Test og metode

• Elklit, A. (2002). Attitudes Toward Rape Victims. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 3, (1), 73-83.

Undersøgelsen vurderede bidraget fra køn, alder, uddannelse og traumatiske oplevelser på holdninger til voldtægtsofre. Attitudes Toward Rape Victims Scale (ARVS) blev udfyldt af 312 besøgende på hjemmesiden [www.voldtaegt.dk]. Hjemmesiden er designet til at imødekomme behovene hos voldtægtsofre i akut nød samt behovene hos offentligheden og fagfolk. Analysen af ARVS viste en tredimensionel faktorsstruktur. Mænd havde mindre favorable holdninger til voldtægtsofre end kvinder, men holdningerne blev mere favorable, efterhånden som alder og uddannelse steg. Oplevelsen af voldtægt, ulykker og at miste nogen tæt på havde også indflydelse på holdningerne i en positiv retning. Dataanalysen er sammenlignelig med de mere traditionelt indsamlede prøver, hvilket giver troværdighed til brugen af hjemmesidebaserede studier af holdninger.
Resultaterne viste at den danske prøve havde mere favorable holdninger til voldtægtsofre end en singaporeansk studenterprøve, en amerikansk mandlig studenterprøve og en australsk studenterprøve, men mindre favorable end en amerikansk kvindelig studenterprøve. ARVS synes at være et værdifuldt og følsomt instrument til tværkulturel forskning i offerkologi.

• Kongerslev, M. T., Bach, B., Rossi, G., M. Trauelsen, A., Ladegaard, N., Schandorph Løkkegaard, S., & Bo, S. (2019). Psychometric validation of the Childhood Trauma Questionnaire-Short Form (CTQ-SF) in a Danish clinical sample. Child Abuse & Neglect, 94(August), [104026]. https://doi.org/10.1016/j.chiabu.2019.104026

Childhood Trauma Questionnaire – Short Form (CTQ-SF) er et bredt anvendt selvrapporteringsinstrument til vurdering og karakterisering af barndomstraumer. Alligevel er forskningen om instrumentets psykometriske egenskaber i kliniske prøver sparsom, og den danske version af CTQ-SF er ikke tidligere blevet evalueret i kliniske prøver. Formålet er at undersøge den strukturelle validitet, interne konsistenspålidelighed og multi-metode konvergerende validitet af CTQ-SF i en heterogen klinisk prøve fra Danmark. Studiet var baseret på data fra fire danske kliniske prøver (N = 393): 1) Outpatienter diagnosticeret med personlighedsforstyrrelser, 2) Patienter, der starter psykiatrisk behandling for non-affektiv førsteepisodisk psykose, 3) Patienter diagnosticeret med førsteepisodisk eller vedvarende depression rekrutteret fra alment praktiserende læger og en outpatient klinik for stemningsforstyrrelser, og 4) Fængslede kriminelle drenge.
Faktoranalyse blev brugt til at undersøge strukturel validitet. Derudover beregnede vi intern konsistens og multi-metode konvergerende validitet med interviewbaserede vurderinger af negativ opdragelse.
Faktoranalyser indikerede, at den fem-faktorstruktur, der er beskrevet i CTQ-SF-manualen med tre fejlkorrelerede elementer, bedst passede til dataene, sammenlignet med andre modeller. Kongruenskoefficienter understøttede også faktorial lighed på tværs af lande (dvs. amerikanske stofmisbrugere og en blandet brasiliansk prøve). Intern konsistenspålidelighed var acceptabel og sammenlignelig med tidligere offentliggjorte skøn. Multi-metode konvergerende validitetsassociationer bekræftede yderligere validiteten af CTQ-SF.
Resultaterne giver støtte til pålideligheden og validiteten af den danske version af CTQ-SF i kliniske prøver.

• Elklit, A. (1996). Coping Styles Questionnaire: A further validation of a scale for measuring coping strategies. Personality and Individual Differences, 21, 809-812.
  
  Undersøgelsen beskriver et bidrag til validiseringen af Coping Styles Questionnaire (CSQ), som er en skala til at måle mestringsstrategier. En tidligere undersøgelse havde antydet, at der var fire primære mestrings-klustre: instrumentel, følelsesmæssig, undgåelse og distancering. Denne validisering af CSQ bekræftede eksistensen af de fire klustre, men der var kun delvis enighed om sammensætningen af distanceringskomponenten. Derfor bør CSQ kun anvendes med visse modificationer.

