Fire forskere fra fakultetet: Derfor er vi aktive i samfundsdebatten
Det er en central del af fakultetets strategi at aktivere viden til gavn for samfundet. Vi spørger fire forskere, hvorfor de engagerer sig i samfundsdebatten.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er sat i verden for at skabe viden og undfange ideer, der bidrager til fremskridt, velfærd, meningsskabelse og kvalificerede beslutninger.
Sådan skriver vi på hjemmesiden under hashtagget #VidenDerBevæger.
Vi har hevet fat i fire forskere, der bidrager til at kvalificere samfundsdebatten.
En af dem er professor MSO Frederik Waage fra Juridisk Institut. Han foreslog bl.a. i Berlingske Tidende i april, at der oprettes en særlig forvaltningsdomstol for coronaretssager mod den danske stat.
Han mener, at vi i universitetsverdenen skal “være glade når folk udefra, herunder journalister, interesserer sig for, hvad vi beskæftiger os med”.
- Som forsker i offentlig ret får man mange pressehenvendelser, og jeg opfatter det grundlæggende som et privilegium og en mulighed for at synliggøre vores forskning. Der er mange forskere på andre områder, der uanset arbejdsindsats og meritter ikke har adgang til medierne, fordi forskningsområdet ikke så direkte har offentlighedens opmærksomhed, siger Frederik Waage, der opfatter det som en vigtig del af formidlingsforpligtelsen at stå til rådighed for pressen.
På samme institut er Linda Kjær Minke tilknyttet. Hun er professor MSO på Juridisk Institut og har både podcast- og TV-optrædener bag sig. Hun peger på, at den viden der produceres i universitetsverdenen, i mange tilfælde ikke er tilgængeligt for borgerne uden for den lukkede universitetsverden.
- Dels er publikationer underlagt embargo, og dels er der formkrav i akademiske tidsskrifter, der gør, at det kræver ganske store færdigheder at tilegne sig den viden, som forskningspublikationerne formidler. Når den viden, vi producerer, skal komme samfundet til gavn, giver det derfor næsten sig selv, at vi også har pligt til at formidle uden for akademia for på denne måde at oplyse borgerne som sådan.
Lærerigt at blande sig i debatten
I universitetsloven står der således i §2 stk. 3: Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.
Kjeld Møller Pedersen er professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi. I de sidste 10-20 år er hans forskning i stigende grad blevet policyorienteret – og ofte med afsæt i aktuelle problemstillinger – så Kjeld Møller Pedersen var allerede aktiv i debatten inden formuleringen i universitetsloven. Han mener, at han som forsker faktisk lærer meget af at blande sig i debatten.
- Dels får jeg ofte inspiration til nye forskningsemner, og dels lærer jeg at udtrykke mig forståeligt til en bred kreds, siger han og understreger, at hans tilfredsstillelse ‘langt fra’ alene kommer af at se på H-indeks (et indeks, der måler den videnskabelige produktivitet af en forsker red.) citationer og publikationsliste, der - som han udtrykker - giver kollegial prestige blandt den snævre kreds inden for sit specialområde.
At det kan være lærerigt at deltage i debatten, kan Jes Søgaard, direktør for Interdisciplinary Center on Population Dynamics (CPop) nikke genkendende til.
- I den verbale formidling tvinges du ud af dit fags eget kommunikationsunivers, og det er lige så lærerigt som det kan være ubehageligt, siger han og peger på, at man ude i ‘den virkelige verden’ skal formulere sig anderledes.
- Som økonom eller demograf kan du have en tendens til at formulere dig meget matematisk eller i komplekse diagrammer, men det kan du ikke gøre på TV2 News eller i Fyens Stiftstidende. Her tvinges du til at gennem- og måske også omtænke nogle argumenter og logikker, og det er rigtigt sundt, for måske holder de ikke helt så godt i virkeligheden, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi.