil ramme SMV’erne.

Til at begynde med kan arbejdet fokusere på at tilvejebringe relevante data til ESG-nøgletal som eksempelvis CO2-udledning, kønsdiversitet og lønforskel mellem CEO og medarbejdere og sikre, at der er den nødvendige datakvalitet. Endelig vil et fokus på ESG også være et værdifuldt element i kampen om at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, torsdag den 21. marts 2024.


Kronikken er bragt i Erhverv+

Find den på erhvervplus.dk

Redaktionen afsluttet: 21.03.2024