• Elklit, A. (1996). Hvad viste “Coping Style Questionnaire”? Forskningsnyt fra Psykologien, 5, (1), 22-28.
  
  
• Elklit, A. (1995). Hvilke strategier bruger vi for at klare belastninger? Forskningsnyt fra Psykologien, 4, (6), 21-24.
  Læs PDF her

• Elklit, A. (1997). Kan psykologisk forsvar måles? Forskningsnyt fra Psykologien, 6 (2), 20-22.

• Elklit, A. (1997). Er kvinder mere neurotiske end mænd? Forskningsnyt fra Psykologien, 6 (2), 22-24.  Link til PDF her

• Elklit, A. & Simonsen, E. (2007). MCMI-III, Millon Clinical Multiaxial Inventory-III. Vejledning. København: Psykologisk forlag.

• Elklit, A. & Simonsen, E. (2002). En introduktion til Millon Clinical Multiaxial Inventory. København: Psykologisk forlag.

• Simonsen, E. & Elklit, A. (2008). Experiences in Translating and Validating the MCMI in Denmark. In Millon, T. & Bloom, C. (Eds.) The Millon Inventories: A Practitioner's Guide to Personalized Clinical Assessment. 2nd edition. NY.: Guilford Press. pp 387-404.
  
  Theodore Millon introducerede sine Millon-inventarier for første gang i Europa ved den internationale kongres "Clinical Implications of the MMPI", som blev afholdt på Institut for Psykiatri, Nordvang Hospital, Københavns Universitet, i 1983. Millon præsenterede også relevant historisk litteratur og uddybede sine grundlæggende perspektiver vedrørende samspillet mellem personlighed og psykisk sygdom. Imponerede og inspirerede af hans innovative, systematiske og tidssvarende indsigter i de forskellige skoler inden for psykopathologi dannede en gruppe danske psykiatere og psykologer en "Millon studiegruppe". Medlemmerne af gruppen var en stærk og kreativ blanding af psykoanalytikere, behaviorister, neuropsykologer, erfarne klinikere og forskere, der mødtes regelmæssigt og havde en fælles ægte nysgerrighed omkring psykopathologi. Hver enkelt respekterede andres idéer og erfaringer i arbejdet med psykopathologi, og alle blev inspireret til at udvide deres egne synspunkter. Ved at fremme deres udforskning af Millons inventarier og teorier søgte gruppemedlemmerne at undersøge, hvordan forståelsen af en patients psykopathologi påvirker valget og planlægningen af behandlingen. Vigtige kilder til gruppediskussioner og kliniske vigneter inkluderede Millons nyligt udgivne banebrydende bog *Disorders of Personality: DSM-III, Axis II* (Millon, 1981), udvalgte Millon Clinical Multiaxial Inventory-I (MCMI-I) patientprofiler og andre tilgængelige kliniske evalueringer og psykologiske tests. Som et resultat af gruppens møder blev medlemmerne enige om, at der var et presserende behov for en dansk oversættelse af MCMI. MCMI er en af de få selvrapporterende tests, der fokuserer både på symptomer og personlighedsforstyrrelser og deres relation. MCMI-I blev udviklet i 1977 og blev senere revideret i 1987 og 1994 (Millon, 1977, 1987, 1994). I dette kapitel diskuterer vi først, hvordan oversættelsen af MCMI-I til dansk fandt sted, og derefter beskriver vi indsatsen for at forbedre og revidere en efterfølgende oversættelse med vejledning fra empirisk forskning.

• Elklit, A. (1992). Om anvendelsen af Trail Making Test (TMT) som et neuropsykologisk screen¬ingsinstrument. Nordisk Psykologi, 44, (3), 234-236.

  Læs PDF her

• Elklit, A. (2005). ”For Love or Money” – om licenspenge og testudvikling. Matrix, 22, (2), 168-177.

• Elklit, A. (1995). En oversigt over brugen af Rotter's sætningsfuldendelsestest. I H. Gerhardt (ed.): Rotter’s sætningsfuldendelsestest (s. 9-28).. København: Dansk Psykologisk Forlag.
• Brun, B., Elklit, A. & Skovgaard, B. (1992). Julian Rotter’s Sætningsfuldendelsestest, brugt som projektiv prøve. Nordisk Psykologi, 44, (4), 301-310.
• Elklit, A. (1991). Rotters sætningsfuldendelsestest i en komparativ undersøgelse af voldsofre. Nordisk Psykologi, 43, (2), 107-121.
  Læs PDF her

• Iversen, T. N., Christiansen, D. M. & Elklit, A. (2011). Posttraumatisk vækst: Et kritisk review over problemer med de nuværende målinger af begrebet. Psyke og Logos, 32(2), 290-320.
  
