Skip to main content

Arbejde

Vores forskning på dette område omhandler arbejdsrelateret vold og traumer, hos eksempelvis politiet og ansatte på bosteder, psykiatriske afdelinger og lignende. På denne side kan du få et overblik over relevante underemner, projekter og publikationer relateret til forskningsområdet.

Forskningsområdet ’Arbejde’ dækker over Videnscentrets forskning om traumer i forbindelse med arbejde. Forskningen omhandler bl.a. traumer i forbindelse med højrisikojobs og traumer hos sundhedsprofessionelle, eksempelvis ansatte i psykiatrien og socialpædagoger.
Forskningsområdet dækker ligeledes over røverier, herunder de akutte reaktioner ved væbnet røveri og bankrøveri, og de senere psykologiske følgevirkninger og prædiktorer for PTSD. Vi har derudover fokus på hvordan man kan forebygge udbrændthed hos traumeeksponeret personale, samt hvordan man bedst kan tilrettelægge debriefing.  

Nedenfor finder du en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter inden for forskningsområdet. Du kan klikke dig videre til en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt projekt ved at klikke på projektets titel.

Kan du ikke finde det du leder efter?
Hvis du er interesseret i projekterne om eksplosionsulykkerne på hhv. Lindø og i Seest, bl.a. vedrørende indsatspersonellet, kan du finde dem under katastrofer her.

Se alle vores publikationer om arbejde her

Projekter relateret til forskningsområdet:


Aktuelle projekter

Sekundær traumatisering og udbrændthed i arbejdet med udsatte børn og unge

Dette ph.d.-projekt undersøger i et tværsektionelt design forekomsten af sekundær traumatisering og udbrændthed blandt danske professionelle som arbejder med børn og unge udsat for vold eller overgreb. Projektet er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 97 forskellige afdelinger i det danske børneværn og inkluderer Børnehusansatte, kommunaltansatte socialrådgivere og politiansatte.
Projektet undersøger tillige, hvordan forskellige arbejdsmiljøfaktorer, sagsrelaterede forhold og individuelle forhold enten forstærker risikoen eller beskytter imod udviklingen af sekundær traumatisering og udbrændthed. Projektets resultater er suppleret med gruppeinterviews med ansatte i de Danske Børnehuse, og til sammen danner resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen baggrund for anbefalinger til forebyggelse af sekundær traumatisering og udbrændthed blandt ansatte i de Danske Børnehuse. Projektet gennemføres i perioden marts 2017 til februar 2020.
Projektet ledes af cand.psych. Maria Louison Vang under vejledning af Prof. Mark Shevlin, lektor Maj Hansen og ledere Ditte Askerod og Lane Lund ved de Danske Børnehuse. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Ulster Universitet, De Danske Børnehuse og Syddansk Universitet som en del af CONTEXT: The Collaborative Network for Training and Excellence in Psychotraumatology.

Udgivelser i forbindelse med projektet:
Vang, M.L. (2020). Occupational well-being among Danish child protection workers: Prevalence, predictors and prevention of secondary traumatisation and burnout. (Unpublished doctoral dissertation). Ulster University, Coleraine, Northern Ireland, United Kingdom.

Vang, M.L., Shevlin, M., Hansen, M. Askerod, D.K.K., Lund, L., & Flanagan, N. (2020). Secondary traumatisation, burnout and functional impairment among child protection workers: Findings from a Danish survey. European Journal of Psychotraumatology, special issue on CONTEXT.

Vang, M. L., Gleeson, C., Hansen, M. & Shevlin, M. (2019). Covariates of burnout and secondary traumatisation in professionals working with child-survivors of trauma: A research synthesis. British Journal of Social Work

Vang, M.L., Pihl-Thingvad, J. & Shevlin, M. (2020, January) Screening for secondary traumatisation among Danish child protection workers: A latent variable approach. Poster presentation accepted at the 1st National Network Meeting for Trauma Researchers in Denmark, Odense, Denmark.

Vang, M.L., Hansen, M., Bramsen, R.H., Askerod, D., Lund, L., and Shevlin, M. (2017, October). Employee well-being in cross-sectoral child-protection -Operationalising the importance of cross-sectoral and multidisciplinary collaboration for employee well-being. Poster presented at the 15th ISPCAN European Regional Conference on Child Abuse & Neglect, The Hague, The Netherlands.

