Skip to main content

Vold

Videnscenterets forskning på voldsområdet spænder bredt og dækker over forskelligartet forskning. Vi forsker bl.a. i seksuelle overgreb, interpersonel vold, vold i nære relationer, psykisk vold og stalking. Et gennemgående fokus har været at dokumentere de omfattende psykologiske traumereaktioner og eftervirkninger af at have været udsat for et eller flere voldelige overgreb.

At være offer for voldelige overgreb kan være en livstruende oplevelse og resultere i traumatisering. Derfor forsker vi også i tilstedeværelsen af forskellige præ-, peri- eller posttraumefaktorer, der kan være associeret med efterfølgende udvikling af ASD, PTSD eller kompleks PTSD. Endvidere forsker vi i en lang række af andre konsekvenser, som traumatiske oplevelser potentielt kan føre med sig.

Det er også vigtigt for voldofferets psykologiske trivsel, at der interveneres hurtigt efter overfaldet. De psykologiske traumereaktioner er ofte af langvarig karakter, særligt uden behandling. Dog kan reducering af symptomer og forbedring af psykologisk trivsel ofte opnås gennem rehabiliterende behandling.

Nedenfor finder du en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter inden for forskningsområdet. Du kan klikke dig videre til en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt projekt, ved at klikke på projektets titel. 
I bunden af siden kan du desuden se en oversigt over alle Centerets projekter om voldtægt.

Kan du ikke finde det du leder efter?
Projekter, der omhandler røveri eller bankrøveri, er placeret under forskningsområdet Arbejde her.
Projekter, der omhandler  vold og traumatisering hos børn, er placeret under forskningsområde Børnher.
Projekter, der omhandler behandlingen af ofre for vold, såsom partnervold, er placeret under forskningsområdet Rehabilitering her.

Se alle vores publikationer om vold her


Projekter relateret til forskningsområdet:

Aktuelle projekter

Risikofaktorer og følger i forbindelse med overfald

Projektet har to hovedformål: 1) at undersøge en række biopsykosociale risikofaktorer forbundet med at være offer for fysisk vold og skadestuepatient samt 2) at undersøge de sundhedsmæssige og sociale langtidsvirkninger. Projektet har indtil videre resulteret i én udgivet publikation, mens den næste er under udgivelse. 
Den første undersøgelse bygger på en analyse af 3940 voldsofre fra Aarhus Universitetshospital. Alle ofrene blev via forskellige registre matchet med en kontrolgruppe. En række risikofaktorer fra fem år før overfaldet blev undersøgt. Regressionsanalysen viste, at det at være mand, skilt, ugift, nydansker, uden for arbejdsmarkedet og uden uddannelse, have været en kommunal børnesag, fået en dom og misbrugsdiagnose øgede risikoen for at blive udsat for vold. De to sidstnævnte faktorer var de stærkeste prædiktorer. 

Relevante publikationer:
Murphy, S., Kruse, M., Elklit, A., & Brink, O.(Submitted). Psychiatric and Physical Health Outcomes Associated with Interpersonal Violence: A Propensity Score Matching Approach.

Murphy, S., Kruse, M., Elklit, A., & Brink, O. (2019). Risk factors for violence-related injuries in emergency departments: A Danish linkage study. European Journal of Psychotraumatology, 10(1).



Negativ social kontrol

Projekt omkring traumer og mentalt helbred hos unge minoritetsetniske kvinder, der er flygtet fra familien på grund af negativ social kontrol. Undersøgelsen indikerer, at de unge kvinder på RED SafeHouse lider under svære symptomer på PTSD, C-PTSD, depression og angst. Ydermere har de været udsat for et højt antal traumer i deres levetid. Oplevelser med negativ social kontrol kan muligvis spille en væsentlig rolle i udviklingen af PTSD.

Læs mere om det foreløbige projekt her


Relevante publikationer:
Bech-Hansen, D. (2020) Trauma exposure and mental health of ethnic minority adolescents and young adults on the run from negative social control. Odense: Department of Psychology, University of Southern Denmark. (Master thesis).

Psykisk vold

 I forbindelse med kriminaliseringen af psykisk vold har vi skrevet et notat til Folketingets Retsudvalg. En større litteraturoversigt er under udarbejdelse.

Relevante publikationer:
Christoffersen, M., Elklit, A., & Vang, M.L. (2019): Barnets tarv i loven om psykisk vold. Notat om definitioner, forekomst og afgrænsning. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

Dokkedahl, S., Kok, R., Murphy, S., Kristensen, T.R., Bech-Hansen, D., Elklit, A. (2019). The Psychological Subtype of Intimate Partner Violence and its Effect on Mental Health: Protocol for A Systematic Review and Meta-Analysis. Systematic Reviews, 8(1), 198-2xx. Doi: org/10.1186/s13643-019-1118-1.

Studie over ressourceallokering på voldtægtscentre

Voldtægt kan være stærkt traumatiserende og en omfattende og specialiseret indsats efter overgrebet er essentielt for at mindske de vidtrækkende konsekvenser, det kan have for offerets senere liv. I Danmark og i resten af norden har man oprettet en række voldtægtscentre, der skal sikre et specialiseret tilbud til voldtægtsofre. Der er dog en stor variation i ressourcerne på voldtægtscentrene og til opbygningen af dem inden for Danmark og i resten af norden. I dette projekt med opstart i 2018 vil vi lave en overordnet kortlægning af ressourcerne og opbygningen af voldtægtscentrene i norden. Med kortlægningen håber vi på at tydeliggøre forholdet mellem ressourcerne på centrene og voldtægtsofrenes behov og opfordre til en politisk debat om en evt. skævvridning i dette forhold. 

Afsluttede projekter

Når volden slår til

Projektet “Når volden slår til” har været i gang fra februar 2018 til januar 2021. Projektet undersøger de kortsigtede og langsigtede posttraumatiske symptomer hos de ansatte i psykiatrien der har oplevet vold på arbejdspladsen. Individuelle og organisatoriske risikofaktorer for udviklingen af PTSD er ligeledes blevet undersøgt.

Undersøgelsen fandt at vold på arbejdspladsen i psykiatrien er forbundet med en høj forekomst af både kortsigtet og langsigtet posttraumatiske symptomer samt PTSD. Undersøgelsen forklarer associationen mellem vold på arbejdspladsen og PTSD ved øgede risikofaktorer i netop dette arbejdsmiljø for udviklingen af PTSD. Af risikofaktorer fandt undersøgelsen både helbredsmæssige, adfærdsmæssige, kognitive og sociokulturelle risikofaktorer for udviklingen af PTSD som var dog var forbundet med PTSD på varierende måder.
Der blev også fundet indikationer på, at ansatte i psykiatrien oplever forskellige PTSD- symptomudviklingsbaner over tid.

Klik her og læs hele undersøgelsen

Følger af bestemte typer af overgreb i barndommen

Projektet er et samarbejde mellem VIVE, University of Ulster og Videnscenteret. En stor del af projektet er afsluttet. Vi har lavet en sammenhængende beskrivelse af projektets mange analyser på engelsk. Læs den her.