  Forskning inden for posttraumatisk vækst (PTG) er i dag karakteriseret ved divergerende forskningsresultater, som har gjort det vanskeligt at drage en kohærent lære om fænomenet. Nærværende artikel er et kritisk review over publicerede artikler fra 2004 til 2010, som omhandler validiteten af de nuværende målinger af PTG, med særligt fokus på de kvantitative skalaer, der oftest anvendes til at måle PTG: Post Traumatic Growth Inventory (PTGI) og Stress Related Growth Scale (SRGS). Begge skalaer har vist acceptabel reliabilitet, men der er en række bekymringer vedrørende deres validitet. Nærværende review identificerer seks validitetsproblemer med de nuværende målinger af PTG og lægger op til en kritisk diskussion om validitetsforbedrende tiltag i forhold til fremtidig forskning i PTG.
  
  
• Bitsch, L. J., Elklit, A. & Christiansen, D. M. (2011). Basic Problems with the Measurement of Posttraumatic Growth. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. (1-29).

• Hansen, M., Andersen, T. E., Armour, C., Elklit, A., Palic, S., & Mackrill, T. (2010). PTSD-8: A brief screening instrument for PTSD. Clinical Practice and Epidemiology in Mental Health, 6, 101-108, 2010.

Traumatiske begivenheder udgør store udfordringer for mental sundhedspleje, især i en situation med mangel på specialiserede klinikere og -tjenester. Der er behov for simple, korte screeningsinstrumenter til at opdage negative psykologiske reaktioner. Flere kortfattede screeningsinstrumenter er blevet udviklet. Dog er nogle begrænsede, især i forhold til at afspejle diagnosen posttraumatisk stresslidelse (PTSD). For nylig har flere studier udfordret de eksisterende ideer om PTSD's latente struktur. Faktoranalytisk forskning støtter i øjeblikket to modeller med fire faktorer. En særlig model indeholder en dysforifaktor, som har været forbundet med depression og angst. Symptomerne i denne faktor er blevet anerkendt som mindre specifikke for PTSD. Omfanget af denne artikel er derfor at præsentere et kort screeningsinstrument baseret på denne forskning; Posttraumatisk Stresslidelse (PTSD) - 8 elementer. PTSD-8 har vist sig at have gode psykometriske egenskaber i tre uafhængige stikprøver af piskesmældspatienter (n=1710), voldtægtsofre (n=305) og katastrofeofre (n=516). God test-retest pålidelighed er også blevet vist i en pilotundersøgelse af unge voksne fra familier med alkoholproblemer (n=56).

• Elklit, A., Pedersen, S.S. & Jind, L. (2001). The Crisis Support Scale: Psychometric qualities and further validation. Personality and Individual Differences, 31, (8), 1291-1302. Doi: https://doi.org/10.1016/S0191-8869(00)00220-8
  
  Målet med den nuværende undersøgelse var at give en yderligere validering af Crisis Support Scale, som er en kort skala til at måle social støtte efter en krise. Data fra elleve traumastudier med 4213 deltagere blev brugt til at undersøge de psykometriske egenskaber ved skalaen og de forskelle, der opstår på grund af alder, køn og traumatype. Skalaen ser ud til at være meget robust. Nogle aspekter af krisestøtte ser ud til at falde, efterhånden som tiden går, mens andre stiger. Kvindelige overlevere rapporterer mindre støtte end mænd, både lige efter traumet og senere hen. De yngre overlevere har tendens til at rapportere den mindste støtte i den akutte fase, selvom dette billede vendes senere. De forskellige typer af traumer har forskellige itemprofiler, hvilket understøtter den samtidige validitet af skalaen.
  

Elklit, A. (1990). Måling af belastninger efter voldeligt overfald. Nordisk Psykologi, 42 (4), 281-289.

Læs PDF her

Krog, T. & Duel, M. (2003). Traume symptom checkliste (TSC). En validering og revidering. Psykologisk Studieskriftserie, 6 (4), 1-164.

Chiffre, Z. E. W., Volkmann, J. E. & Elklit, A. (2024). Associated symptoms of traumatization: A scale validation of Trauma symptoms checklist – 26 (TSC-26). European Journal of Trauma & Dissociation 8 (2024) 100428. DOI: 10.1016/j.ejtd.2024.100428.

