Mindre skærmtid er godt for sundheden i de danske børnefamilier
Begrænsning af skærmtid fører til øget fysisk aktivitet blandt børn og bedre mental sundhed blandt voksne. Det viser en ph.d.-afhandling fra SDU. Studiet beskriver omfanget af danske børns skærmvaner, og hvilke effekter mindre skærmtid i fritiden har.
Vi har fået flere skærme, og vi bruger dem mere. Samtidig er der sket en stigning i udbuddet af streamingtjenester, spil og apps – og flere undersøgelser har indikeret, at brug af skærmmedier kan påvirke menneskers sundhed negativt.
Men der har længe været usikkerhed omkring skærmmediers indvirkning på sundhed i børnefamilier. Derfor har Jesper Schmidt-Persson, postdoc og ph.d. i sundhedsvidenskab ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, nu undersøgt danske børns skærmvaner.
I sin ph.d.-afhandling har han set nærmere på de faktorer, der er bestemmende for især børns brug af skærmmedier – og på hvordan reducering af skærmtid i danske børnefamilier kan påvirke fysisk aktivitet, søvn og mental sundhed.
”I hjem med regler for brug af skærmmedier er børns brug af skærmmedier i gennemsnit cirka en time lavere end i hjem uden skærmregler
- Analyser af over 5.000 spørgeskemabesvarelser viste, at 6-10-årige børns fritidsbaserede skærmtid og -indhold er forskelligt på tværs af biologisk køn og alder, og at børn bruger markant længere tid på skærmmedier på weekenddage sammenlignet med hverdage, siger han.
Drenge bruger mere af deres af fritid foran skærmene end piger. For eksempel bruger halvdelen af 10-årige drenge i weekenden mere end fire timer om dagen på skærmmedier – for pigerne er tallet cirka en tredjedel, fortæller Jesper Schmidt-Persson.
De to mest populære typer af skærmindhold er videofilm/fjernsyn og spil; både på hverdage og weekenddage.
Forældres uddannelsesniveau og regler for skærmbrug i hjemmet har betydning
Analyserne viste en klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og problematiske skærmvaner blandt børn.
Mere specifikt viste analyserne, at børn af forældre med kortere uddannelser oftere bruger skærmmedier inden sengetid, i de tidlige morgentimer og de har oftere mere end 4 timers skærmtid per dag.
- Vi kan også se, at der er en klar sammenhæng mellem regler i hjemmet for brug af skærmmedier og børnenes skærmtid. Dette gælder på tværs af forældrenes uddannelsesniveau. I hjem med regler for brug af skærmmedier er børns brug af skærmmedier i gennemsnit cirka en time lavere end i hjem uden skærmregler, forklarer Jesper Schmidt-Persson.
Mindre skærmtid giver glade voksne og mere fysisk aktive børn
Et skærmbegrænsningseksperiment blandt 89 børnefamilier var også en del af ph.d.-afhandlingen. Her viste resultaterne, at børnene der blev bedt om at bruge mindre tid på skærmmedier, bevægede sig 45 minutter mere om dagen i gennemsnit sammenlignet med kontrolgruppen.
Hvad viste undersøgelsen?
- Begrænsning af skærmtid øger fysisk aktivet blandt børn.
- Voksne, der reducerer deres skærmtid, oplever forbedret mental sundhed og humør.
- Skærmregler virker! Det gælder på tværs af uddannelsesniveau, at der er mindre skærmbrug i hjem, hvor familien har klare regler for skærmbrug.
Læs ph.d.-afhandlingen her.
Skærmreduktionen havde ingen tydelig effekt på børns søvn, men skærmbegrænsningsindsatsen var heller ikke direkte designet til at påvirke søvnadfærd.
Resultaterne fra eksperimentet viste også, at de voksne deltagere i gruppen, med begrænsning på skærmbrug rapporterede markant bedre mental sundhed sammenlignet med kontrolgruppen.
Skærmbegrænsningen førte ikke til målbare ændringer i fysisk aktivitet og søvn blandt de voksne.
Kalder på udvikling af indsatser til forældre
Samlet set kalder resultaterne i afhandlingen på øget opmærksomhed på de positive effekter, som begrænsning af skærmtid i fritiden kan føre med sig.
- Set i et større perspektiv kan reducering af skærmbrug i fritiden muligvis være med til at forebygge fysiske og mentale sygdomme ved at reducere fysisk inaktivitet blandt børn og skabe øget mental sundhed blandt voksne, siger Jesper Schmidt-Persson.
Ifølge Jesper Schmidt-Persson bør fremtidige undersøgelser se nærmere på, om effekterne af begrænset skærmbrug også findes på længere sigt.
Desuden bør der udvikles indsatser for at hjælpe forældre med at sætte rammer for deres børns skærmvaner og fremme en sund balance mellem skærmbrug og andre aktiviteter i børns hverdag, mener han.
Sådan blev eksperimentet med skærmbegrænsning gennemført
- 89 familier med børn i alderen 4-14 år tilfældigt blev fordelt i to grupper.
- 45 familier kom i ’skærmbegrænsningsgruppen’ og skulle aflevere deres smartphones og tablets i to uger.
- De resterende 44 familier kom i en ’kontrolgruppe’, der fortsatte med deres normale skærmvaner.
- I to uger blev deltagerne i skærmbegrænsningsgruppen bedt om at reducere deres skærmforbrug, så det ikke oversteg tre timer om ugen. Inden forsøget brugte de i gennemsnit 23 timer om ugen på skærmtid.
- Data om de 45 familier, der nedsatte deres brug af skærmmedier blev derefter sammenlignet med kontrolgruppen.
Mød forskeren
Jesper Schmidt-Persson er postdoc og ph.d. i sundhedsvidenskab ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Han forsker blandt andet i skærmes påvirkning af fysisk og mental sundhed hos børn og voksne.