Relevante publikationer:
Wolf, N. & Elklit, A. (2018) The impact of different types of child maltreatment on disordered eating in adulthood: A mediating role of PTSD and self-esteem? Journal of Child and Adolescent Trauma, 1-12.

Shevlin, M., McElroy, E., Murphy, J., Hyland, P., Vallieres, F., Elklit, A. & Christof-fersen, M. (2017). Cannabis and psychosis: the impact of polydrug use. Drugs and Alcohol Today, 17, 186-194. Doi: 10.1108/DAT-03-2017-0014.

Murphy, S., Elklit, A., & Shevlin, M. (2017). Child maltreatment typologies and intimate partner violence: findings from a Danish national study of young adults. Journal of interpersonal violence.

Hyland, P., Murphy, J., Shevlin, M., Vallieres, F., McElroy, E., Elklit, A., Christoffersen, M. & Cloitre, M. (2017): Variation in post-traumatic response: the role of trauma type in predicting ICD-11 PTSD and CPTSD symptoms. Social Psychiatry & Psychiatric Epidemiology, 52(6), 727-736. Doi: 10.1007/s00127-017-1350-8

Murphy, S. & Elklit, A. Validating Childhood Maltreatment Typologies Using Data Linkage. Journal of Loss and Trauma, 1-14. Doi: 10.1080/15325024.2017.1404204. 

Sanderud, K., Murphy, S. & Elklit, A. (2016) Child maltreatment and ADHD symptoms in a sample of young adults. European Journal of Psychotraumatology, 7. Doi: 10.3402/ejpt.v7.32061

Elklit, A., Michelsen, L & Siobhan, M. (2016): Childhood Maltreatment and School Problems: A Danish National Study. Scandinavian Journal of Educational Research, 62(1), 150-159.

Cronin, S., Murphy, S. & Elklit, A. (2016) Investigating the Relationship between Childhood Maltreatment and Alcohol Misuse in a sample of Danish young adults: Exploring Gender Differences. Nordic Journal of Alcohol Studies, 33, 287-298.

Murphy, S., Shevlin, M., Armour, C., Elklit, A., & Christoffersen, M. N. (2014). Childhood adversity and PTSD experiences: Testing a Multiple Mediator Model. Traumatology, 20(3), 225-231.

Armour, C., Elklit, A. & Christoffersen, M. N. (2014). A Latent Class Analysis of Childhood Maltreatment: Identifying Abuse Typologies. Journal of Loss and Trauma, 19(1), 23-39. Doi: 10.1080/15325024.2012.734205

Armour, C., Smith, G. W., Elklit, A. & Christoffersen, M. N. (2014). Polydrug Use Typologies and Childhood Maltreatment in a Nationally Representative Survey of Danish Young Adults. Journal of Studies of Alcohol and Drugs, 75(1), 170-178.

Elklit, A., Karstoft, K.-I., Feddern, D. & Christoffersen, M. (2013) Predicting Criminality from child maltreatment typologies and posttraumatic stress symptoms. European Journal of Psychotraumatology, 4, 1-7. Doi: 10.3402/ejpt.v4i0.19825

Christoffersen, M., Armour, C., Lasgaard, M., Andersen, T. E., & Elklit, A. (2013). The Prevalence of Four Types of Childhood Maltreatment in Denmark. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 9, 149-156.

Beck, N., Palic, S., Andersen, T.E. & Rønholt, S. (2013) Childhood Abuse Types and Physical Health at the age of 24: Testing Health Risk Behaviour and Psychological Distress as Mediators. Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma, 23, 400-413.

Roenholt, S., Beck, N. N., Karsberg, S. H & Elklit, A.(2012) Post-Traumatic Stress Symptoms and Childhood Abuse Categories in a National Representative Sample for a Specific Age Group: Associations to Body Mass Index. European Journal of Psychotraumatology, 3. Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.17188

 


En systematisk tilgang til primær forebyggelse af seksuel vold blandt unge i Danmark

Projektet er en del af forskningsområdet ”vold” og fokuserer på aldersgruppen 12-24 år. Rapporten er i samarbejde med en arbejdsgruppe bl.a. bestående af Retsmedicinsk Institut, Østjyllands Politi, Ask Elklit mfl. udarbejdet af Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi. Det Kriminalpræventive Råd bidrog yderligere med støtte til rapporten, der blev publiceret i 2012. Formålet med rapporten var at sætte fokus på området og bidrage til at styrke den primære forebyggelsesindsats, der på sigt skal reducere forekomsten af seksuel vold blandt unge i Danmark. Rapporten viser bl.a., at størstedelen af de anvendte ressourcer investeres i forebyggende indsatser efter volden har fundet sted, og understreger derfor nødvendigheden af en stigende investering i målrettede forebyggelsesindsatser inden volden opstår (primær indsat). Dette kan f.eks. inkludere skolebaserede undervisningsprogrammer og medie- eller oplysningskampagner samt en lang række andre udenlandske tiltag med dokumenteret effekt. Afslutningsvist præsenteres en række potentielle strategier til effektiv forebyggelse, og der opstilles 12 konkrete anbefalinger til styrkelsen af den primære forebyggelse af seksuel vold målrettet danske unge.

Afsluttet: 2012

Relevante publikationer:
Bramsen, R. H. (2012). Primær forebyggelse af seksuel vold blandt unge i Danmark: Faglig statusrapport i arbejdsgruppen omkring seksuelle overgreb blandt unge. København: Det kriminalpræventive Råd.

Vold i parforhold

Samarbejde med landets krisecentre, undersøger hvordan kvinderne har det under og efter deres ophold på krisecentrene. 

Relevante publikationer:
Dokkedahl, S., Kok, R., Murphy, S., Kristensen, T.R., Bech-Hansen, D., Elklit, A. (2019). The Psychological Subtype of Intimate Partner Violence and its Effect on Mental Health: Protocol for A Systematic Review and Meta-Analysis. Systematic Reviews, 8(1), 198-2xx. Doi: 10.1186/s13643-019-1118-1.

