Skip to main content
DA / EN

Forskningsområder

Forskningsområder ved forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FOF)

Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FOF) er en tværfaglig forskningsenhed, der sigter mod at forbedre og fremme sundhed i muskler og led gennem effektiv forebyggelse og behandling med særligt fokus på træning og fysisk aktivitet.

Vores vision er at blive betragtet som en førende og progressiv international forskningsenhed inden for sundhed i muskler og led og have ry for at være en 'first mover' inden for vores forskellige forskningsområder.

Forskning

Vi stræber efter et videnskabeligt højt niveau inden for forskningsområdet sundhed i muskler og led.

I vores forskning anvender vi mange forskellige studiedesign og metoder såsom systematiske litteraturstudier og metaanalyser til evidenssyntese, samt randomiserede kontrollerede forsøg til at sammenligne og evaluere effekten af forskellige behandlinger.

Vi udfører studier, der undersøger mekanismerne, hvormed motion virker som behandling for patienter med funktionsnedsættelse og smerter i muskler og led, samt epidemiologiske studier baseret på data fra store patientdatabaser koblet til nationale sundhedsregistre.

Vi udfører kvalitativ forskning for at engagere os med patienter og forstå patienters perspektiver og motivation og gennemfører studier med fokus på implementering af evidensbaseret forebyggelse og behandling i praksis.

Vi fokuserer på:

  • Artrose (slidgigt)
  • Knæ-, hofte- og skulderskader
  • Skadeforebyggelse
  • Led-hypermobilitet
  • Overforbrug af opioider og smertestillende midler
  • Multisygdom (patienter med to eller flere samtidige sygdomme)

Forskningsprojekter