
Fokus på pårørende til traumeramte
I en fagkronik fra Fagmagasinet P skrevet af psykologistuderende, Selma Sehovic i samarbejde med ph.d. og lektor i psykologi Dorte Mølgaard Christiansen belyses en overset problematik om omsorgstræthed og psykisk belastning for pårørende til traumeramte.
Pårørende til traumeramte overses ofte i diskussionen og behandlingen af folk med fx PTSD og andre traumerelaterede lidelser. I en fagkronik i Fagmagasinet P belyses denne forseelse af Selma Sehovic, psykologistuderende ved Syddansk Universitet, i samarbejde med Dorte Mølgaard Christiansen, ph.d., lektor og forsker ved Videnscenter for Psykotraumatologi. Selma understreger bl.a. de pårørendes rolle af traumeramte i kraft af både emotionel og praktisk støtte, imens hun beskriver, hvor belastende det også kan være at være, og at man også som pårørende kan blive ramt.
Privatbillede. Selma Sehovic
Selma fremhæver, at det særlige ved PTSD og andre traumerelaterede lidelser er, at de bunder i en eller flere konkrete hændelser, der således udgør et fælles tredje for de involverede parter. Traumet kan dermed forårsage, at den pårørendes basale antagelser om verden knuses, som det tit ses ved PTSD.
Dorte Mølgaard Christiansen er aktuelt i gang med et projekt, der undersøger, hvordan senfølger påvirker parforholdet. Undersøgelsen benytter sig af parinterviews, hvor en person i forholdet har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
Ønsker du at læse artiklen af Selma Sehovic, kan du læse den her.
Er du interesseret i at finde frem til relevante projekter og publikationer, kan du finde videnscenterets projekter om bl.a. sekundær traumatisering her