Dokkedahl, S. B. & Elklit, A. (2019). Understanding the Mutual Partner Dynamic of Intimate Partner Violence: A Review. Partner Abuse, 10(3)

Dokkedahl, S. B. & Elklit, A. (2018). Undersøgelse af indbyrdes vold. Videnscenter for Psykotraumatologi; Syddansk Universitet. (pp 1-101). (2. udgave, 2019)

Elklit, A., Murphy, S., Jacobsen, C. & Jensen, M. (2017): Clinical and Personality Disorders in a Danish Treatment-Seeking Sample of Intimate Partner Violence.  Journal of Offender Therapy and Comparative Criminology, 1(15). Doi: 10.1177/0306624X17741603

Hansen, N. B., Eriksen, S. B. & Elklit, A. (2014). Effects of an intervention program for female victims of intimate partner violence on psychological symptoms and per-ceived social support. European Journal of Psychotraumatology, 5. Doi: 10.3402/ejpt.v5.24797

Knivdrab

Ask Elklit og Sessel Kurdahl stod bag undersøgelsen, der omhandlede de unge mennesker, der var vidne til, at en ung mand dræbte sin ekskæreste ved knivstik. Knivdrabet fandt sted på Hasseris Gymnasium i marts 2006, og undersøgelsen blev foretaget et halvt år efter drabet. Formålet var at undersøge prævalensen af Posttraumatisk Stressforstyrrelse (PTSD) hos de unge vidner samt identificere mulige prædiktorer for PTSD. Undersøgelsen involverede 320 danske gymnasieelever, hvoraf 9,5% af dem opfyldte kriterierne for en PTSD-diagnose syv måneder efter drabet. På samme tidspunkt var omfanget af subklinisk PTSD 25%, hvilket betyder, at cirka 1/3 af eleverne var plaget af symptomerne et halvt år efter drabet. Dette er forbundet med forhøjet risiko for, at tilstanden bliver kronisk i form af udviklingen af PTSD, eller at der sker en ændring af personlighedstræk mod enten større ængstelighed eller risikovillighed. Undersøgelsen kortlagde desuden en lang række faktorer, som havde indflydelse på elevernes traumatiseringsgrad.

Afsluttet: 2007

Relevante publikationer:
Christiansen, D., Hansen, M. & Elklit, A. (2014). Correlates of coping styles in an adolescent trauma sample. Journal of Child & Adolescent Trauma, 7, 75–85. Doi: 10.1007/s40653-014-0011-2. 

Elklit, A. & Kurdahl, S. (2013). The psychological reactions after witnessing a killing in public in a Danish high school. European Journal of Psychotramatology, 4. Doi: 10.3402/ejpt.v4i0.19826

Elklit, A. & Kurdahl, S.(2007) Vidne til drab. Psykolog Nyt, 61 (22), 3-7.

Elklit, A., & Kurdahl, S. (2007). De psykosociale følger af knivdrabet på Hasseris Gymnasium. Psykologisk Skriftserie, 28 (3), 1-94. 

 

Kærestevold

Under ledelse af Ph.d.-studerende Sidsel Karsberg, blev projektet påbegyndt i 2013 og afsluttet i 2018. Tilknyttet projektet var yderligere Rikke Holm Bramsen, Mathias Lasgaard og Ask Elklit. Målet var at undersøge en mulig association mellem prævalensen af fire typer af kærestevold blandt danske unge og oplevede overgreb som barn. I forlængelse heraf, søgte projektet at finde risikofaktorer og beskyttende faktorer. At have været seksuelt misbrugt var den stærkeste prædiktor for oplevelsen af kærestevold (enten som udøver eller offer). De andre typer af børnemishandling var i forskellig grad forbundet med typerne af kærestevold blandt unge. Projektet belyser den komplekse interaktion mellem typer af børnemishandling og kærestevold blandt unge og efterlyser yderligere forskning af denne sammenhæng. Dette ville kunne få en vigtig klinisk betydning, idet evnen til at udvikle og målrette specifikt forebyggende indsatser mod kærestevold blandt unge ville blive styrket.

Afsluttet: 2018

Relevante publikationer
Karsberg, S., Charak, R., Lasgaard, M., Bramsen, R. H., Hansen, N. B. & Elklit, A. (2019). Patterns of Childhood Abuse and Dating Violence Victimization Among Early Adolescents From Denmark: A Latent Class Approach. Psychology of Violence. Doi: 10.1037/vio0000231

Karsberg, S., Bramsen, R. H., Lasgaard, M., & Elklit, A. (2018). Prevalence and characteristics of three subtypes of dating violence among Danish seventh-grade students. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 6(1), 16-27. Doi: 10.21307/sjcapp-2018-004

Karsberg, S., Bramsen, R. H., Lasgaard, M., & Elklit, A. (2018). The Association Between Distinct Categories of Child Abuse Experiences and Dating Violence in Early Adolescence. Journal of Family Violence. Doi: 10.1007/s10896-018-9979-y

Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Shevlin, M., Elklit, A. & Banner, J. (2013). Testing a Multiple Mediator Model of the Effect of Childhood Sexual Abuse on Adolescent Sexual Victimization. American Journal of Orthopsychiatry, 83, 47-54. Doi: 10.1111/ajop.12011

Overfald

I Elklit, A. (2003) inddrages tilknytning, kontroltab, sekundær traumatisering og kognitiv bearbejdning ift. forståelsen af de komplekse forhold, der fremkommer i mødet med det onde.
I Elklit, A. & Brink, O. (2004) fandt man at 22 % af ofrene for et fysisk overfald mødte de diagnostiske kriterier for PTSD. De to første artikler beskriver oplevelsen af et overfald og dets følger. De to næste artikler undersøger en stor gruppe voldsofre på skadestuen. 

Afsluttet: 2015

Relevante publikationer:

Elklit, A.(1985) Overfald et feltstudie i overfaldets psykologi. Nordisk Psykologi, 37 (4), 273-284.

Elklit, A.(1985) Violent Assault - a field study of the psychology of violent assault. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet (19 s).

Elklit, A. & Brink, O. (2003) Acute Stress Disorder in Physical Assault Victims Visiting a Danish Emergency Ward. Violence and Victims, 18 (4),  461-472.

Elklit, A. & Brink, O. (2004)Acute stress disorder as a predictor of posttraumatic stress disorder in physical assault victims. Journal of Interpersonal Violence, 19, (6), 709-726.

Charak, R., Dvorak, R. D., Koot, H. M., Elklit, A. & Elhai, J.D. (2015). Unique versus cumulative effect of assault on patterns of Substance-Use in a Nationally Representative Sample of Adolescents. Psychiatry Research, 230(3), 763-769. Doi: 10.1016/j.psychres.2015.11.014

Elklit, A. (2003) Mødet med det onde i et psykotraumatologisk perspektiv. Psyke og Logos, 24 (1), 152-161.

Elklit, A. (1991) Rotters sætningsfuldendelsestest i en komparativ undersøgelse af voldsofre. Nordisk Psykologi, 43 (2), 107-121.

Elklit, A. (1989) Behandling af voldsofre. Nordisk Psykologi, 41(1), 75-79.

Elklit, A. (red.)(1993) Psykologisk behandling af voldsofre - en symposie-rapport. København: Dansk Psykologisk Forlag. (1. udg. 1992 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet).

Elklit, A. (1993) Offer for vold. Aarhus Universitetsforlag.

Elklit, A. (1993) Det kropslige aspekt i traumearbejdet. I A. Elklit (ed.): Psykologisk behandling af voldsofre - en symposierapport. København: Dansk Psykologisk Forlag, 86-93.

Elklit, A. (1993) To ud af tre voldsofre har problemer ét år efter overfaldet. Forskningsnyt fra psykologien, 2 (1-2), 20-21.

Elklit, Anna & Elklit, A. (1993)Ti ud af femten voldsofre er utilfredse med retssystemet. Psykolog Nyt, 47 (16), 564-566.

