Skip to main content

Soldater kan få traumer af at vende hjem

Hvis familie og venner behandler hjemvendte soldater, som om de er psykisk syge, så risikerer de også at blive det. Nyt speciale peger på, at Forsvaret skal blive bedre til at fortælle, at det er normalt at reagere psykisk på at være i krig.

Hjemvendte soldater risikerer ikke kun at blive traumatiseret af de ting, de har oplevet i krig. De risikerer i høj grad at blive traumatiseret af den manglende forståelse, ligegyldighed og måske foragt, som de møder, når de vender hjem til familie, venner og alle i det omkringliggende samfund.

»Én ting er muligheden for at blive traumatiseret, når man er af sted. Men når man så kommer hjem og ikke bliver rummet af samfundet, ikke møder den forståelse, opbakning og sociale støtte, som man havde forventet ved at tjene sit land, opstår muligheden for sekundær traumatisering af soldaten. Det er der flere soldater, der oplever. Og det kan være lige så invaliderende som posttraumatisk stresssyndrom ( PTSD),« siger kandidat i psykologi Anne Christine Starbæk.

Hun har i et nyt speciale fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet undersøgt begrebet battlemind, der er et militærpsykologisk forsøg på at forebygge og hele psykiske efterreaktioner på krig.

Ifølge battlemind-teorien er det normalt at have eksempelvis søvnproblemer, angst og aggressive tendenser i en periode, efter man er vendt hjem fra krig. I Danmark har Hæren siden august 2008 tilbudt hjemvendte soldater, at de kan deltage i et tre måneder langt akklimatiseringsprogram, hvor de får tid og støtte til at lade ‘kamphjernen’ falde til ro. For mange hjælper de tre måneder sammen med soldaterkammeraterne til at mindske symptomerne, men det er ikke en mirakelkur, siger Anne Christine Starbæk.

»Battlemind-begrebet er en konstruktion, en historie, der er skabt inden for Forsvaret om, at psykiske efterreaktioner på krig er normale og vil klinge af over tid. Med begrebet flytter Forsvaret grænsen for, hvad der er normal adfærd. Problemet er, at resten af samfundet endnu ikke har den samme forståelse af, at de hjemvendte soldater bare reagerer normalt, og dermed opstår risikoen for sekundær traumatisering,« siger hun.

»Problemerne opstår, når soldaten kommer hjem til familien igen og reagerer anderledes end tidligere og i visse situationer nærmest har ændret personlighed. Det oplever familien bestemt ikke som normal adfærd,« siger Anne Christine Starbæk.

 

Man så det i Vietnam

 

Uden for de militære rækker er det en udbredt opfattelse, at man får PTSD af at være i krig. Men hjemkomsten kan være mindst lige så barsk, bekræfter militærpsykolog Robert Jonasen fra Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling, der har været med til at introducere battlemind- begrebet herhjemme.
»Jeg tror ikke, at soldater nødvendigvis får PTSD eller traumer af det, de har set. Det kan de godt. Men det er faktisk mødet med den kultur, de kommer hjem til, med de nye erfaringer og de erindringer, de har med sig, som ikke kan passes ind,« siger han.

På den måde risikerer soldaten, at samfundet både fordømmer hans ændrede adfærd, når han kommer hjem, og måske også nogle af de ting, han har været med til. Og det kan have stor negativ betydning for, hvordan han selv har det med sine oplevelser, siger oberst Lars R. Møller, der er forfatter til bogen ‘Vi slår ihjel og lever med det’.

»Når du slår folk ihjel, eller prøver på det, så går du gennem en række faser, og den allervigtigste fase er bearbejdning og accept. Og det kan du ikke, medmindre dine omgivelser er med i det. Det så man også meget tydeligt, hvis du tager Vietnam-konflikten. De blev modtaget i lufthavnen og kaldt baby killers, og det var nogle af dem også, men jo langtfra dem alle sammen, og så kom der pludselig en eksplosion i det, vi i dag kalder PTSD,« siger han.

Den del forsøger Forsvaret og regeringen allerede at tage hånd om med flagdag den 5. september og hjemkomst-marcher gennem garnisonsbyerne, påpeger Lars R. Møller.

Det er også vigtigt, at Forsvaret bliver bedre til at udbrede forståelsen af, hvad der er normale og unormale reaktioner, når soldater vender hjem fra krig, siger Anne Christine Starbæk. I det hele taget er der brug for et opgør med den eksisterende traumeforståelse, der hersker i samfundet i øjeblikket, om at udsendelse i krig er lig med traumer. I den forbindelse vil det være en god idé at inddrage de pårørende mere, mener hun:

»Hvis familien involveres i battlemind-forståelsen, er der større sandsynlighed for, at de kan støtte op om soldaten i omstillingsfasen fra livet i en krigszone til livet som civilist. De kan også være troværdige ambassadører for, at battlemind er en normal reaktion. På den måde kan Forsvaret sprede budskabet ud i samfundet som ringe i vandet.«

Én time til familien

I dag har Forsvarets psykologer én time til at fortælle soldatens familie om battlemind-adfærd på en informationsdag, umiddelbart inden soldaten kommer hjem. Men det er ikke nok, medgiver Robert Jonasen.
»Vi gør det i et vist omfang, men det skal gøres meget mere, det er jeg enig i,« siger han.

»Det håber jeg, at vi får flere ressourcer til at sætte mere fokus på, så vi eventuelt kan lave et tre-dages kursus for de pårørende i stedet for,« siger Robert Jonasen og foreslår også at udbrede viden om battlemind til kommuner, sagsbehandlere og andre institutioner, så man kan gøre overgangen til homemindnemmere for soldaten.

Samtidig kan det være, at samfundet så også bliver bedre til at opdage de soldater, der virkeligt har fået PTSD eller andre traumer af at være i krig, siger Anne Christine Starbæk.
»Hvis soldaten reagerer anderledes end battlemind-adfærden, så kan familien også være med til at stoppe det, når de ved, hvad de kan forvente som normale reaktioner. Så er det måske dem, der søger hjælpen, hvis soldaten ikke selv har overskud til det.«

Af Emil Rottbøll i Information