Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi

Forskningsområde

Katastrofer

Velkommen til denne oversigtsside over vores forskningsområde 'Katastrofer'. Du kan nederst på siden danne dig et overblik over alle vores aktuelle og afsluttede projekter.  Videnscenteret har i mange år beskæftiget sig med følgerne af danske og udenlandske katastrofer og ulykker. Vi har undersøgt de psykiske reaktioner og PTSD blandt ofre for naturkatastrofer ved jordskælv, snelaviner og tsunamien samt ofre for eksplosionsbranden på Lindø og fyrværkerikatastrofen i Seest samt branden på Scandinavian Star og togulykken på Storebæltsbroen.

Både menneske- og naturskabte katastrofer og ulykker kan være traumatiske for dem der oplever hændelsen på egen krop, gennem sin profession eller bliver bekendt med, at en nærtstående har været udsat for en katastrofe.

Katastrofer og ulykker opstår ofte pludseligt og traumatiserer mange mennesker på én gang. Følgerne kan være omfattende – man er chokeret, man har måske mistet familiemedlemmer eller venner, samt fået sit hjem eller sit lokalområde ødelagt.

I vores forskning fokuserer  vi særligt på, hvordan man kan forberede koordinerede indsatser i de første dage efter en katastrofe, samt hvordan man i katastrofesituationer bedst kan tage et særligt hensyn til børn, handicappede og minoriteter. Vi har særlige erfaringer med at hjælpe børn efter en katastrofe, herunder at undersøge effekten af behandlingen.

Vi indgår i et internationalt samarbejde omkring det psykosociale beredskab efter naturkatastrofer, NORDRESS, og i et internationalt samarbejde omkring udviklingen af europæiske guidelines for krise- og katastrofeberedskab tilpasset til døve og bevægelseshæmmede , EUNAD og EUNAD-IP.

Nedenfor finder du en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter inden for forskningsområdet. Du kan klikke dig videre til en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt projekt, ved at klikke på projektets titel.
 

Kan du ikke finde det du leder efter?

Projekter relateret til forskningsområdet:

Aktuelle projekter

I et tværfagligt og internationalt samarbejde mellem Videnscenter for Psykotraumatologi og NORDRESS (The Nordic Centre of Excellence on Resiliens and Societal Security) arbejdes der for at øge sikkerheden ved naturkatastrofer som massive oversvømmelser, laviner og vulkanudbrud.
NORDRESS tilstræber at øge individuel og samfundsmæssig “robusthed” (resiliens) gennem øget forståelse for de fysiske og psykiske følger, der kan opstå i kølvandet af en naturkatastrofe. Denne resiliens undersøges hos individer, samfund, infrastruktur og institutioner. Projektet ledes af Dr. Guðrún Pétursdótti som er direktør for Insitute for Sustainbility Studie og Dr. Guðrún Gísladóttir der er professor i geografi på Islands Universitet, i et samarbejde med bl.a. professor Ask Elklit fra Videnscenteret for Psykotraumatologi.
Forskningsprojektet har blandt andet undersøgt den langsigtede psykologiske indflydelse, som oplevelsen af en katastrofe kan have på børns helbred på baggrund af PTSD-symptomer efter katastrofen.

 


Skyderiet i Field’s den 3. juli 2022 har gjort et dybt indtryk på alle danskere og er blevet sammenlignet med tilsvarende skyderier i andre lande. Det er ikke første gang, at der er flere døde og sårede efter et dansk skyderi, men vi mangler en hel basal viden om de mulige psykiske eftervirkninger, som katastrofen har forårsaget. Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet har derfor taget initiativ til en videnskabelig undersøgelse af de mulige psykiske og sociale følger af katastrofen.

Afsluttede projekter

EUNAD-IP: Samarbejdet med EUNAD blev fastsat i en periode på to år, hvor Videnscenter for Psykotraumatologi arbejdede på et projekt (EUNAD-IP), der omhandlede de problemer bevægelseshæmmede oplever, når de bliver indblandet i en ulykke. Her undersøgte Videnscenteret, hvilke erfaringer kørestolsbrugere har med at klare vanskelige og truende situationer, samt hvilke tanker de gør sig om de nuværende hjælpemuligheder. Dertil blev der præsenteret relevante oplysninger til professionelt personale, så de kan yde den bedste hjælp i tilfælde af katastrofer.