Vang, M. L., Elklit, A., Simonsen, S., Austin, S. F., & Møller, S. B. (2025). Trauma Exposure and Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (Fifth Edition) posttraumatic stress disorder among Danish adults: Implications of narrow and broad operationalizations of criterion A. Psychological Trauma: Theory, Research, Practice, and Policy, 17(1), 136-144. https://doi.org/10.1037/tra0001589

Vang, M. L., Dokkedahl, S. B., Schandorph, S. L., Jakobsen, A. V., Møller, L., Auning-Hansen, M. A., & Elklit, A. (2021). Validation of ICD-11 PTSD and DSO using the International Trauma Questionnaire in five clinical samples recruited in Denmark. European Journal of Psychotraumatology, 12:1. Doi: 10.1080/20008198.2021.1894806

Nielsen, T., Elklit, A., Louison Vang, M., Brødsgaard Nielsen, S., Auning-Hansen, M., & Palic, S. (2023). Cross-cultural validity and psychometric properties of the International Trauma Questionnaire (ITQ) in a clinical refugee sample. European Journal of Psychotraumatology, 14. Doi: 10.1080/20008066.2023.2172256

Løkkegaard, S. S., Elklit, A. & Vang, M. L. (2022).  Examination of ICD-11 PTSD and CPTSD using the International Trauma Questionnaire – Child and Adolescent version (ITQ-CA) in a sample of Danish children and adolescents exposed to abuse. European Journal of Psychotraumatology. Doi: 10.1080/20008066.2023.2178761

Projektet drejer sig om at analysere brugen af Harvard Trauma Questionnaire i forskellige lande med henblik på at undersøge om der er forskelle i besvarelsesmønstrene. Analysen bygger på en særlig metode, kaldet, Item Response Theory, og gennemføres i et samarbejde med prof Andrew Rasmussen fra Fordham University i New York. 

Rasmussen, A., Leon, M., & Elklit, A. (2022). Cross-Cultural Measurement Invariance of the Harvard Trauma Questionnaire Across Nine Adolescent Samples. Assessment. Doi: 10.1177/10731911221101912

Faktorstrukturen af personlighedsforstyrrelses (PD) kriterier har længe været genstand for debat, men på grund af tidligere heterogene fund, forbliver en fælles struktur til at repræsentere kovariation mellem DSM-IV/DSM-5 Sektion II PD kriterier et åbent spørgsmål. Denne undersøgelse integrerede i alt N = 30.545 PD-vurderinger fra 25 prøver for at gennemføre en meta-analytisk faktoranalyse på deltagerindividniveau af strukturen af PD-kriterier. Test af måleinvarians på tværs af køn, klinisk status og vurderingsmetoder indikerede væsentlige strukturelle forskelle mellem interviewbaserede og selvrapporterede målinger. I interview viste en bekræftende ti-faktor model med faktorer, der repræsenterer specifikke DSM-5 PD’er, dårlig pasform, hvilket kunne afhjælpes ved at tillade sekundære belastninger (ved at bruge eksplorativ faktoranalyse med målrotation). I selvrapporter viste en bekræftende ti-faktor model en stærkere dårlig pasform end i interview, og eksplorative løsninger var mindre klare og antydede, at en simplere model kunne være at foretrække. Faktorer viste nogle ligheder med maladaptive trækdomæner som negativ affektivitet og disinhibition, når fem faktorer blev udtrukket, men der var væsentlige forskelle i faktorindhold mellem interview og selvrapporter. I bifaktor-roterede modeller viste en generel faktor højere forklaret varians i selvrapporter, mens indholdet af de generelle faktorer var ens på tværs af begge vurderingsmetoder. Vore resultater tyder på, at interview- og selvrapporterede målinger af PD-kriterier ikke er strukturelt ækvivalente. For at fremme forskningen om strukturen af PD kan det være nyttigt konsekvent at fokusere på den delte varians af flere metoder. Til dette formål bør fremtidige multimodale studier kombinere interviews og selvrapporter med yderligere vurderingsmetoder som informantrapporter.

Müller, S., Schroeders, U., Bachrach, N., Benecke, C., Cuevas, L., Doering, S., Elklit, A. et al. (2024). Revisiting the Structure of DSM-5 Section II Personality Disorder Criteria Using Individual Participant Data Meta-Analysis. Personality Disorders: Theory, Research, and Treatment. DOI: 10.31234/osf.io/f2yvj.