Hansen, T. P. & Elklit, A. (1993) Self-blame and guilt in victims of violence. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Pårørende til voldtægtsofre

Dette projekt undersøgte 107 pårørende (familiemedlemmer, partnere og venner) til både kvindelige og mandlige voldtægtsofre. Vi fandt, at mange pårørende havde svært ved at støtte offeret, samt at forholdet mellem de pårørende og offeret ofte blev påvirket af overgrebet. Studiet indikerede, at de pårørende havde signifikante niveauer af traumatisering og det blev estimeret, at ca. en fjerdedel led af PTSD. 

Afsluttet: 2012

Relevante publikationer:
Christiansen, D., Bak, R. & Elklit, A.(2012)Secondary victims of rape. Violence and Victims, 27, 246-262. Doi: 10.1891/0886-6708.27.2.246


Skoleskydning

Dette projekt undersøgte bl.a. de psykologiske efterreaktioner og mestringsstrategier hos studerende, ansatte og pårørende i forbindelse med skuddramaet på Aarhus Universitet.
Der er lavet en podcast om skudepisoden, som du kan lytte til hos SoundCloud eller Apple Podcast her

Afsluttet: 2018

Relevante publikationer:
Travers, A., McDonaugh, T. & Elklit, A. (2018).Youth responses to school shooting: A review. Current Psychiatry Reports, 22, 47. Doi: 10.1007/s11920-018-0903-1

Elklit, A.(1996)Skuddramaet i universitetskantinen. En analyse af akutte eftervirkninger og handlemønstre. Nordisk Psykologi, 48 (4), 279-303

Elklit, A. (1994) Hvad sker der med mennesker, der er tæt på et skuddrama? Forskningsnyt fra psykologien, 3(6), 16-20.

Elklit, A.(1994) Skuddramaet på Aarhus Universitet. Psykologisk Skriftserie, 19(3), 1- 42.

 

Stalking

Denne undersøgelse er den første, der giver indsigt i den specifikke type partnerstalking, hvor stalker og offer har barn sammen. Formålet var at opnå viden om de sager, hvor en mor bliver stalket af faren til et eller flere af hendes børn, samt at undersøge hvordan mødrene oplevede stalkingen og kontakt med sociale myndigheder. Forskningsprojektet undersøger dertil hvordan børnene påvirkes af sekundær stalking.
Her har man indtil videre fundet at 22% af de undersøgte børn i aldersgruppen 0-6 år levede op til en PTSD diagnose, hvor 85% af de 7-11 årige og 58% af de 12-19 årige levede op til en PTSD diagnose. Seneste publikationer fra forskningsprojektet viste en højere forekomst af chikanerende frem for voldelig stalking og at børnene typisk også er ofre for dette. Studiet viste dertil også at når mødrene søgte professionel hjælp, blev de ofte ikke betragtet som ofre for stalking.

Afsluttet: 2018

Relevante publikationer:
Løkkegaard, S.S., Hansen, N.B., Wolf, N.M. & Elklit, A. (2019) When Daddy stalks Mommy: Experiences of Intimate Partner Stalking and Involvement of Social and Legal Authorities When Stalker and Victim Have Children Together. Violence Against Women, 1-19. Doi: 10.1177/1077801219826738

Elklit, A., Vangsgaard, L.A.G., Olsen, A.S.W. & Ali, S.A. (2019) Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD) Symptoms in Secondary Stalked Children of Danish Stalking survivors – A Pilot Study. International Journal of Environmental Research and Public Health, 16, 725. Doi: 10.3390/ijerph16050725

Schandorph, S., Wolf, N. M. & Elklit, A. (2018) Psychological Distress and Attachment Insecurity of Stalked Mothers. Journal of Interpersonal Violence. Doi: 10.1177/0886260518819883

Olsen, A.S., Vansgård, L. & Elklit, A. (2017): Når far stalker mor – hvordan børn påvirkes af stalking. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi (1-43).

Schandorph, S. & Elklit, A. (2013): Med barnet som gidsel – stalking af mødre. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi (1-75).


Voldtægtsanmeldelse

”Anmeldte voldtægtssager del 1 - En beskrivelse af flow og frafald i anmeldte voldtægtssager ved Østjyllands Politi” blev publiceret i 2015 og bygger på data fra 2008-2010. Det er er første del af en større rapport. Rapporten ledte i 2012 til iværksættelsen af et nyt ph.d.-projekt, anden del af rapporten, som forventedes afsluttet i 2017. Første del er udarbejdet af Nina Beck Hansen, Louise Hjort Nielsen, Rikke Holm Bramsen, Ole Ingemann-Hansen & Ask Elklit.
Rapport beskriver den retslige proces fra anmeldelse til afslutning, herunder flow og frafald, i danske sædelighedssager ved Østjyllands Politi i perioden 1.1.2008 - 31.12.2010. I løbet af 2008, 2009 og 2010 blev der registreret 296 anmeldte sager. Rapporten viste, at gerningsmanden i 62,7 % af sagerne blev udpeget, og at gerningsmanden blev sigtet i 38,3 % af tilfældene. 46,3 % af de sigtede gerningsmænd blev tiltalt, hvilket udgjorde 17,7 % af de samlede sager. Ydermere endte ca. hver syvende anmeldelse med en dom for voldtægt. De fleste sager blev afsluttet i sagens indledende fase ved politiet, hvor 61,7 % af sagerne blev henlagt.
Derudover blev 53,7 % af sagerne med sigtelse henlagt uden videre retssag ved anklagemyndigheden. I 95,4 % af sagerne var forurettede en kvinde, den gennemsnitlig alder var 23 år (spredning 12-68 år) og i 45,7 % af sagerne var forurettede alkoholpåvirket. I 21,6 % af sagerne havde forurettede oplyst tidligere traumatiske oplevelser såsom overgreb, vold og svigt. I sagerne, hvor gerningsmandens nationalitet var kendt, havde 79,1 % dansk statsborgerskab og i alle sager på nær én var gerningsmanden en mand. Gennemsnitsalderen for gerningsmændene var 29 år (spredning 12-61 år).
For sagerne, der blev afsluttet ved politiet, gik der i gennemsnit ca. to mdr. fra anmeldelse til indstilling af sagen.
I den fulde rapport kan du b.la. læse mere om forurettedes relation til gerningsmanden, om påvirkning, etnicitet og nationalitet, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder mv.

 

Relevante publikationer:

Nina Beck Hansen, Sophie Lykkegaard Ravn & Maj Hansen (2020) Recorded Withdrawal from The Police Investigation Among Victims of Rape: A Mixed Method Approach to Identifying Case Characteristics and Police Documented Reasons. Nordic Psychology.  DOI: 10.1080/19012276.2020.1862698

Beck Hansen, N., Hansen, M., Campbell, R., Elklit, A., Hansen, O. I. & Bramsen, R. H. (2018). Are Rape Cases Closed because of Rape Stereotypes? Results from a Danish Police District. Nordic Psychology. Doi: 10.1080/19012276.2018.1470552

Hansen, N.B, Hansen, M., Nielsen, L.H., Bramsen, R.H., Elklit, A. & Campbell, R. (2017): Reported rape crimes: Are victims’ acute psychological distress and perceived social support associated with police case decision and victim unwillingness to participate in the investigation? Violence against Women. Doi: 10.1177/1077801217710002

Beck Hansen, N., Nielsen, L. H., Bramsen, R. H., Hansen, O. I., & Elklit, A. (2016). Anmeldt voldtægt. Faktorer relateret til sagshenlæggelse i anmeldte voldtægtssager ved Østjyllands Politi. Odense: Syddansk Universitet.