EUNAD: I et samarbejde med EUNAD arbejdede Videnscenter for Psykotraumatologi også på at kortlægge hvilke erfaringer, en masse forskellige faggrupper havde med førstehjælp og krisebehandling til døve indblandet i katastrofe, ulykker eller kriser. Derfra fremkom der nye overvejelser om de fremtidige anbefalinger til fagfolk, der arbejder med denne målgruppe.
Projektet blev udført i samarbejde med de øvrige EUNAD-partnere fra Østrig, Tjekkiet, Tyskland og Norge. Projektet blev udført med det formål at udvikle og implementere standardiserede retningslinjer ift. førstehjælp og krisebehandling til handicappede borgere, der har været udsat for en katastrofe eller terror.


 

Publikationer:
Elklit, A. (2018). Research results. Danish study. In federal office of civil protection and Disaster Assistance (Ed.) Assisting Disabled in Case of Disaster (pp69-74). Bonn:Author.

Elklit, A., Simonsen, L. D. & Todorovac, A. (2019). Medizinische und Psychosociale Versorgung von körperbehinderten Menschen in Notfallsituationen. Trauma – Zeitschrift für Psychotraumatogie und ihre Anwendungen, 17(2), 70-77.

Todorovac, A., Simonsen, L. D. & Elklit, A. (2018). Review of research. In Federal Office of Civil Protection and Disaster Assistance (Ed.) Assisting Disabled in Case of Disaster (pp 133-135). Bonn: Author.

Elklit, A., Simonsen, L. D. & Todorovac, A. (2018). No one left behind - The accessibility of medical and psychosocial services following disasters and other traumatic events: Experiences of physical disabled individuals in Denmark. In Federal Office of Civil Protection and Disaster Assistance (Ed.) Assisting Disabled in Case of Disas-ter (pp 136-152). Bonn: Author.

Todorovac, A., Simonsen, L. D. & Elklit, A. (2018). No one left behind. Journal of Emergency Management, 16, 1-13. Doi:10.5055/jem2018.0000

Skøt, L., Jeppesen, T., Mellentinc, A. S. & Elklit, A. (2017): Deaf and hard-of-hearing individuals in times of disaster and crisis. Disability and Rehabilitation, 39 (24), 2468-2476. Doi: 10.1080/09638288.2016.1236154

 D. 3. November i 2004 fandt en eksplosion på en fyrværkerifabrik sted i Seest, Kolding. Videnscenteret for Psykotraumatologi undersøgte i samarbejde med psykolog og specialist i psykotraumatologi Keld Molin de psykosociale konsekvenser af fyrværkerikatastrofen hos beboere, redningsmandskab og børnene i Seest. En del af dette projekt omhandlede den kriseintervention, som blev givet til børnene efter ulykken.

Forskningsprojektet fandt en 9x højere forekomst af PTSD hos de voksne beboere sammenlignet med nabobydelen Bramdrupdam. En opfølgende screening af børnene i 2008 viste, at 15% af børnene fortsat led af PTSD efter katastrofen, hvorfor der blev iværksat årgangsinddelte, særlige ’empowerment’ ugekurser med opfølgning for alle de elever, der ved screeningen havde tegn på PTSD eller subklinisk PTSD. Kurserne var inspireret af israelske Ofra Ayalon, der også trænede de psykologer, der gennemførte kurserne. Videnscenterets undersøgelse af de psykiske følgevirkninger hos indsatspersonellet fem måneder efter katastrofen viste en relativ stor robusthed blandt personalet.

Dette forskningsprojekt blev gennemørt i samarbejdede med Keld Molin, specialist i psykotraumatologi i Kolding.


 

Publikationer:

Elmose, M., Elklit, A. & Duch, Christina. (2016) Children’s coping styles and trauma symptoms after an explosion disaster. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 4(3), 132-140.

Elklit, A. & Gudmundsdóttir, D. (2014) A longitudinal study of post-traumatic stress symptoms and their predictors in rescue workers after a firework factory disaster. International Journal of Emergency Mental Health, 16(2), 99-103. Doi: 10.4172/1522-4821.1000118.

