Vold mod børn: Hvordan kommer vi videre?
I år havde fornøjelsen af at byde velkommen til Videnscenterets egne eksperter på området. Dette emne blev belyst fra flere vinkler, og satte fokus på vold mod børn som en samfundsproblematik samt hvilke redskaber og tilgange, der kan bruges for at gøre en reel forskel for de børn, der udsættes for vold.
Konferencen bød bl.a. på oplæg fra eksperter som professor Ask Elklit og lektorerne Maria Louison Vang, Sille Schandorph Løkkegaard og Sarah Dokkedahl fra videnscenteret, som alle bidrog med vigtige indsigter om vold mod børn. Desuden var der flere posterpræsentationer, der gav nye perspektiver og tilgange til at hjælpe børn, der lever med vold. De indebar alle interessante indsigter på emnet om vold mod børn, og hvordan disse kan bidrage med nye tilgange, der kan være med til at gøre en reel forskel for børn, der lever med vold.
Oplæg fra dagen
Dagens oplægsholdere bestod af eksperter fra Videnscenter for Psykotraumatologi, som alle bidrog med viden på deres ekspertområder. I alt var der 4 oplægsholdere.
Prof. Ask Elklit gav en indføring og historisk rammesætning samt status på vold mod børn i Danmark, adjunkt Sille Schandorph Løkkegaard vil introducere til udviklingssensitiv udredning og behandling af traumatiserede børn, adjunkt Sarah Bøgelund Dokkedahl vil fortælle om fysisk og psykisk vold i familier og behandling af voldsudøvere, mens lektor Maria Louison Vang vil have fokus på måling og definitioner på vold og afledte konsekvenser af dette.
Lektor Maria Louison Vang indledte dagen med en velkomsttale, hvorefter oplæggene indtraf. Nedenfor kan du danne dig et overblik over konferencens oplæg.
Måling og definitioner af vold og dens konsekvenser & Vold mod børn i Danmark: Historie og status
Lektor Maria Louison Vang indledte sammen med professor Ask Elklit dette års konference med et fokus på måling og definitioner på vold og afledte konsekvenser af dette. Professor Ask Elklit bidrog med en indføring og historisk rammesætning samt status på vold mod børn i Danmark.
Lektor Maria Louison Vang, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, Odense, senior forsker på afdeling for arbejde- og miljø v. Odense Universitets Hospital, OUH, Odense
Professor Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, Odense.
Udviklingssensitiv udredning og behandling af traumatiserede børn
Adjunkt Sille Schandorph Løkkegaard introducerede til udviklingssensitiv udredning samt behandling af traumatiserede børn.
Adjunkt Sille Schandorph Løkkegaard, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, Odense.
Fysisk og psykisk vold i familier, behandling af voldsudøvere
Adjunkt Sarah Bøgelund Dokkedahl holdte oplæg om fysisk og psykisk vold i familier samt behandlingen af voldsudøvere.
Adjunkt Sarah Bøgelund Dokkedahl, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, Odense.
Konferencen sluttede af med et kombineret oplæg af professor Ask Elklit og adjunkt Sille Schandorph Løkkegaard, som sammen opsummerede konferencens indhold og takkede dem, der bidrog og deltog. Til konferencen blev der desuden præsenteret postere med aktuelle og afsluttede projekter, som relaterede sig til børneområdet.
En stor tak er givet til de frivillige og medhjælpere, der alle var uundværlige og medvirkende til, at dette års konference var velorganiseret og forløb som den skulle.
På billedet ses frivillige og studentermedhjælpere fra Videnscenter for Psykotraumatologi
Er du interesseret i at finde frem til oplæggenes tilhørende materialer og slides, kan du kontakte følgende mail for tilsendelse: psykotraume@health.sdu.dk