Vang, M.L., Hansen, M., Bramsen, R.H., Askerod, D., Lund, L., and Shevlin, M. (2017, June). Helping the Helpers: Preventing secondary traumatisation and burn-out amongst professionals working with survivors of child-abuse. Poster presented at the The 15th European Society for Traumatic Stress Studies Conference, Odense, Denmark

Projekt vold i hverdagen for socialpædagoger

Dette Ph.d.-projekt undersøger, i et prospektivt design, hvorledes forskellige typer og frekvenser af vold påvirker det psykiske helbred. Projektet undersøger tillige, hvordan forskellige arbejdsmiljøfaktorer enten forstærker eller beskytter imod voldens negative konsekvenser. Der vil blive foretaget opfølgende målinger efter hhv. 1, 2, 3, 4 og 5 år. Projektet tager udgangspunkt i socialpædagoger, der arbejder med voksne. Projektet ledes af Jesper Pihl-Thingvad, og gennemføres i et samarbejde mellem: Arbejds- og Miljømedicinsk klinik (Odense Universitetshospital) Videnscenter for Psykotraumatologi (Institut for Psykologi, SDU) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt Socialpædagogernes Landsforening. 
Ph.d-projektet blev forsvaret i juni 2019, men der arbejdes fortsat med projektet.

Relevante publikationer:
Pihl-Thingvad, J., Elklit, A., Brandt, L. P. A., & Andersen, L. L. (2019). Workplace violence and development of burnout symptoms: a prospective cohort study on 1823 social educators. International Archives of Occupational and Environmental Health, 92(6), 843-853. Doi: 10.1007/s00420-019-01424-5

Pihl-Thingvad, J., Elklit, A., Brandt, L.L.P. & Andersen, L.L.(2019) Occupational Violence and PTSD-Symptoms: A Prospective Study on the Indirect Effects of Violence Through Time Pressure and Nontraumatic Strains in the Occupational Context. Occupational and Environmental Medicine, 61(7), 572-583. Doi: 10.1097/JOM.0000000000001612.

Pihl-Thingvad, J., Andersen L.L., Brandt L.P.A. & Elklit, A.(2019) Are frequency and severity of workplace violence etiologic factors of posttraumatic stress disorder? A 1-year prospective study of 1,763 social educators. Journal of Occupational Health Psychology, 24(5), 543-555. Doi: 10.1037/ocp0000148. 

Pihl-Thingvad, J., Jacobsen, C. W., Brandt, L. P. A., Andersen, L. L., Elklit, A. & Courvoisier, D. (2018). The Regret Coping Scale for Health-Care Professionals (RCS-HCP): A validation study with Danish social educators. Work, 60(3), 401-410.
Påvirkning af fortrydelse i arbejdet med patienter

Dette multicenter studie på tværs af 11 nationer undersøger, hvordan fortrydelse i arbejdet med patienter, påvirker sundhedsprofessionelle i forhold til; søvn, udbrændthed og turnover. Projektet har desuden fokus på eksponering for vold i arbejdet, og reaktioner af traumelignende karakter. Med udgangspunkt i nyuddannede læger og sygeplejersker foretages der ugentlige målinger gennem et år, der fokuserer på; patientfejl, oplevelse og håndtering af fortrydelse hos den enkelte ansatte, eksponering for vold samt niveau af udbrændthed, søvnkvalitet og intentioner om at forlade sit arbejde. Der gennemføres desuden en større spørgeskema-indsamling, der måler forhold omkring; demografiske og livsstilsfaktorer, generelt helbred, personlighedsfaktorer, arbejdsmiljø og sygefravær. 
Den danske version af RCS.HCP er en 10-item test, der blev fundet validt som måleinstrument ift. at tackle fortrydelse i forbindelse med sundhedsfagligt arbejde.
Projektet ledes af Delphine Courvoisier som er tilknyttet Quality of care service (University Hospital of Geneva). Den danske deltagelse koordineres af Jesper Pihl-Thingvad i et samarbejde mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik (Odense Universitetshospital) samt Videnscenter for Psykotraumatologi (Institut for Psykologi, SDU).

Relevante publikationer:
Cheval, B., Cullati, S., Mongin, D., Schmidt, R.E., Lauper, K., Pihl-Thingvad, J., Chopard, P. & Courvoisier, D.S.(2019) Associations of regrets and coping strategies with job satisfaction and turnover intention: international prospective cohort study of novice healthcare professionals. Swiss Medical Weekly. Doi: 10.4414/smw.2019.20074.

Pihl-Thingvad, J., Jacobsen, C. W., Brandt, L. P. A., Andersen, L. L., Elklit, A. & Courvoisier, D. (2018). The Regret Coping Scale for Health-Care Professionals (RCS-HCP): A validation study with Danish social educators. Work, 60(3), 401-410.

Cheval, B., Cullati, S., Pihl-Thingvad, J., Mongin, D., Von Arx, M., Chopard, P. & Courvoisier, D.S.(2018) Impact of CAre-related Regret Upon Sleep (ICARUS) cohort study: Protocol of a 3-year multicentre, international, prospective cohort study of novice healthcare professionals. BMJ Open, 27, 8(3). Doi: 10.1136/bmjopen-2018-022172.