Elklit, A., Nielsen, L. H., Lasgaard, M. and Duch, C. (2013) A Cartoon-Based Measure of PTSD Symptomatology in Children Exposed to a Disaster. Journal of Loss and Trauma, 18, 54–63. Doi: 10.1080/15325024.2012.679125

Rønholt, S., Karsberg, S. & Elklit, A. (2013). Preliminary Evidence for a Classroom Based Psychosocial Intervention for Disaster Exposed Children with Posttraumatic Stress Symptomatology. Child and Youth Care Forum, 42(6), 617-631. Doi: 10.1007/s10566-013-9220-3

Spindler, H., Elklit, A. & Christiansen, D.: (2010). Risk factors for post-traumatic stress disorder following a technological disaster in a residential area: A note on the origin of gender differences in post-traumatic stress disorder. Gender Medicine, 7(2), 156-165, 2010.

Elklit, A., Nielsen, L. H., Dinesen, C. S. & Jacobsen, M.(2009): Traumekursus for børnene på Bakkeskolen efter fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding. Århus: Psykotraumatologisk Forskningsenhed, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (1-63).

Molin, K., Elklit, A. & Petersen, T. (2009) Seest: Tiden læger ikke alle sår. PsykologNyt, 63, 3-11.

Duch, C. & Elklit, A. (2008) Børneperspektiv på en katastrofe. Psykolog Nyt, 62, (4), 8-12.

Elklit, A., Petersen, T. & Molin, K. (2008) De psykosociale konsekvenser af fyrværkerikata-strofen i Seest. Del 3 – Beboerne 15 måneder efter. Psykologisk Skriftserie, 29(1), 1-100.

Duch, C. (2007) Børns reaktioner & tilpasning efter en katastrofe. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab.

Elklit, A. & Molin, K. (2007) De psykosociale følger af fyrværkerikatastrofen i Seest. Del 2 – Indsatspersonellet 5 måneder efter. Psykologisk Skriftserie, 28 (1), 1-104.

Molin, K. & Elklit, A. (2007) Indsatsen i Seest II. Psykolog Nyt, 61 (14), 8-14.

Molin, K. & Elklit, A. (2007) Indsatsen i Seest. Psykolog Nyt, 61 (13), 8-13.

Elklit, A. (2007) Psychological consequences of a firework factory disaster in a local community. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 42 (8),  664-668.

Elklit, A. & Molin, K. (2006) De psykosociale konsekvenser af fyrværkerikatastrofen i Seest. Del 1 – Beboerne 3 måneder efter. Psykologisk Skriftserie, 27 (2), 1-142.

Molin, K. & Elklit, A. (2006) Tre måneder efter Seest. Psykolog Nyt, 60 (8), 6-11.

Molin, K. & Elklit, A. (2006) Læren af Seest-katastrofen. Psykolog Nyt, 60(10), 16-19.

Molin, K. & Elklit, A.: (2006) Oplevelsen af en katastrofe. Psykolog Nyt, 60, (9), 20-25.

   

I april 1990 var færgen Scandinavian Star på vej fra Oslo til Frederikshavn, men natten til d. 7. april udbrød der flere steder på færgen brand. Der var 482 besætningsmedlemmer og passagerer ombord, hvoraf 159 af dem mistede livet. Undersøgelser har sidenhen peget på, at brandene sandsynligvis var påsat. Videnscenteret har publiceret en række forskellige undersøgelser om de overlevende og efterladte fra ”Scandinavian Star” bl.a. i samarbejde med Tine Arctander, der var den første til at undersøge ofrenes reaktioner og symptomer. Vi er særlig stolte af publikationen, der undersøgte reaktioner og symptomer hos overlevende og efterladte 3½ år efter katastrofen, fordi det var den første danske opfølgende langtidsundersøgelse af en svært traumatiseret gruppe. Undersøgelsen understøttede ikke, at ”tiden læger alle sår”, men viste derimod, viste, at de overlevende og efterladte fortsat var meget påvirkede af katastrofen 3½ år efter. Læs mere om de forskellige undersøgelser nedenfor.


Publikationer:

Levinsen, L. K. & Elklit, A. (2013). Kognitive senreaktioner og mestringsstrategier hos overlevende og efterladte til branden om bord på Scandinavian Star. Matrix, 30 (4), 250-267.Elklit, A., Andersen, L. B., Arctander, T. (1995 )Scandinavian Star. Anden del. De fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger 3½ år efter katastrofen. Psykologisk Skriftserie, 20, (2), 1-90.

