Langt flere danske end svenske sindslidende begår selvmord

Andelen af psykiatriske patienter, der efter kontakt med det psykiatriske system ender med at tage deres eget liv, er 18 gange så stor i Danmark som i Sverige. Det viser en ny sammenlignende undersøgelse af psykiatrien i de nordiske lande, som Nordisk Råd har fået udarbejdet. Rapporten opgør, hvor mange psykiatriske patienter ud af 100.000 indbyggere over 18 år, der i løbet af 2009 begik selvmord. Hvor tallet for Sverige er 0,31, så tegner Danmark sig for 5,6 – eller 18 gange så mange. Tilsvarende tal er ikke tilgængelige for de andre nordiske lande – men Mads Koch Hansen, der er formand for Lægeforeningen, erklærer sig alligevel »rystet« over forskellen.
»Det er svært at se på som læge, at der blandt to så sammenlignelige lande som Danmark og Sverige er så markante forskelle i selv-mordsraterne for psykiatriske patienter,« siger Mads Koch Hansen.

Hos pårørendeforeningen Bedre Psykiatri kalder generalsekretær Thorstein Theilgaard forskellen for »urovækkende og trist«.
»Antallet af selvmord er et udtryk for, hvor god og veludbygget en behandling mennesker med psykisk sygdom får – eller ikke får – i dette land. Det er dybt beskæmmende.«

Færre sengepladser                            
Hvor andre sundhedsområder som f.eks. kræftbehandlingen kun er blevet styrket, er psykiatrien sakket agterud i de seneste 10 år. Antallet af psykiatriske sengepladser er faldet med 20 pct.
»Der er behov for at lave en samlet psykiatriplan, som man har gjort i Norge. Både Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og regionerne har psykiatriplaner – men de har alle karakter af statements, som ingen kan være uenig i. Ikke af konkrete handleplaner,« siger Jeanett Bauer, der er formand for Psykiatrisk Selskab.

Det samme siger Knud Kristensen, der er formand for patientforeningen SIND. Og det handler ikke kun om flere penge.
»Vi skal have indhentet det efterslæb, som psykiatrien har haft. Men samtidig skal vi have gjort noget ved det slip, der sker i overgangene fra indlæggelse til udskrivelse og i kommunikationen mellem kommuner og regioner,« siger han.

Af Christian Lehmann i Information.

I forlængelse af ovenstående artikel kommer de konservative med et udspil, som skal sætte psykiatrien på finansloven.

Psykiatrien skal have et økonomisk løft, mener Konservative. Derfor skal området flyttes fra satspuljen til finansloven.

Antallet af sengepladser i psykiatrien er faldet, mens antallet af selvmord er steget. Det vækker dyb bekymring hele vejen fra læger, psykiatere og patienter og helt til Christiansborg.

Og nu skal psykiatrien opprioriteres, mener Konservative, der til efteråret kommer med et stort psykiatriudspil.
"Nu har vi i en årrække prioriteret hjerte- og kræftpatienter med stor succes, og nu mener vi, at det er på tide, vi sætter fokus på psykiatrien," siger sundhedsordfører Vivi Kier (K) til Newspaq.

Som det er nu, bliver psykiatrien finansieret af satspuljen og får derfor ikke et fast beløb på samme måde, som det fysiske område af sundhedsvæsnet gør.

Oppositionen har længe gerne villet flytte området, mens regeringen hidtil har afvist det. Derfor vækker Konservatives nye holdning naturligvis glæde hos SF, siger socialordfører Özlem Cekic.
"Det er fantastisk, hvis de holder ord. De afviste det så sent som sidste efterår til satspuljeforhandlingerne. Men hvis de gør det (foreslår at flytte psykiatrien til finansloven, red.), kan de i hvert fald regne med, vi vil støtte det," siger hun til Newspaq.

Hun tilføjer, at hvis den næste regering bliver rød, så kommer psykiatrien til at blive finansieret på samme måde som kræft, hjertesygdomme og brækkede ben.

Af Rikke Bolander i Avisen.dk