Ofre for pædofile har svært ved at passe et arbejde
Hvis personer, der krænker børn seksuelt, bilder sig ind, at det ikke er så slemt, så tager de alvorligt fejl. Mange ofre er plaget af livslange senfølger.
En seksuel forbrydelse mod et barn kan give varige skader på sjælen og ødelægge resten af livet. Mange ofre for pædofile har senere svært ved at passe et arbejde. Det bliver dokumenteret i en ny årsstatistik fra Servicestyrelsen.
Rapporten bygger på oplysninger fra 332 personer over 18 år, som i 2010 modtog behandling på et af 19 danske centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. En person, der er blevet krænket seksuelt i barndommen, har det ofte svært på en lang række områder; i forhold til sine egne følelser, sin familie, sin eventuelle kæreste og også i forhold til uddannelse og arbejde.
Rapporten viser, at brugerne på centrene har en markant lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. I en gruppe af 38 til 47-årige var kun 45 procent i beskæftigelse mod 85 procent i den øvrige befolkning. Lene Ulstrup, der er formidlingskoordinator på et af de 19 centre, Albahus på Frederiksberg, er ikke overrasket.
-Det kræver ressourcer og struktur at være på en arbejdsplads.
Mange af de, der har været udsat for overgreb i barndommen, har posttraumatisk stress-syndrom. Det ødelægger evnen til at koncentrere sig og stjæler deres energi, forklarer Lene Ulstrup. Samtidig har overgrebene ofte skadet personens evne til at indgå i en tillidsfuld relation med andre.
-Det kan være svært at have en overordnet. Det kan ubevidst minde personen om en ubehagelig magtrelation i barndommen. Den basale tillid til andre mennesker er nogle gange så skadet, at man prøver at holde sine kolleger på afstand ved at skabe konflikter. Mange går efter job, hvor man helt kan slippe for at være tæt på andre mennesker, siger Lene Ulstrup.
Rapporten afdækker, at brugerne ved starten af behandlingsforløbet ofte slås med en lang række problemer. 79 procent svarer, at de har problemer med at sætte grænser.
-Når man har det så svært med andre mennesker, så hænger det meget sammen med, at man har svært ved at mærke sine egne følelser og sine egne grænser. Overgrebene er så grænseoverskridende, at de gør grænserne flydende, så personen får svært ved at skelne mellem lyst og ulyst, tvang og frivillighed, egne behov og andres behov, forklarer Lene Ulstrup.
Mens de personer, der bliver udsat for seksuelle overgreb som børn, hyppigt må leve med alvorlige og livslange skader på sjælen, slipper gerningsmændene ofte for at blive stillet til ansvar for forbrydelsen. Blandt de brugere, der i 2010 modtog behandling for senfølger efter seksuelle overgreb , fortæller 84 procent, at overgrebet ikke er blevet anmeldt til politiet. Yderligere to procent svarer, at de ikke ved, om det er anmeldt.
-Generelt ved vi, at mange børn fortrænger oplevelserne og først som voksne bliver i stand til at fortælle om, hvad der er sket. I mange tilfælde er forbrydelserne forældede, når offeret er klar til at anmelde det, siger fuldmægtig i Servicestyrelsen Sara Andersen, som har lavet rapporten.
Kilde: Helsingør Dagblad og Ritzau
Rapporten bygger på oplysninger fra 332 personer over 18 år, som i 2010 modtog behandling på et af 19 danske centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. En person, der er blevet krænket seksuelt i barndommen, har det ofte svært på en lang række områder; i forhold til sine egne følelser, sin familie, sin eventuelle kæreste og også i forhold til uddannelse og arbejde.
Rapporten viser, at brugerne på centrene har en markant lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. I en gruppe af 38 til 47-årige var kun 45 procent i beskæftigelse mod 85 procent i den øvrige befolkning. Lene Ulstrup, der er formidlingskoordinator på et af de 19 centre, Albahus på Frederiksberg, er ikke overrasket.
-Det kræver ressourcer og struktur at være på en arbejdsplads.
Mange af de, der har været udsat for overgreb i barndommen, har posttraumatisk stress-syndrom. Det ødelægger evnen til at koncentrere sig og stjæler deres energi, forklarer Lene Ulstrup. Samtidig har overgrebene ofte skadet personens evne til at indgå i en tillidsfuld relation med andre.
-Det kan være svært at have en overordnet. Det kan ubevidst minde personen om en ubehagelig magtrelation i barndommen. Den basale tillid til andre mennesker er nogle gange så skadet, at man prøver at holde sine kolleger på afstand ved at skabe konflikter. Mange går efter job, hvor man helt kan slippe for at være tæt på andre mennesker, siger Lene Ulstrup.
Rapporten afdækker, at brugerne ved starten af behandlingsforløbet ofte slås med en lang række problemer. 79 procent svarer, at de har problemer med at sætte grænser.
-Når man har det så svært med andre mennesker, så hænger det meget sammen med, at man har svært ved at mærke sine egne følelser og sine egne grænser. Overgrebene er så grænseoverskridende, at de gør grænserne flydende, så personen får svært ved at skelne mellem lyst og ulyst, tvang og frivillighed, egne behov og andres behov, forklarer Lene Ulstrup.
Mens de personer, der bliver udsat for seksuelle overgreb som børn, hyppigt må leve med alvorlige og livslange skader på sjælen, slipper gerningsmændene ofte for at blive stillet til ansvar for forbrydelsen. Blandt de brugere, der i 2010 modtog behandling for senfølger efter seksuelle overgreb , fortæller 84 procent, at overgrebet ikke er blevet anmeldt til politiet. Yderligere to procent svarer, at de ikke ved, om det er anmeldt.
-Generelt ved vi, at mange børn fortrænger oplevelserne og først som voksne bliver i stand til at fortælle om, hvad der er sket. I mange tilfælde er forbrydelserne forældede, når offeret er klar til at anmelde det, siger fuldmægtig i Servicestyrelsen Sara Andersen, som har lavet rapporten.
Kilde: Helsingør Dagblad og Ritzau