De 5 mest effektive steder at lagre kulstof i naturen
Glem skoven for en stund: Det ydmyge ålegræs er langt mere effektivt til at lagre kulstof.
De fleste mennesker tænker på tropisk skov, når de tænker på, hvilke af naturens økosystemer, der er i stand til at optage og lagre store mængder kulstof.
Men tropisk skov er faktisk kun nummer fem på listen over kulstoflagrende økosystemer.
Det mest effektive økosystem er tundra, og derefter kommer havgræsser, mangroveskov og saltmarsk.
Ifølge FN's klimapanel (IPCC) er der brug for øjeblikkelige og hidtil usete indsatser for at undgå en klimakatastrofe som følge af global opvarmning.
Panelet anbefaler stadig, at vi fortsætter med at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Men iflg. flere prognoser er det ikke nok, og der er brug for mere drastiske tiltag.
En mulighed kan være at lagre noget af det eksisterende kulstof på Jorden og dermed forhindre det i at komme op i atmosfæren og bidrage yderligere til den globale opvarmning.
Jorden er fuld af kulstoflagre
Jorden er allerede hjem for flere økosystemer, der effektivt kan lagre kulstof.
I princippet består alle levende organismer (fx dyr, planter, alger og bakterier) af kulstof og fungerer således som lager, så længe de lever.
Så længe et træ lever, optager og lagrer det kulstof - men hvis vi fælder træet og fyrer op i brændeovnen med det, bliver dets kulstof frigivet til atmosfæren som CO2.
Skove er effektive til at optage CO2, mens andre økosystemer er gode til at lagre kulstof.
Tundra er det økosystem, som lagrer mest kulstof pr m2 på Jorden. Denne type økosystem lagrer store mængder kulstof, da omsætningen går langsomt i den frosne tundrajord. Men nu, hvor polerne smelter, trues tundraen, og dens lagringskapacitet er snarere faldende end stigende.
Havgræs har stort potentiale
Nr. 2 på top 5 listen har langt mere potentiale: Havgræs.
SDUs biologer forsker bl.a. i, hvordan man kan plante ålegræs ud i havbunden og dermed etablere nye bede.
Havgræs, deriblandt ålegræs, har en formidabel evne til at lagre kulstof i havbundens iltfrie sediment.
Enge af havgræs trives i mange dele af verden, men de er under pres.
- Det kræver en indsats, hvis vi skal bevare de havgræs-enge, der findes på kloden i dag. Jorden har mistet mange af sine havgræs-enge de senere år, og det vil være værdifuldt at genetablere dem – men det kræver også en indsats, siger Marianne Holmer, professor og leder af Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Vi bør passe bedre på havgræsset
Havgræs trives i kystzonen og har potentialet til at vokse langs kyster over hele verden og endda brede sig til Arktis, nu hvor isen smelter.
Mange steder er havgræsserne i bedring, bl.a. fordi miljøplaner har reduceret udslippet af næringsstoffer i fjorde og kystnære farvande.
Et usundt ålegræs-bed.
- Overordnet set og på globalt plan er havgræsserne dog i tilbagegang, og der er behov for foranstaltninger for at undgå yderligere tab af disse værdifulde økosystemer, siger Marianne Holmer.
Kulstoffet kommer med ned i havbunden
Havgræs er ikke tang, men en plante med blomster, blade og rødder ligesom planter på land. Havgræs producerer frø, der kan sås i havbunden. Man kan også etablere nye bede af havgræs ved at plante små planter ud i havbunden.
Der er ca. 60 arter af havgræs i verden. I Danmark og andre tempererede områder er ålegræs (Zostera marina) en almindelig art.
Havgræsser er ikke kun effektive til at lagre kulstof, så længe planterne lever. Når planterne dør, bliver de begravet i sedimentet, og i den proces tager de kulstof med sig.
Kulstof bliver altså lagret i sedimentet i stedet for at ryge op i atmosfæren. Kulstof kan forblive i sedimentet i hundreder af år, fordi det er et iltfattigt miljø.
Så effektivt er ålegræs
Ny forskning beskriver ålegræssets evne til at lagre kulstof.