Hansen, N.B., Nielsen, L.H., Bramsen, R.H., Ingemann-Hansen, O. & Elklit, A. (2015) Attrition in Danish rape reported crimes. Journal of Police and Criminal Psychology, 30, 221-228. Doi 10.1007/s00127-014-0819-y

Armour, C., Elklit, A., Lauterbach, D., & Elhai, J. D. (2014). The DSM-5 dissocia-tive-PTSD subtype: Can levels of depression, anxiety, hostility, and sleeping difficul-ties differentiate between dissociative-PTSD and PTSD in rape victims? Journal of Anxiety Disorders, 28, 418–426. Doi: 10.1016/j.janxdis.2013.12.008

Beck Hansen, N., Nielsen, L. H., Bramsen, R. H., Hansen, O. I., & Elklit, A. (2014). Anmeldte voldtægtssager: En beskrivelse af flow og frafald i anmeldte voldtægtssager ved Østjyllands Politi. Odense: Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.

Bramsen, R. H., Elklit, A. & Nielsen, L. H. (2009) A Danish Model for Treating Rape Vic-tims – A Multidisciplinary Public Approach. The Journal of Aggression, Maltreatment, and Trauma, 18, 886-905.

Elklit, A., Due, L. & Christiansen, D. M.(2009) Predictors of acute stress symptoms in rape victims. Traumatology, 15(2), 38-45.

Elklit, A. & Christiansen, D.(2010) ASD and PTSD in rape victims. Journal of Interpersonal Violence, 25 (8), 1470-1488. Doi: 10.1177/0886260509354587.

 


Se desuden vores samlede oversigt over undersøgelser af voldtægtofre her:

Voldtægt: samlet oversigt

Voldtægtscentres organisatoriske opbygning
  • Bramsen, R. H., Elklit, A. & Nielsen, L. H. (2009). A Danish Model for Treating Rape Victims – A Multidisciplinary Public Approach. The Journal of Aggression, Maltreatment, and Trauma, 18, 886-905.

    Beskriver Århuscentrets opbygning og arbejdsmodel for et internationalt publikum. De seksten hollandske centre for voldtægtsofre er opbygget efter Århus modellen.
  • Hallmann, H. (1997). Tilbydes voldtægtsofre i Danmark en psykologisk hensigtsmæssig behandling. Psykologisk Skriftserie, 22(1), 1-113.

    Konkluderer at de nuværende tilbud til voldtægtsofre er utilstrækkelige. Der foreslås en etablering af et offentligt alsidigt og gratis støtte- og behandlingsprogram med følgende elementer: lægelig undersøgelse og behandling, psykosocial støtte og behandling, juridisk vejledning og behagelige omgivelser med mulighed for bespisning, bad og overnatning. Det er uafklaret om kognitiv forarbejdnings terapi er hensigtsmæssig i den akutte fase lige efter en voldtægt.
  • Ingemann-Hansen. O. (2006) The Western Danish Center for Prevention, Treatment and Research of Sexual Assault. Scandinavian Journal of Forensic Science, 12(1), 25-29.

    Præsentation af voldtægtscenteret i Århus.

Procedurer og metode i behandling
  • Hansen, N. B., Nielsen, L. H., Bramsen, R., Ingemann-Hansen, O. & Elklit, A. (2014). Attrition in Danish rape reported crimes. Journal of Police and Criminal Psychology, 30(4), 221-228. Doi 10.1007/s11896-014-9159-9

    Undersøger filtreringsprocesser for de voldtægtssager, der falder fra i retssystemet før en dom (attrition) for to grupper af voldtægtsofre, hvoraf deltagere fra den ene gruppe har haft kontakt til en specialiseret, multidisciplinær behandlingsenhed. Der fandtes ingen signifikant forskel i de processer mellem de to grupper.
  • Hansen, N.B., Nielsen, L.H., Bramsen, R. H., Ingemann-Hansen, O. & Elklit, A. (2016). Anmeldt voldtægt. Faktorer relateret til sagshenlæggelse i anmeldte voldtægtssager ved Østjylland Politi. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. (s. 1-36).

    Rapportens resultater er sammenfattet i artiklen ovenfor.

  • Hansen, N.B, Hansen, M., Nielsen, L.H., Bramsen, R.H., Elklit, A. & Campbell, R. (2017): Reported rape crimes: Are victims’ acute psychological distress and perceived social support associated with police case decision and victim unwillingness to participate in the investigation? Violence against Women, 24(6), 684-696. Doi: 10.1177/1077801217710002.

    Undersøgelsen gennemgår de akutte belastningsreaktioner og den oplevede sociale støtte hos 64 voldtægtsofre i sammenhæng med politiets beslutninger ifm sagsbehandlingen og ofrenes villighed til at deltage i efterforskningen. Undersøgelsen viste, at ofrenes modvillighed til at medvirke var signifikant forbundet et meget højt belastningsniveau efter overfaldet. 

  • Beck Hansen, N., Hansen, M., Campbell, R., Elklit, A., Hansen, O. I. & Bramsen, R. H. (2018). Are Rape Cases Closed because of Rape Stereotypes? Results from a Danish Police District. Nordic Psychology, 1-11. Doi: 10.1080/19012276.2018.1470552

    Dette studie havde til formål at undersøge om stereotyper omkring voldtægt havde en effekt på politiets efterforskningsarbejde i forbindelse med voldtægtsager og på senere frafald af voldtægtssager før domsafsigelse. Studiet undersøgte fire karakteristika relateret til stereotypiske opfattelser af voldtægt; 1) Om gerningsmanden var kendt eller fremmed, 2) om offeret var beruset under overgrebet, 3) om offeret gjorde modstand under overgrebet samt 4) graden af fysiske skader pådraget af offeret. Studiet konkluderede, at de fire karakteristika ikke havde en betydelig effekt på politiets efterforskningsarbejde, men at der var en større chance for domfældelse i sager, hvor offeret var ædru under overgrebet, og hvor offeret havde pådraget sig en højere grad af fysiske skader.

    De fire ovennævnte artikler findes også i Nina Bech Hansens ph.d. afhandling fra 2017, udgivet på Syddansk Universitet med titlen: ”Reported rape”.

  • Nielsen, L. (2001). Voldtægt – en udfordring for behandlere. Århus: Center for Voldtægtsofre. (s. 1-124)
    Redegørelse og diskussion af eksisterende forskning om følgevirkninger af voldtægt, hvilket illustrerer en stor mangfoldighed af vanskeligheder som mødes ved voldtægtsofre. Der tegnes et billede af hvordan vi kan forstå disse vanskeligheder i relation til en behandlingstilgang, og der lægges vægt på en bredt funderet metodetilgang fra behandlerens side.

