Ask Elklit
Ask Elklit præsenterede Videnscenter for Psykotraumatologi, EUNAD-projektet og dagens mål, som var at udveksle viden om fysisk handicappede i en krisesituation, samt at skabe guidelines for hjælpen af disse individer. Herefter holdte han en præsentation omhandlende de psykologiske mekanismer i traumereaktioner.
Præsentationen dækkede kriterier for ASD, PTSD og kompleks PTSD, traumetyper, konsolidering af traumatiske hændelser, umiddelbare traumereaktioner samt senfølger og komorbiditet. Derudover berørte han prævalensen for PTSD og udsættelse for traumer generelt, sårbarheder og coping mekanismer samt køns- og aldersforskelle. Under hele præsentationen, blev vigtigheden af det enkelte individs opfattelse af den traumatiske situation understreget.
Susanne Olsen
Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicapforbund, præsenterede de specifikke udfordinger, fysisk handicappede oplever i en krisesituation. Hun forklarede, at selvom det ikke er noget, hun som handicappet tænker over i hverdagen, så er der flere farer forbundet med at være fysisk handicappet. De fleste prøver at acceptere det som et livsvilkår fremfor at lade frygten begrænse dem.
Hun talte om det ansvar, hun oplever ved at have hjælpere, der potentielt kan komme i fare, og hun fortalte om hendes erfaring med at lægge planer for en krise- eller evakueringssituation med familie og venner. Hun delte sine personlige erfaringer med at fortælle hjælpere og pårørende, at de i en sådan situation skal redde sig selv fremfor hende. Udover disse psykologiske aspekter fortalte hun om bygningsdesign med øje for evakuering af fysisk handicappede.
Dansk handicapforbund har bygget deres kontorbygning med øje for dette ved at gøre elevatorer mulige at bruge selvom der er brand samt ved at brandsikre elevatorskaktene. Eftersom disse muligheder findes er det hendes håb, at flere vil opføre lignende bygninger i fremtiden.
Adnan Todorovac & Louise Simonsen
Adnan Todorovac og Louise Simonsen, frivillige ved Videnscenter for Psykotraumatologi, præsentede handicapkonventionen, EUNAD-projektet samt resultater fra det studie, de i samarbejde med Ask Elklit har udført omhandlende fysisk handicappede i krisesituationer. Resultaterne inkluderede de problemer fysisk handicappede møder i krisesituationer, reaktioner i situationen samt problemer med reddere og sundhedsfagligt personale, der mangler viden eller træning i at arbejde med handicappede individer.
Problemer i en krisesituation bestod af manglende guidelines, undgåelse af at tænke på eller forberede sig på en krisesituation samt diversiteten af behov blandt handicappede individer. Desuden oplevede flere, at testevakueringer ikke tog højde for fysisk handicappede. Reaktionerne varierede fra at fryse til aktivt at deltage i problemløsning, ligesom de efterfølgende reaktioner varierede individerne imellem. Herudover blev det fremhævet, at kommunikation med samt information til de fysisk handicappede er et vigtigt aspekt, der ikke altid bliver overholdt. Generelt opsøgte individer med fysisk handicap ikke psykologhjælp, men opsøgte i stedet samtaler med andre fysisk handicappede i stedet.
Carsten Fladmose Madsen
Carsten Fladmose Madsen, overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, holdte en præsentation omhandlende den akutte behandling af fysisk handicappede i ulykker med få eller mange ofre. Præsentationen inkluderede behandlingen af fysisk handicappede sammenlignet med patienter uden handicap, hvilke specielle behov der er at tage højde for samt hvordan man skaber forståelse og opmærksomhed på disse behov blandt sundhedspersonale. De specifikke sårbarheder blandt fysisk handicappede, samt vigtige redskaber til medicinsk og støttende hjælp blev beskrevet.
Han understregede vigtigheden af at lytte til den fysisk handicappede og i fællesskab lave en behandlingsplan, samt vigtigheden af at involvere og informere pårørende. I ulykker med mange ofre bliver de sårede triageret baseret på, hvem der har mest behov for hjælp, og andre patienter risikerer derfor at blive efterladt. Patienter bliver prioriteret, for at hjælpe flest muligt med færrest mulige ressourcer, hvilket kan have en betydning for fysisk handicappede. Prioriteringen er dog ikke baseret på fysisk formåen, men umiddelbar skadetilstand.
Ellen Madsen
Ellen Madsen, fysioterapeut på Specialhospitalet for polio- og ulykkespatienter holdte en præsentation omhandlende den specialiserede rehabilitering af patienter med fysisk handicap efter en ulykke. Præsentationen inkluderede en beskrivelse af hospitalet, patienterne og de behandlinger der bliver udbudt.
Personalet består af flere faggrupper, heriblandt psykologer, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere. Behandlingen sker ikke umiddelbart efter ulykken, men i overgangen fra indlæggelse til rehabilitering eller at leve hjemme. Udover rehabilitering tilbyder personalet hjælp med kompensation, tilvænning og accept af de nye livsvilkår efter ulykken. Samarbejdet med patienterne blev også i denne præsentation understreget. I sidste ende er målet at opnå et meningsfuldt liv med højst mulig livskvalitet.
Mariann Krogh
Mariann Krogh, psykolog og mor til fysisk handicappet datter, afholdt en præsentation omhandlende de psykiske aspekter ved ulykker med handicappede samt inddragelse af pårørende. Præsentationen var baseret på personlige erfaringer og omhandlede de mange tab, bade af funktion og socialt liv, et fysisk handicap medfører.
Hun delte sine erfaringer med at have et hjem, der samtidig er en arbejdsplads for hjælpere, og følelsen af at vide, at hendes barn sandsynligvis ville blive efterladt i en krisesituation. Hun beskrev de evige konflikter om tilgængelighed og integration med skoler og institutioner, og hun delte sine oplevelser af, at andre opfatter hendes datter som mindre værd. I en krisesituation opfatter hun både sin datter og sig selv som hjælpeløse, idet hun beskrev at hun sandsynligvis ikke ville kunne efterlade sin datter for at redde sit eget liv.
Anbefalinger
Deltager diskuterede i en halv time, hvilke guidelines der kunne anbefales og blev bedt om at præsentere 3 guidelines per diskussionsgruppe.
Disse anbefalinger var:
- Lovkrav til nye byggerier om handicapvenlige evakueringsmuligheder, inklusive opfølgning på, hvorvidt kravene er overholdt.
- Alle arbejdspladser i en offentlige sektor har et ansvar for sine ansatte og bør så vidt muligt tage individuelle hensyn til handicappede medarbejdere i evakueringsplaner.
- Medicinkortet, der er tilgængeligt på alle patienter uanset hvilket hospital man er på, bør inkludere en beskrivelse af handicap.
- Implementering af førstehjælp og redningsøvelser i folkeskolen, der inkluderer redning af de mest almindelige handicaps.
- Events der skal synliggøre og anerkende handicaps.
- Nem adgang til psykologhjælp for handicappede og deres pårørende.
- Involvering af den handicappede selv i behandling, rettigheder og planer.
- Evakueringsplaner med fokus på handicapvenlige faciliteter.
- Undervisning i folkeskolen omhandlende handicaps.
- QR koder til postkasser, elevatorer og ID kort som reddere og akutmodtagelse kan scanne for at sikre hensigtsmæssig behandling.
- Specifikke kontaktpersoner, der kan kommunikere med patienter og være opmærksom på specielle behov.
- De handicappede selv og samfundet generelt er nødt til at være mere opmærksomme på problemstillinger samt informerede om rettigheder, måske ved hjælp af medierne.