Få hjælp til det praktiske
I den første tid melder der sig en masse praktiske spørgsmål. De kan være svære at overskue, når man har det dårligt, derfor er det vigtigt at søge støtte hos et menneske du kan lide og stoler på. Start med at tale om, hvad du konkret har brug for. Det kan være et sted at sove eller nogen som vil sove hos dig. Hjælp til at få et polititilhold, hjælp til at rydde op derhjemme efter et indbrud eller hjælp til at arrangere begravelsen.
Tal med dine nærmeste
Når du er parat til det, skal du fortælle hvad der skete. Påtrængende tanker, billeder og drømme om det, der skete er meget ubehagelige at gå rundt med selv. Derfor skal man først og fremmest fortælle sine nærmeste om hændelsen igen og igen – det hjælper dig til at få samlet de mange brudstykker og indtryk til en sammenhængende historie og mange oplever herefter, at de påtrængende sanseindtryk aftager. Vælg en person du er tryg ved og find et passende tidspunkt, så I kan tale sammen uden at blive forstyrret. Hvis du kan lide at skrive, kan det også være en god måde at sætte ord på oplevelsen.
Du skal ikke:
- Lade være med at sige noget, fordi du ikke vil gøre andre kede af det
- Lade være med at sige noget, fordi du ikke vil være en byrde
- Gå ud fra at andre ikke vil lytte
- Vente til du er så stresset og udmattet at du ikke kan drage nytte af hjælpen
Accepter dine reaktioner
Nogle efterreaktioner er skræmmende. Det er som om du har mistet styringen for en stund. Følelserne er mere intense og overvældende end du har oplevet før. Kroppen reagerer også uden at du har kontrol over det. Prøv at acceptere dine reaktioner som det de er – reaktioner på en usædvanlig og forfærdelig oplevelse, som helt naturligt har rystet dig psykisk og fysisk. Hvis der har været andre involveret i hændelsen, kan det være en hjælp at tale med dem om, hvilke reaktioner de oplever.
Konfronter dig med det, der er sket
At se virkeligheden i øjnene er en vigtig del af det at bearbejde en traumatisk oplevelse. Bed en person, du føler dig tryg ved om at være sammen med dig om det. Fortæl om hændelsen, opsøg stedet, hvor det skete, se på fotografier, se de ødelagte ting, se den afdøde og deltag i begravelsen. Krisepsykologer er uddannede til at hjælpe traumatiserede med konfrontationen.
Berolig dig selv
De fleste oplever i starten at blive overvældet af angst – man bliver bange for at det kan ske igen, eller bliver pludselig mindet om oplevelsen. Man kan berolige sig selv ved at tage dybe, regelmæssige vejtrækninger. Tænk beroligende tanker eller tal beroligende til dig selv. Vælg en sætning, som du kan mærke giver dig ro, f.eks. det er overstået nu, jeg er tryg nu.
Vend langsomt tilbage til dine daglige rutiner
Når man oplever, at man godt kan klare nogle små hverdagsopgaver, giver det en fornemmelse af, at hverdagen godt kan vende tilbage. Ind i mellem opstår der nogle pusterum, hvor du faktisk ikke tænker på hændelsen. Lyt til afslappende og behagelig musik. Genoptag gerne motion eller lignende aktiviteter, du dyrkede før hændelsen.
Brug dit netværk
Søg støtte hos de mennesker du holder af. Dine venner og familie deler din sorg, og mange af dine nærmeste vil føle stor afmagt – de vil så gerne hjælpe, men ved ikke altid hvordan. Nogle kører måske for hårdt på og andre holder sig for meget tilbage. Vær derfor ikke bange for at fortælle, hvad du har brug for, uanset om det er praktisk hjælp eller en god og tålmodig lytter.
Søg professionel hjælp hvis...
Nogle mener, at man skal se tiden an, andre at man skal søge hjælp med det samme. Du skal derfor først og fremmest lytte til dig selv og dine reaktioner. Vælger du at se tiden an, er det en god idé at gøre status efter en måned – på dette tidspunkt vil mange føle at de har fået det bedre. Hvis du derimod stadig plages af efterreaktionerne og har svært ved at fungere i din hverdag, skal du ikke lade stå til. Få en tid hos lægen med henblik på en henvisning til psykologhjælp. Læs mere om hvordan du får professionel hjælp.
Lad være med at holde det hemmeligt, hvis du stadig har det dårligt langt tid efter hændelsen – efterreaktionerne kan i værste fald blive kroniske og medføre andre lidelser som depression og angstlidelser.