  • Brink, O. (Red.) (2000). Håndbog for fagpersoner i kontakt med voldtægtsofre. Århus: Center for Voldtægtsofre.

    Gennemgår principper for arbejdsrutiner i forbindelse med undersøgelse og samtale med ofre for voldtægt på tværs af forskellige faggrupper heriblandt politi, læger, psykologer, sygeplejesker og jurister.

    De enkelte kapitler:

    1. Indledning, s. 11-18, af Ole Brink.
    2. Det tværfaglige team ved et modtagercenter, s.7-21, af Annie Vesterby.
    3. Modtagelse og omsorg af ofre for voldtægt, s.21-29, af Lene Rindom
    4. Juridiske aspekter af voldtægtssager, s.29-43, af Villy Sørensen
    5. Personundersøgelse og sporsikring, s. 43-63, af Ole Brink, Annie Vesterby & Erik Jensen
    6. Psykiske følger efter en voldtægt, s.63-91, af Ask Elklit og Maiken Knudsen

Voldtægtsofrenes oplevelse af voldtægtscenteret
  • Nielsen, L. H., Hansen, N. B. & Elklit, A. (2014). service utilization and satisfaction with service providers in victims of rape and sexual assault. US-China Law Review, 11(9), 1176-1191

    Denne spørgeskemaundersøgelse fra 2014 undersøgte 563 voldtægtsofres, der havde været i kontakt med voldtægtscenteret i Århus mellem 2002 og 2013. Deltagerne udfyldte et spørgeskema tre gange; en måned efter overgrebet, tre måneder efter overgrebet og seks måneder efter overgrebet. Resultaterne viste, at tilfredsheden med den støtte og hjælp modtaget på voldtægtscenteret af bl.a. læger, sygeplejersker og psykologer var høj, mens der var en større utilfredshed med behandlingen fra politiet og sociale myndigheder.

  • Nielsen, L.H., Campbell, R., Bramsen, R.H, Elklit, A., Ingemann-Hansen, O., & Hansen, M. (submitted). Victims of rape and sexual assault: Secondary victimization in a public multidisciplinary support system.

    Studiet her undersøgte 142 voldtægtsofres oplevelse af deres forløb på voldtægtscenteret i Århus. Studiet konkluderede, at der var en høj grad af overordnet tilfredshed med forløbet, og at tilfredsheden med de forskellige tilbud inden for medicinsk behandling, kontakt med politi og juridisk rådgivning og psykologisk behandling varierede mellem 79 % og 97 %. Studiet fandt yderligere en vis grad af sekundært viktimiserende adfærd blandt alle tre faggrupper, men i en lavere grad end tidligere fundet i lignende studier fra USA.


Akut Stress Forstyrrelse og PTSD hos voldtægtsofre
  • Hyland, P., Shevlin, M., Hansen, M., Vallieres, F., Murphy, J., & Elklit, A. (2016). The temporal relations of PTSD symptoms among treatment-seeking victims of sexual assault? A longitudinal study. Journal of Loss & Trauma, 21(6). 492-506. Doi: 10.1080/15325024.2015.1117933 

    Undersøgelse af PTSD symptomers temporale relationer, og dermed hvordan nogle symptomers udvikling og tilstedeværelse påvirker og påvirkes af andre symptomers udvikling. Der fandtes svage relationer mellem symptomgrupperne, hvoraf den stærkeste relation var mellem undgåelsesadfærd og senere udvikling af emotionel numbing. 


  •  Shevlin, M., Hyland, P. & Elklit, A. (2014): Different Profiles of Acute Stress Disorder Differentially Predict Posttraumatic Stress Disorder in a Large Sample of Female Victims of Sexual Trauma. Psychological Assessment, 26(4), 1155-1161. http://dx.doi.org/10.1037/a0037272

    Undersøger den dimensionale struktur af akut stress forstyrrelse (ASD). Resultater tyder på at ASD er bedst beskrevet ved 4 kvantitativt og kvalitativt forskellige undergrupper i denne deltagerpopulation. Tidligere studier har antaget at ASD er dimensional, hvilket kan være med til at forklare ASD’s begrænsede succes i at forudsige efterfølgende udvikling af PTSD. 

  •  Hansen, M., Armour, C. & Elklit, A. (2012). Assessing a Dysphoric Arousal model of Acute Stress Disorder Symptoms in a Clinical Sample of Rape and Bank Robbery Victims. European Journal of Psychotraumatology, 3(1): 18201. Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.18201.

    Med udgangspunkt i ofre for bankrøveri og voldtægt, undersøges fire forskellige modeller for den latente struktur af "Acute Stress Dissorder"(ASD). Det blev fundet, at ASD strukturen bedst indrammes af en fem faktor struktur, der inddeler elementer af dysforisk eller ængstelig årvågenhed/forøget stress ("arousal") i to forskellige faktorer. Fundet skal ses, som supplement til debatten, om hvordan ASD bedst konceptualiseres i DSM-5.
  •  Jensen, M. S., Elklit, A., Jensen, A. H. & Bak, R. S. (2010). Acute Rape Victims – a Neglected Trauma Population? 

    Paper presentation at the 2nd International Conference on the Survivors of Rape, University Medical Center Utrecht, The Netherlands, 30th Sept – 2nd October, 2010. 
    Konkluderer, at de akutte voldtægtsofre er en forsknings- og behandlingsmæssig overset gruppe.
  •  Elklit, A. & Christiansen, D. (2010) ASD and PTSD in rape victims. Journal of Interpersonal Violence, 25(8), 1470-1488. Doi: 10.1177/0886260509354587. 

    Diskuterer kriteriegrænserne for de to diagnoser, akut stress forstyrrelse og PTSD. 59% havde ASD og 35% havde PTSD efter tre måneder, hvis de mest restriktive kriterier anvendtes. Artiklens fokus er hvordan man bedst forudsiger PTSD to uger efter voldtægten: Artiklen konkluderer, at ASD ikke er tilstrækkelig til at opnå en høj prædikationsværdi.
  • Elklit, A., Due, L. & Christiansen, D. M. (2009). Predictors of acute stress symptoms in rape victims. Traumatology, 15(2), 38-45.

    Akut stress forstyrrelse (ASD) er mere end blot en stigning i det generelle stressniveau i kølvandet på voldtægt. Dissociation er unikt relateret til ASD, mens relationelle problemer er unikt forbundet med en stigning i det generelle stressniveau.
  •  Elklit, A., Magnusdóttir, M., & Knudsen, M. (2003). Mod kvindens vilje – kvinder, der bliver voldtaget, klarer sig meget forskelligt efterfølgende. En undersøgelse gennemført på Center for voldtægtsofre i Århus belyser forskellene. PsykologNyt. 57(21), 3-11.