Elklit, A. (1997) Katastrofen på Scandinavian Star. Førstehjælp og Sundhedsfremme, 88, 3-6.

Elklit, A. (1996) Scandinavian Star-ofrene tre og et halvt år efter katastrofen. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 33,653-654.

Elklit, A. (1996) De psykologiske reaktioner og eftervirkninger hos ofre for transportkata-strofer til søs. Nordisk Psykologi, 48 (1), 1-20.

Elklit, A. (1995) Hvordan klarede ofrene sig fra “Scandinavian Star” sig?
Forskningsnyt fra Psykologien 4(1), 3-5.

Elklit, A.: The Psychological Aftermath of Transportation Catastrophes at Sea. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 1995.

Elklit, A., Andersen, L. B., Arctander, T. (1995 )Scandinavian Star. Anden del. De fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger 3½ år efter katastrofen. Psykologisk Skriftserie, 20, (2), 1-90.

Elklit, A. & Andersen, L. B. (1994) Scandinavian Star - en undersøgelse af de fysiske, psykologiske og sociale eftervirkninger af en katastrofe. Psykologisk Skriftserie, 19 (5). (2. udgave 1995).


Projektet undersøgte PTSD hos voksne og børn, som havde været involveret i de to jordskælv der ramte et område i det sydlige Island, med forholdsvis få beboere, i år 2000. Det viste sig, at 24 % af 52 voksne havde symptomer på PTSD, samt at 33% af 67 børn i alderen 10-15 år, havde symptomer på PTSD. Børnene var repræsentativt udvalgt.


Publikationer:
Bödvarsdóttir, I., Elklit, A. & Guðmundsdóttir, D. (2006) Posttraumatic stress reactions in children after two large earthquakes in Iceland. Nordic Psychology, 58(2), 91-107.

Bödvarsdóttir, I. & Elklit, A. (2004) Psychological reactions in Icelandic earthquake survivors. Scandinavian Journal of Psychology, 45(1), 3-13.

Et halvt år efter eksplosionsulykken på Lindø i 1994 deltog 270 medarbejdere i et studie udarbejdet af Videnscenter for Psykotraumatologi. Studiet undersøgte forholdet mellem objektive stressorer, arbejdernes egne følelser samt familiemedlemmers reaktioner på eksplosionen. Derudover undersøgte studiet arbejdernes holdning til arbejdspladsen og modtog krisehjælp.

Undersøgelsen viste at arbejderne og deres familier var stærkt følelsesmæssigt påvirkede af eksplosionen, og atgraden af traumatisering var højere hos den gruppe der havde mærket eksplosionen, men var længere væk fra den, end hos den gruppe som arbejdet i det rum, hvor den forstøvede dieselolie brændte.



Publikationer:
Elklit, A. (1997) The Aftermath of an Industrial Disaster. Acta Psychiatrica Scandinavica, 96,  1-25.

Katastrofer af enhver art, hvad enten de er menneskeskabte eller skyldtes naturens ødelæggelser, kan være årsag til en række psykologiske følgevirkninger. En sådan naturkatastrofe fandt sted i august 2010 i Leh, da skybrud udløse voldsomme regnskyl, oversvømmelser og mudderskred i byen Leh i Ladakh, som forårsagede massive ødelæggelser af flora og fauna. Formålet med denne undersøgelse er at måle effekten af antallet af traumatiske hændelser, som en person tidligere har været udsat for, positiv affekt, negativ affekt og social støtte til post traumatisk stress lidelse (PTSD) blandt 98 (48 kvinder og 50 mænd) indbyggere i Leh, som var påvirket af skybruddet. Deltagerne var i aldersgruppen 19-76 år med en gennemsnitsalder på 33,6 år. Næsten 9% af deltagerne rapportede, at de befandt sig i det diagnosticerbare område for PTSD. Multipel regressionsanalyse afslørede desuden, at antallet af tidligere traumer, som en person har været udsat for, positiv affekt, negativ affekt og social støtte tilsammen forudsagde 12,5% af variansen i PTSD. Hvis nødhjælps- og rehabiliteringsprogrammer skal være effektive, bør de tage hensyn til de faktorer, der påvirker traumescoren, for at sikre den enkeltes velbefindende.


