Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi

Patienter kan gå i årevis med smerter uden korrekt behandling

Læger afskriver smerter hos patienter og begrunder smerterne som kulturchok eller etniske smerter. Patienter med en anden hudfarve end hvid, med en accent på dansk eller engelsk, patienterne kan opleve langvarige helbredsmæssige problemer og i værste tilfælde dø af sygdomme, fordi de ikke bliver mødt og behandlet i det danske sundhedssystem.

I Danmark findes Indvandrermedicinske klinikker tre steder i landet, Odense Universitetshospital, Hvidovre Hospital og Aarhus Universitetshospital. På klinikkerne kan konsultationerne tage op til to timer for at nå hele patientens sygdomsforløb igennem, men også for at undgå misforståelser og miskommunikation. Læs her en artikel fra Politiken om ’etniske smerter’ i sundhedssystemet. Morten Sodemann fra OUH har skrevet en meget oplysende bog om sundhedssystemets kulturelle blindhed: ”Det du ikke ved får patienten ondt af”, som varmt kan anbefales.
Redaktionen afsluttet: 24.10.2023