    En tidlig undersøgelse baseret på 52 voldtægtsofre med tal for ASD (72%) og PTSD (56%).
  •  Ingemann-Hansen, O.I., Elklit, A., Sabroe, S., Vesterby, A., & Brink, O. (2008). Chronic posttraumatic stress in victims of sexual violence. Scandinavian Journal of Forensic Science, 14(2), 54-58.

    Undersøger voldtægtsofre op til fem år efter voldtægten og finder at der stadigvæk er 45%, som har PTSD fem år efter og at en fuldbyrdet voldtægt er en vigtig prædiktor for PTSD.

 

 

Voldtægtsofres særlige sårbarhed
  • Hansen, N. B., Hansen, M., Nielsen, L. H. & Elklit, A. (2016). Positive or negative change in Outlook on life following sexual assualt and association to PTSD severity. Sexual and Relationship Therapy, 32(1), 36-45. Doi: 10.1080/14681994.2016.1169266

    Undersøger ændringen i livssyn for kvindelige voldtægtsofre efter et overgreb og påvirkningen på udvikling af PTSD. De fleste kvinder udviste enten et ikke-ændret, eller et negativt livssyn efter overgrebet. De kvinder der rapporterede et negativt livssyn 3 måneder efter overgrebet, udviste en højere grad af PTSD 6 måneder efter overgrebet.
  •  Armour, C., Elklit, A., Lauterbach, D., & Elhai, J. D. (2014). The DSM-5 dissociative-PTSD subtype: Can levels of depression, anxiety, hostility, and sleeping difficulties differentiate between dissociative-PTSD and PTSD in rape victims? Journal of Anxiety Disorders, 28, 418–426. Doi.org/10.1016/j.janxdis.2013.12.008

    Der blev fundet fire separate grupper af PTSD; Baseline, moderat PTSD, svær PTSD og dissociativ PTSD. Den dissociative PTSD gruppe omfattede 13,1 % af de undersøgte og havde en signifikant højere gennemsnitscore ved måling af depression, angst, fjendtlighed og søvnproblemer.
  •  Elklit, A. & Christiansen, D. (2013). Risk factors for PTSD in female help-seeking victims of sexual assault. Violence and Victims, 28, 552-568. Doi: org/10.1891/0886-6708.09-135

    45% af kvinderne havde PTSD efter 6 måneder og 25% havde subklinisk PTSD (manglede et symptom for at opnå diagnosen). Tidligere traumer og negativ affektivitet forklarede 1/3 af PTSD variationen (=sårbarhedsfaktorer).
  •  Elklit, A. & Shevlin, M. (2013) Sexual Victimization and Anxiety and Mood Disorders: A Case Control Study Based on the Danish Registry System. Irish Journal of Psychological Medicine, 30(2), 119-124. Doi:10.1017/ipm.2013.9

    Risikoen for en angstdiagnose stiger 6x efter en voldtægt, selv når man kontrollerer for en 10x forhøjet risiko før voldtægten. Det samme gør sig ikke gældende for depressionsdiagnoser.
  •  Elklit, A. & Shevlin, M. (2011). Female Sexual Victimization Predicts Psychosis: A Case-Control Study Based on the Danish Registry System. Schizophrenia Bulletin. 37, 1305-1310. Doi:10.1093/schbul/sbq048.

    Antallet af psykosediagnoser er dramatisk højere (19x) før voldtægten end hos en matchet kontrolgruppe og når man kontrollerer for dette, er hyppigheden 10x større efter voldtægten.
  •  Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). Family structure as a risk factor for sexual victimization. Archives of Sexual Behavior, 39, 1375-1379. Doi: 10.1007/s10508-009-9555-x.

    Er der en familiestruktur, som er særligt udsat for voldtægt? Enlige med hjemmeboende børn er mere end tre gange mere udsatte end gifte med børn. Gifte og samlevende udsættes for langt færre voldtægter.
  •  Elklit, A. & Shevlin, M. (2009). Sexual victimization as a risk factor for residential instability. Public Health, 123, 502-505,

    Voldtægtsofre flytter mere end en matchet kontrolgruppe efter en voldtægt; de enlige mere end dobbelt så meget som kontrolgruppen.
  •  Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). General Practice Utilization after Sexual Victimisation: A Case Control Study. Violence against Women, 16(3), 280-290.

    Antallet af lægebesøg er 50 % højere hos voldtægtsofre før voldtægten end en matchet kontrolgruppe og stiger yderligere året efter voldtægten.

 

Pårørendes reaktioner
  • Christiansen, D., Bak, R. & Elklit, A. (2012). Secondary victims of rape. Violence and Victims, 27(2), 246-262, 2012. Doi: 10.1891/0886-6708.27.2.246

    Undersøger 107 tætte pårørende og finder at 25% af dem havde PTSD som følge af voldtægten. PTSD graden var afhængig af om voldtægten lige var sket, høj ydet støtte til ofret, tanker om at kunne have forhindret voldtægten, mangel på modtaget støtte fra andre og oplevelse af selv at være blevet svigtet af andre. De oplever endvidere en række problemer i deres forhold til voldtægtsofret i kølvandet på overgrebet.
  •  Bak, Rikke (2007). Voldtægts ofres nære. Århus: Center for Voldtægtsofre.

    Bogens resultater er sammenfattet i artiklen ovenfor.
Udvikling over tid
  • Armour, C., Shevlin, M., Elklit, A. & Mroczek, D. (2011) A Latent Growth Mixture Modelling Approach to PTSD Symptoms in Rape Victims. Traumatology, 18(1), 20-28. doi: 10.1177/1534765610395627.

    Artiklen identificerer to udviklingsstier efter en voldtægt baseret på 3 måletidspunkter (<1, 3 og 6 måneder) – en stabil, der omfatter 35%, og én med en stor nedgang i symptomer (65%). Akut stress forstyrrelse er en prædiktor for gruppen med symptomfald. Social støtte spiller overraskende ingen målbar rolle.
Hvordan adskiller voldtægtsofre sig fra andre traumatiserede grupper?
  • Elklit, A., Hyland, P. & Shevlin, M. (2014). Evidence of symptom profiles consistent with posttraumatic stress disorder and complex posttraumatic stress disorder in different trauma samples. European Journal of Psychotraumatology, 5: 24221. Doi: 10.3402/ejpt.v5.24221

    20% af voldtægtsofrene havde kompleks PTSD – en diagnose, som bliver en del af ICD-11. Analysen viser at man kan skelne mellem kompleks PTSD (der også indbefatter PTSD), ”ren” PTSD og lavt symptomniveau i tre forskellige traumegrupper.
  •  Shevlin, M. & Elklit, A. (2013). The Latent Structure of PTSD: Different Models or Different Populations? Journal of Abnormal Psychology, 121, 610-615.

    Voldtægtsofre var kendetegnet ved, at deres traumesymptomer i lige så høj grad kan forklares ud fra en numbing (følelsesstumhed) model som ud fra en dysfori (nedtrykthed) model. Det er i modsætning til tre andre grupper: Flygtninge, whiplash ramte, samt forældre, der havde mistet et spædbarn. De to første var kendetegnet ved en høj grad af dysfori og den sidste ved en høj grad af numbing (følelsesstumhed). Resultatet lægger op til at man fremover ser PTSD som havende forskellig struktur ud fra hvilken traumegruppe, man tilhører.