 

Publikationer:

Charak, R., Spalzes L. (2011) Exposure to Cloudburst in Leh: Post Traumatic Stress Disorder and Associated Factors. Researchgate, 2(2), 79-88.

Projektet var centreret omkring ofrene for Tsunamien i Malaysia 2. juledag i 2004. Projektet undersøgte blandt andet symptomer på PTSD blandt 216 malaysiske teenagere som havde oplevet tsunamien. Det viste sig, at 8,3 % havde alvorlige tegn på PTSD, 39,8% havde moderate symptomer, samt at 42,1% havde milde symptomer – alle sammen fire år efter katastrofen. Det var altså kun 9,7% som ikke havde nogle form for symptomer på PTSD.


 

Publikationer:
Armour, C., Ghazali, S. R. & Elklit, A.(2013) PTSD’s latent structure in Malayan tsunami victims: Assessing the newly proposed Dysphoric Arousal model. Psychiatry Research, 206 (1) 26-32. Doi: 10.1016/j.psychres.2012.09.012

Ghazali, S. R., Elklit, A., Yaman, K., & Ahmad, M. (2013) Symptoms of PTSD Among Adolescents in Malaysia 4 Years Following the 2004 Tsunami. Journal of Loss and Trauma, 18, 260-274. Doi: 10.1080/15325024.2012.688703

Den 16. januar 1995 ramte en snelavine fiskerbyen Sudavik i det vestlige Island. 14 mennesker omkom, heraf otte børn. Blot 10 måneder senere rammer en snelavine den nordvestlige kystby Flateyri. Denne snelavine kostede 20 mennesker livet.
Videnscenteret undersøgte graden af traumatisering hos både overlevere og indsatspersonel i de to byer, og har senere lavet to follow-up studier 16 år efter katastrofen.


 

Publikationer:
Thordardottir, E. B., Valdimarsdottir, U. A., Hansdottir, I., Hauksdóttir, A., Dyregrov, A., Shipherd, J. C., Elklit, A., Resnick, H., Gudmundsdottir, B. (2017) Sixteen-year follow-up of childhood avalanche survivors. European Journal of Psychotraumatology, 7. Doi: org/10.3402/ejpt.v7.30995

Thordardottir, E. B., Hansdottir , I., Valdimarsdottir, U. A., Resnick, H., Elklit, A., & Gudmundsdottir , B. (2016). Risk Factors for Posttraumatic Stress Symptoms Among Avalanche Survivors: A 16 Year Follow-up. Journal of Nervous and Mental Disease. 204(4), 298-305. Doi: 10.1097/NMD.0000000000000475

Haraldsdóttir, H., Gudmundsdóttir, D., Romano, E., Pordardóttir, E., Gudmundsdót-tir, B. & Elklit, A. (2014). Volunteers and Professional Rescue Workers - Traumatization and Adaptation after an Avalanche Disaster in an Isolated Community. Journal of Emergency Management, 12(6), 457-66. Doi: 10.5055/jem.2014.0209.

Finnsdóttir, T. & Elklit, A.(2002) Posttraumatic Sequelae in a Community hit by an Avalanche. Journal of Traumatic Stress, 15 (6), 479-485.

 

I samarbejde med The European Network for Traumatic Stress (TENTS) deltog Videnscenter for Psykotraumatologi i udarbejdelsen af guidelines i forbindelse til tilbud om psykosocial støtte til katastroferamte. Formålet med dette projekt var at skabe en evidensbaseret og effektiv hjælp til de, der har været udsat for en katastrofe. Heraf blev retningslinjerne udarbejdet indenfor seks hovedkategorier: 1) Planlægning, 2) Forberedelse og håndtering, 3) Generelle komponenter ved respons, 4) Specifikke komponenter ved den indledende indsats (indenfor den første uge), 5) Specifikke komponenter ved den indsats, der gives én til tre måneder efter ulykken, og 6) specifikke komponenter ved den vedvarende indsats (mere end tre måneder).

Ud fra disse guidelines blev der samlet en række interventioner, som består af samfundsmæssige interventioner, traumefokuseret psykologisk behandling og farmakologisk behandling af voksne med PTSD, samt interventionsformer i tilfælde af traumatiserede børn og voksne.

