Skip to main content
DA / EN
Sundhed

Få minutters intensiv aktivitet i dagligdagen kan forlænge dit liv

Forskere fra Australien med SDU-forsker på holdet har målt fordelene ved kortvarig intens fysisk aktivitet som en del af dagligdagen.

Af Marianne Lie Becker, , 08-12-2022

Det er nok en god nyhed for dem, der ikke kan lide at dyrke sport eller gå i motionscenter.

Ny forskning viser, at blot et minuts fysisk anstrengelse tre-fire gange per dag i forbindelse med daglige opgaver er forbundet med store reduktioner i risikoen for tidlig død, især af hjertekarsygdomme.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature Medicine og bag undersøgelsen står University of Sydneys Charles Perkins Center i Australien.

Med i projektet er Cecilie Thøgersen-Ntoumani, professor i fysisk aktivitet og sundhed, som for nylig blev ansat ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, hvor hun er tilknyttet DRIVEN - Dansk Center for Motivation og Adfærdsændring. Forinden arbejdede hun ved Curtin University i Perth, Australien.

Fordele ved at løbe efter bussen

Cecilie Thøgersen-Ntoumani forklarer om undersøgelsen:

- Det er det første studie, hvor man nøjagtigt har målt de sundhedsmæssige fordele ved, det vi kalder ”intens sporadisk fysisk aktivitet integreret i en persons livsstil" eller på engelsk ”vigorous intermittent lifestyle physical activity”, forkortet VILPA.

VILPA er de meget korte udbrud af intens aktivitet (op til et-to minutter), vi laver hver dag, hvor pulsen kommer op. Det kan være at løbe efter bussen, hurtig gang under et ærinde eller livlig leg med børnene.

Forskerne fandt ud af, at bare tre til fire et-minuts udbrud af VILPA hver dag er forbundet med op til 40 procent reduktion i risikoen for dødelighed af kræft og generelt, samt op til 49 procent reduktion i dødelighed relateret til hjertekarsygdomme.

En af de store fordele ved intens aktivitet i dagligdagen er, at den kan integreres i aktiviteter, som folk nyder at lave, eksempelvis leg med børn eller børnebørn

Cecilie Thøgersen-Ntoumani, professor

- Vores undersøgelse viser, at de fordele, der er ved højintensiv intervaltræning (HIIT), kan opnås ved at øge intensiteten af sporadiske aktiviteter, der udføres som en del af dagligdagen, og jo flere jo bedre, siger hovedforfatter Emmanuel Stamatakis, professor i fysisk aktivitet, livsstil og befolkningssundhed ved University of Sydneys Charles Perkins Centre og uddyber:

- Et par meget korte udbrud på i alt tre til fire minutter om dagen kan føre langt, og der er mange daglige aktiviteter, som kan justeres for at hæve din puls i et minut eller deromkring.

Størstedelen af voksne på 40 år og derover deltager ikke i regelmæssig motion eller sport, men ifølge studiet kan sporadisk fysisk aktivitet overvinde mange barrierer.

Skru op for tempoet

At øge intensiteten af daglige aktiviteter kræver ingen tidsforpligtelse, ingen forberedelse, ingen klubmedlemskaber og ingen særlige færdigheder. Det indebærer simpelthen at skrue op for tempoet, mens du går, eller laver husarbejdet med lidt mere energi.

Professor Cecilie Thøgersen-Ntoumani er medundersøger på projektet og med i teamet, der modtog forskningsmidler fra National Health and Medical Research Council i Australien til at undersøge, hvordan man kan måle og definere VILPA og identificere faktorer, der egner sig til at udvikle interventioner som kan øge VILPA i den voksne befolkning.

Kort om projektet

Projektet er udført af forskere fra the University of Sydney, the University of Oxford’s Big Data Institute (UK), University College London (UK), University of Glasgow (UK), McMaster University (Canada) og Syddansk Universitet. 

Hun bidrager til teamet med sin ekspertise om adfærdsændring.
-En af de store fordele ved VILPA er, at den kan integreres i aktiviteter, som folk nyder, såsom aktiv leg med børn eller børnebørn. Vi kan også nemt vælge at sætte tempoet op under aktiviteter, der allerede udføres som en del af hverdagen, for eksempel indkøb, at gå til og fra steder eller husrengøring, siger Cecilie Thøgersen-Ntoumani.

- VILPA er derfor særlig velegnet til folk, der ikke bryder sig om struktureret træning. Selv de aktiviteter folk ikke kan lide, men som de gør i løbet af deres hverdag, fx at støvsuge, kan med fordel gøres hurtigere.

Læs den videnskabelige artikel i Nature Medicine her

Mød forskeren

Cecilie Thøgersen-Ntoumani er professor i fysisk aktivitet og sundhed ved SDU´s nye center DRIVEN - Dansk Center for Motivation og Adfærdsændring.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 08.12.2022