Forskel i rekruttering
  • Nielsen, L.H. & Elklit, A. (2008). Rural Communities: No Rapes or no Help? Poster at the 1st International Conference on Survivors of Rape, Aarhus, Denmark, 14-15, November, 2008. Abstract Book, 53.

    Der er relativt færre voldtægtsofre i landkommuner end i bykommuner, der søger hjælp, hvilket peger på at afstanden til et center har en betydning for at søge hjælp.
Holdninger til voldtægt
  • Elklit, A. (2002) Attitudes Towards Rape Victims. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 3(1), 73-83.

    Undersøgelsen viser, at positive holdninger til voldtægtsofre er forbundet med at være kvinde, at have en høj uddannelse og selv at have oplevet traumatiske begivenheder.
Er undersøgelse af voldtægtsofre skadelige?
  • Nielsen, L. H., Hansen, M., Elklit, A. & Bramsen, R. H. (2016). Sexual Assault Victims Participating in Research: Causing Harm When Trying to Help? Archives of Psychiatric Nursing, 30, 412-417. doi.org/10.1016/j.apnu.2016.01.0170883-9417

    Undersøger voldtægtsofre, der har deltaget i videnskabelig forskning efter et overgreb og deres opfattelse af negative og positive konsekvenser af dette. Størstedelen af deltagerne opfattede deres deltagelse som en positiv oplevelse uden betydelige negative fysiologiske eller psykologiske konsekvenser.
Bog til voldtægtsofre
  • Parding, S., Elklit, A. (2009). Et nej er et nej: Tiden efter et overgreb. Århus: Århus Universitetshospital, Center for Voldtægtsofre

    Denne bog er skrevet til voldtægtsofre og har været udleveret på voldtægtscentrene i Danmark. Den forklarer en række forhold omkring voldtægt og omkring typiske reaktioner under og efter et overgreb, der er relevante for ofrene såvel som deres pårørende.

    De enkelte kapitler inkluderer:

    1. Du er ikke alene, s.1-7, af Sara Parding
    2. Umiddelbart efter voldtægten, s.7-25, af Maiken Knudsen
    3. Hvorfor mig? Om skyld og skam, s.25-33, af Linda Knudsen
    4. At fortælle andre, s.33-47, af Rikke Bak
    5. Barrierer for at søge hjælp, s.47-68, af Marianne Lyngby
    6. Hvad var det, der skete, s.68-84, af Sara Parding & Maiken Knudsen
    7. Reaktioner og strategier under overgrebet, s.95-117, af Sine Busch Thiesen
    8. Politianmeldelse og retssag, s.84-117, af Sara Parding
    9. Senfølger, s.117-130, af Elena Røikjær Madsen
    10. At få hverdagen tilbage, s.130-143, af Linda Knudsen og Rikke Bak
Retsmedicinske undersøgelser
  • Ingemann-Hansen, O., & Charles, A (2012). Forensic medical examination of adolescent and adult victims of sexual violence. Best Practice & Research: Clinical Obstetrics & Gynaecology, 27(1), 91-102. doi:10.1016/j.bpobgyn.2012.08.014

    Denne artikel beskriver anbefalede procedurer og best practice vedrørende udførelse af retsmedicinske undersøgelser af voldtægtsofre samt relaterede problematikker. Kapitlet understreger bl.a. nødvendigheden af at undersøgelsen udføres af kompetente retsmedicinere med gode kommunikationsevner og baggrundsviden omkring de psykologiske efterreaktioner på voldtægt. Herudover anbefaler kapitlet også at benytte standardiserede protokoller til opsamling af informationer til udførelse af undersøgelsen.
  • Ingemann-Hansen, O., Brink, O., Sabroe, S., Sørensen, V., & Charles, A. V. (2008). Legal aspects of sexual violence—Does forensic evidence make a difference? Forensic Science International, 180(2), 98-104. doi:10.1016/j.forsciint.2008.07.009

    Dette studie undersøgte betydningen af bevismateriale fra retsmedicinske undersøgelser af voldtægtsofre for de retslige udfald og domsafsigelse i anmeldte voldtægtssager. I undersøgelsen indgik voldtægtssager der var anmeldt i Århus mellem november 1999 og december 2004. Undersøgelsen påviste at retsmedicinske fund i form af bl.a. læsioner og sæd ikke havde en signifikant effekt på udfaldet af domsfældelsen i en senere retssag. Gerningsmandens brug af svær tvang ved hjælp af bl.a. våben eller kvælertag havde til gengæld en effekt på udfaldet af domsfældelsen. Artiklen opfordrer til en forbedring af procedurer for retsmedicinske undersøgelser for fremtiden.
  • Ingemann-Hansen, O., Brink, O., Sabroe, S., Sørensen, V., & Charles, A. V. (2009). Retsligt udfald af voldtægtssager - har de retsmedicinske fund en betydning? Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 11, 277-286

    Dansksproget udgave af ovenstående artikel.
  •  Ingemann-Hansen, O., Sabroe, S., Brink, O., Knudsen, M., & Charles, A. V (2008). Characteristics of victims and assaults of sexual violence – improving inquiries and prevention. Journal of Forensic and Legal Medicine, 16(4), 182-188. doi:10.1016/j.jflm.2008.07.004

    Dette retrospektive studie havde til hensigt at beskrive forhold omkring seksuel vold i et geografisk afgrænset område, herunder en estimering af omfanget af seksuel vold, omstændighederne omkring overgrebene, retsmedicinske fund, samt risikofaktorer, der kan øge risikoen for en fuldbyrdet og mere fysisk voldsom voldtægt. Studiet bygger på en større dataindsamling omkring voldtægtssager rapporteret til politiet og på Center for Voldtægtsofre i og omkring Århus mellem 1999 of 2004. Resultaterne viste bl.a. at 34 % af voldtægtssagerne aldrig blev meldt til politiet, og at gerningsmanden var kendt af offeret i de fleste af sagerne. Kendskab til gerningsmanden øgede risikoen for fuldbyrdelse af voldtægten og unge ofre, samt ofre, der havde indtaget alkohol, var i større risiko for at opleve overgreb i et offentligt rum.
Gerningsmænd
  • Nielsen, L. H., Hansen, M., & Ingemann-Hansen, O. (2018). Predicting charges and convictions for rape suspects in Denmark: Characteristics associated with the notion of the ‘credible criminal’. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 1-16. doi:10.1080/14043858.2018.1526469

    Undersøger betydningen af gerningsmandens karakteristika for de lovmæssige udfald af voldtægtsretssager. Resultaterne viste, at tidligere sigtelser for seksuel vold øger sandsynligheden for, at en mistænkt gerningsmand bliver anklaget og dømt, mens ingen af de andre undersøgte variable havde en signifikant effekt.