Sekundær traumatisering og udbrændthed blandt danske anklagere
Dette projekt undersøger i et tværsektionelt design forekomsten af sekundær traumatisering og udbrændthed blandt danske anklagere. Projektet undersøger tillige, hvordan forskellige arbejdsmiljøfaktorer, sagsrelaterede forhold og støtteforanstaltninger enten forstærker eller beskytter imod udviklingen af sekundær traumatisering og udbrændthed.
Projektet gennemføres i perioden september 2019 til december 2021, og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske anklagere. Projektet ledes af cand.psych. Maria Louison Vang, og gennemføres i et samarbejde mellem Videnscenter for Psykotraumatologi, Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Rikke Høgsted, cand.psych.aut., og Rigsadvokaten.

Togulykken på Storebæltsbroen

Projektet har til formål at kortlægge de overlevende og efterladtes psykologiske og sociale følger efter togulykken på Storebælt, som fandt sted den 2. januar 2019. Ulykker og katastrofer berører mange mennesker og en del af dem udvikler psykiske symptomer efter ulykker. Vi ved fra togulykken i Sorø i 1989, at en del af redningsmandskabet udviklede PTSD. Engelske og norske katastrofeerfaringer efter terror har vist, at mange berørte holder sig tilbage for at søge hjælp, idet de tænker, at det nok går over eller at mange andre har det værre og har mere brug for hjælp end de selv har.
For at sikre at alle, der har et behandlingsbehov, får den nødvendige hjælp, og for i fremtiden at kunne tilrettelægge optimale indsatser, vil vi undersøge de direkte berørte. Dette projekt undersøger redningsmandskabets reaktioner. Hvis du er interesseret i passagerernes og de efterladtes reaktioner, henviser vi til forskningsprojektet af samme navn, som du finder her.
Projektet er startet op i 2019 og ledes af Ph.D.-studerende Maria Louison Vang samt Ph.D. Jesper Pihl-Thingvad.

 

Vold på arbejdspladsen i psykiatrien

En landsdækkende undersøgelse af effekten af vold på arbejdspladser lavet i samarbejde med Offerfonden, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og Arbejdsmedicinsk Klinik  i Herning samt sikkerhedsrepræsentanter i Region Syddanmark. Projektet har været i gang siden 2011, og ledes i øjeblikket af ph.d.-studerende Sara Al Ali, der på nuværende tidspunkt arbejder med analyseringen af datamaterialet.
Formålet er at undersøge omfanget af akut stress forstyrrelse (ASD) og posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) hos medarbejdere i psykiatrien, der har været udsat for arbejdsrelaterede vold og trusler. Det undersøges, om der findes særlige risikofaktorer, risikoprofiler og hvordan symptomerne udvikler sig over tid. Det forventes, at de endelige resultater på sigt kan afdække, hvorledes arbejdspladsens sikkerhedskultur er forbundet med medarbejdernes risiko for at udvikle psykiske følger. Ønsket er derfor også, at undersøgelsens resultater kan bidrage til iværksættelsen af forebyggende tiltag, der kan modvirke, at medarbejderen udvikler psykologiske problemer som følge af voldsoplevelsen. 

 


Afsluttede projekter

Bankrøveri

Formålet med projektet var at kortlægge prævalensen af akut stress forstyrrelse (ASD) og posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) efter bankrøveri, og undersøge mulighederne for at forudsige PTSD med en lang række prædiktorer, som ikke tidligere er undersøgt i samme studie. Studiet fandt, at bankrøverier kan være en traumatiserende begivenhed for de ansatte. Et mindretal udvikler ASD og PTSD, mens høje subkliniske prævalenser viser, at en stor andel udvikler svære symptomer på både ASD og PTSD, selvom de ikke opfylder kriterierne for fulde diagnoser. Særligt ASD-sværhedsgrad og negative tanker om selv og egne evner synes at kunne forudsige PTSD-sværhedsgrad efter bankrøveri. Projektet blev ledet af Maj Hansen og blev udarbejdet i samarbejdet med Finanstilsynet og Nationalbanken.

Afsluttet: 2014

Relevante publikationer:
Hansen, M. & Elklit, A. (2014). Who Develops Posttraumatic Stress Symptoms Following a Bank Robbery? A National Cohort Study. In Simmons, J. P. (Ed.) Banking: Performance, Challenges and Prospects for Development (s. 25-62). NY: Nova Publishers.

Hansen, M., Armour, C., Shevlin, M., & Elklit, A. (2014). Investigating the Psycho-logical Impact of Bank robbery: a Cohort Study. Journal of Anxiety Disorders, 28, 454-459. Doi 10.1016/j.janxdis.2014.04.0050887-6185

Hansen, M., Lasgaard, M. & Elklit, A. (2013). The Latent Factor Structure of Acute Stress Disorder following Bank Robbery: Testing Alternative Models in the light of the pending DSM-5. British Journal of Clinical Psychology, 52, 82-91.

