En million på flugt fra Ukraine - en million mere på vej
Som reaktion på den store flygtningestrøm farer hjælpsomme europæere til de ukrainske grænser, for at for hente flygtningene og bringe dem med tilbage til hjemlandende. I Danmark har vi ligeledes kunne læse om familier der er kørt afsted for at hente børn og voksne og bringe dem med hertil.
I de politiske debatter fylder emnet om flygtninge lige nu enormt meget, med diskussioner om hvordan vi bør håndtere flygtningestrømmen. Tendenser i debatten tyder på, at vi i Danmark har et stort ønske om at ønske Ukrainere velkommen, både på Christiansborg og hos danskerne. Dette skal bl.a. ske ved at åbne op for at Ukrainere kan arbejde og gå i skole i Danmark ligeså snart de kan og vil.
Historisk tilbageblik
Historisk har fagfolk fra mange forskellige fagområder beskæftiget sig med beskrivelser og modeller for, hvad der sker med mennesker under og efter farefulde og belastende situationer. Overlevende soldater fra 1. verdenskrig udviste uventede symptomer på deres krigsoplevelser. Symptomer, som irritabilitet, vrede, tristhed, søvnbesvær og isolation havde primært hørt datidens såkaldte ”hysteriske” kvinder til begyndte at dukke op hos ellers raske stærke soldater. Tilstanden benævntes granatchok. Studierne anses for at være forløberen for den senere beskrivelse af den post-traumatiske stressforstyrelse (PTSD).
Senere og specielt i 1970’erne undersøgte man forskellige typer af traumatisering, heriblandt Vietnam veterans syndrome, rape trauma syndrome, abused child syndrome og torture syndrome.
Hos Videnscenter for Psykotraumatologi har vi i flere år forsket i hvordan både flygtninge og soldater kan have oplevet traumatiske hændelser i forbindelse med krig – samt hvilken betydning det kan have for deres liv fremadrettet.
Vi har bl.a. foretaget undersøgelser af flygtninge fra Bosnien og Kosovo samt undersøgelser om flygtningebørn
Generelt kan vi se at mange flygtninge er traumatiserede. Dansk Flygtningehjælp vurderer at 20-30 % af de flygtninge, der kommer til Danmark, er traumatiserede (Svendsen, 2001). Flere undersøgelser af flygtninge der opsøger hjælp viser, at op mod 50 % opfylder kriterierne for PTSD. Blandt flygtninge fra kampzoner har man konstateret endnu højere forekomster af PTSD, f.eks. op til 86 % blandt cambodianske flygtninge og 65 % blandt bosniske flygtninge. Udover sammenhængen mellem at være på flugt fra krig til udviklingen af PTSD, kan vi se at der ligeledes er risiko for udviklingen af angst og depression.
Vi har ligeledes kendskab til en række andre faktorer der kan spille en rolle i udviklingen af PTSD, angst og depression hos flygtninge. Blandt disse er familieforhold, om man oplever social støtte samt intensiteten og varigheden af de belastende forhold. Andre væsentligste faktorer for udviklingen af PTSD-symptomer hænger sammen med antallet af traumatiske begivenheder, leveforhold i modtagerlandet og køn – hvor det at være kvinde eller pige er forbundet med højere PTSD-, angst- og depressionssymptomer.
På vores hjemmeside kan du læse meget mere om vores forskning på flygtningeområdet. Du kan ligeledes læse om vores forskning vedr. udsendte soldater.