Se TENTS-guidelines her


 

Publikationer:
Witteveen, A.B., Bisson, J. I., Bolding, H. B., Ajdukovic, D., Arnberg, F., Elklit, A., Jehel, L., Johannesson, K. B., Johansen, V. A., Lis-Turlejska, M., Nordanger, D. A., Orengo–García, F., Polak, A. R., Punamaki, R.-L., Schnyder, U., Wittmann, L., & Olff, M.(2012) Post-disaster Psychosocial Services across Europe: the TENTS project. Social Science and Medicine, 75, 1708-1714. Doi: 10.1016/j.socscimed.2012.06.017

Witteveen, A.B., Bisson, I. J., Ajdukovic, D., Bergh-Johannesen, K., Gurris, N., Johansen, V., Nordanger, D., Garcia, F. O., Punamäki, R.L., Sezgin, A. U., Elklit, A., Freeman, C., Jehel, L., Lis-Turlejska, M., Schnyder, U., Lueger-Schuster, B., Witt-mann, L., & Olff, M.(2010) The European Network for Traumatic Stress (TENTS). Traumatic Stress Points, 24(2), 7-8.


Publikationer:

Videnscenterets tidligere prægraduatstuderende, Anna Harpviken, har  fået udgivet en artikel om radikalisering.

Harpviken, A.N. (2019) Psychological Vulnerabilities and Extremism Among Western Youth: A Literature Review. Adolescent Research Review. Doi:  10.1007/s40894-019-00108-y


Elklit, A.(2016): Danske erfaringer med psykosociale indsatser efter katastrofer og terror. Videnscenter for Psykotraumatologi.


Elklit, A. (2005) Forberedt på terror? Psykolog Nyt, 59(14), 30-31.


Contractor, A. A., Mehta, P., Tiamiyu, M. F., Hovey, J. D., Geers, A., Charak, R., . . . Elhai, J. D. (2014). Relations between PTSD and Distress dimensions in an Indian child/adolescent sample following the 2008 Mumbai terrorist attacks. Journal of Abnormal Child Psychology, 42(6), 925-935. Doi: 10.1007/s10802-013-9846-5

 


Vi har gennemført et review over transportkatastrofer til søs.


Publikationer:

Elklit, A. (1996). De psykologiske reaktioner og eftervirkninger hos ofre for transportkatastrofer til søs. Nordisk Psykologi, 48 (1),1-20.

Elklit, A.: The Psychological Aftermath of Transportation Catastrophes at Sea. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 1995.

Erfaringer vedr. den psykosociale indsats efter katastrofer i Danmark samles i publikationerne herunder. Erfaringerne er bl.a. udledt af en række undersøgelser, Videnscenteret har gennemført efter katastroferne vedr. traumereaktioner hos ofre og effekt af de psykosociale indsatser. Udfordringerne ved de daværende, og i høj grad også nuværende, psykosociale efterberedskab efter katastrofer fremhæves i publikationerne. Forslag til styrkelse og optimering af de danske psykosociale indsatser efter katastrofer baseret på disse og internationale erfaringer præsenteres.


 

Publikationer:

Elklit, A. (2014). Danske erfaringer – efter katastrofen. Omsorg, 31(1), 15-20.

Elklit, A.(2016): Danske erfaringer med psykosociale indsatser efter katastrofer og terror. Videnscenter for Psykotraumatologi.

Projektet har til formål at kortlægge de overlevende og efterladtes psykologiske og sociale følger efter togulykken på Storebælt, som fandt sted den 2. januar 2019. Ulykker og katastrofer berører mange mennesker og en del af dem udvikler psykiske symptomer efter ulykker. Vi ved fra togulykken i Sorø i 1989, at en del af redningsmandskabet udviklede PTSD. Engelske og norske katastrofeerfaringer efter terror har vist, at mange berørte holder sig tilbage for at søge hjælp, idet de tænker, at det nok går over eller at mange andre har det værre og har mere brug for hjælp end de selv har.


 

Relevante publikationer: 
Jørgensen, L. K. & Elklit, A. (2020). Togulykken på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU. (1-107).

Elklit, A., & Jørgensen, L. K. (2022). The Great Belt Bridge Railway Accident: Post-traumatic stress reactions among passengers and bereaved family members. American Journal of Disaster Medicin, 17(2). Doi: 10.5055/ajdm.2022.0429

 


Sidst opdateret: 21.09.2023