Hansen, M. & Elklit, A. (2012): Does acute stress disorder predict posttraumatic stress disorder following bank robbery? Journal of Interpersonal Violence, 28 (1), 25-44. Doi: 10.1177/0886260512448848

Hansen, M. & Elklit, A.(2012): Et nationalt studie af bankrøveri – de psykologiske følgevirkninger og prædikatorer for PTSD. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. 1-49

Hansen, M., Armour, C. & Elklit, A.(2012): Assessing a Dysphoric Arousal model of Acute Stress Disorder Symptoms in a Clinical Sample of Rape and Bank Robbery Victims. European Journal of Psychotraumatology, 3. Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.18201

Højrisikojobs

Er mennesker som arbejder i højrisiko jobs mere belastet end andre for at få visse psykiske og somatiske lidelser? Ambulancereddere, brandmænd, politibetjente, soldater og redningsarbejdere bliver eksponeret for gentagne, voldsomme hændelser igennem deres arbejde og skal bevare overblikket og handle hurtigt, på trods af denne eksponering. Mange kan tilsyneladende klare adskillige belastninger på grund af uddannelse og træning, samt motivationen som antageligt har gjort, at de har valgt den type arbejde, hvor det drejer sig om at redde andre mennesker. Personlighedsmæssige og organisatoriske forhold spiller en betydelig rolle for reddernes modstandskraft. De helbredsmæssige konsekvenser af at have sådan et arbejde er undersøgt ved at se på akut stress, PTSD, angst og depression, samt følgende somatiske lidelser: Forhøjet blodtryk, muskel-og ledskader og hjerteproblemer. 
Gennem arbejdet med projektet kom vi frem til, at ambulancereddere og brandmænd generelt har højere risiko for at gå på førtidspension som følge af deres arbejdspres. En gennemgang af 10 nyere undersøgelser samt et review afslørede, at omkring 20 % af ambulanceredderne og 17 % af brandmændene er i risiko for at udvikle PTSD. Der er altså betydelige fysiske og psykiske helbredsproblemer forbundet med at være redder eller brandmand.

Er du interesseret i at læse mere om indsatspersonels og traumer, anbefaler vi at orientere dig på denne side.

Afsluttet: 2012

Relevante publikationer:
Bonde, B., & Elklit, A. (2012). Psykiske og somatiske problemer hos mennesker med højrisiko jobs. Odense: Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.

Oplæring i sikkerhedsadfærd

Afsluttet: 2013

Relevante publikationer:
Elklit, A. (2013) Does Safety Training works? An Empirical Study. Odense: Syddansk Universitet. (1-18).

 

Politi

Dette projekt omhandlede traumereaktioner hos politimænd. Projektet blev afsluttet med tilblivelsen af nedenstående bogkapitel.
Som politimand bliver man, med stor sandsynlighed, på et eller andet tidspunkt udsat for potentielle traumatiske oplevelser i forbindelse med arbejdet. De fleste politimænd udvikler ikke alvorlige reaktioner som følge af den traumatiske begivenhed, men nogen gør.
Kapitlet har fokus på nogle af de faktorer, såsom social støtte, jobtype og karakteristika ved hændelsen, som har indflydelse på hvordan traumatiske oplevelser påvirker den enkelte politimand.
Kapitlet præsenterer forebyggende og interventionsstrategier, samt hvordan de kan anvendes for at minimere de negative konsekvenser ved traumatisering hos politimænd.

Afsluttet: 2019

Relevante publikationer:

Jørgensen, L. K. & Elklit, A. (2019). Trauma and critical incident exposure in law enforcement. In Marques, P. & Paulino, M. (Eds.) Police Psychology: New Trends in Forensic Psychological Science (pp xxx-xxx). Amsterdam: Elsevier

Røveri

Dette projekt omhandler røveri begået andre steder end en bank, såsom tankstationer, supermarkeder og butikker. 

Afsluttet: 2002

Relevante publikationer:
Elklit, A. & Brink, O.(2004) Acute stress disorder as a predictor of posttraumatic stress disorder in physical assault victims. Journal of Interpersonal Violence, 19(6), 709-726.

Elklit, A. (2002). Acute stress disorder in victims of robbery and victims of assault. Journal of Interpersonal Violence, 17(8), 872-887.

Elklit, A. (2000). Akutte følger af væbnet røveri. Forskningsnyt fra psykologien, 9(2), 1-3.

Elklit, A. (1999). Røveriofre—de psykologiske konsekvenser af et væbnet røveri. Psykologisk Skriftsserie, 24(5), 1-65.