Psykiatrimedarbejdere, politibetjente og ambulancereddere er blot nogle af de faggrupper, der i deres arbejde risikerer at blive udsat for potentielt traumatiserende hændelser. Forskningsområdet ”Arbejde” omfatter vores forskning i traumereaktioner hos medarbejdere i højrisikojobs såsom sundheds- og omsorgsprofessionelle.
Forskningen omfatter desuden konsekvenserne af røverier på arbejdspladsen, herunder både de akutte reaktioner efter væbnede røverier og bankrøverier samt de længerevarende psykologiske følgevirkninger og risikofaktorer for udvikling af PTSD. Endelig fokuserer vi på, hvordan man kan forebygge udbrændthed blandt medarbejdere, der i deres arbejde eksponeres for andres traumer, samt hvordan debriefing og andre støttende indsatser bedst tilrettelægges efter belastende hændelser.
Nedenfor finder du en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter inden for forskningsområdet. Du kan klikke dig videre til en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt projekt ved at klikke på projektets titel.
Kan du ikke finde det du leder efter?
- Hvis du er interesseret i projekterne om eksplosionsulykkerne på hhv. Lindø og i Seest, kan du finde dem under forksningsområdet katastrofer og terror.
Projekter relateret til forskningsområdet:
Aktuelle projekter
Arbejdet som politibetjent indebærer med jævne mellemrum udsættelse for begivenheder, der kan være voldsomme eller overvældende såsom dødsfald, vold og trafikulykker. Når disse hændelser forekommer gentagne gange i arbejdet, kan det medføre udvikling af symptomer på psykisk lidelse og øget sygefravær hos den enkelte betjent. Dette har konsekvenser for både den enkelte betjent og hele afdelingen, da sygefravær vil øge det generelle opgavepres. Udsættelse for voldsomme hændelser i arbejdet som politibetjent kan således være en risikofaktor for udvikling af alvorlig psykopatologi, nedsætte kvaliteten i det daglige arbejde og medføre større personlige, organisatoriske og økonomiske omkostninger over tid. Projektet ER DU OKAY? vil i et solidt forskningsmæssigt design og i et tæt samarbejde med Rigspolitiet sikre viden om centrale faktorer, der kan være afgørende for udvikling af sekundære og tertiære forebyggende tiltag, når danske betjente udsættes for belastende hændelser i arbejdet.
På baggrund af en prospektiv kohorteundersøgelse af danske betjente, ønsker projektet:
1) at kortlægge omfang og karakter af belastende hændelser i det daglige arbejde,
2) beskrive psykiske konsekvenser af gentagne belastende hændelser på arbejdet,
3) afdække sammenhængen mellem belastende hændelser i arbejdet og sygefravær/sygenærvær,
4) identificere centrale arbejdsmiljøfaktorer der kan være beskyttende eller forværrende for udvikling af psykisk lidelse.
Publikationer
Møller, S. R., Andersen, L. L., Hansen, N. B., Elklit, A., & Pihl-Thingvad, J. (2026). I believe I can handle it! Trauma coping self-efficacy and posttraumatic stress symptoms among police officers: A 1-year longitudinal study. Journal of Occupational Health Psychology, 31(3), 260–278. DOI: 10.1037/ocp0000430
Ovenstående artikel er også blevet beskrevet på Kudos.
Hansen, N. B., Andersen, L. L., Møller, S. R., Elklit, A., & Pihl-Thingvad, J. (2025). Exposure to critical incidents at work and development of posttraumatic stress among police officers: a 2-year prospective cohort study. European Journal of Work and Organizational Psychology, 34(4), 451–473. DOI: 10.1080/1359432X.2025.2509679
Møller, S. R., Hansen, N. B., Pihl-Thingvad, J., Hansen, A. S. F., Elklit, A. (2023). Critical incidents in police work: What incidents stay with Danish police officers? Journal of Police and Criminal Psychology. DOI: 10.1007/s11896-023-09593-3
Beck Hansen, N., Møller, S. R., Elklit, A., Brandt, L., Andersen, L. L. & Pihl-Thingvad, J., Are you all right (AYA)? (2022). Association of cumulative traumatic events among Danish police officers with mental health, work environment and sickness absenteeism: Protocol of a 3-year prospective cohort study. BMJ Open, 12:e049769. Doi:10.1136/bmjopen-2021-049769.
Dette projekt undersøger i et tværsektionelt design forekomsten af primær og sekundær traumatisering og udbrændthed blandt danske anklagere. Projektet undersøger tillige, hvordan forskellige arbejdsmiljøfaktorer, sagsrelaterede forhold og støtteforanstaltninger hænger sammen med traumatisering og udbrændthed.
Projektet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske anklagere. Projektet ledes af cand.psych. og ph.d. Maria Louison Vang, og gennemføres i et samarbejde mellem Videnscenter for Psykotraumatologi, Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Rigsadvokaturens HR-afdeling og Rikke Høgsted, cand.psych.aut.
Publikationer:
Hovman, A.R., Pihl-Thingvad, J., Elklit, A., Roessler, K.K. & Vang, M.L (2024). Negative Acts in the Courtroom: Characteristics, Distribution, and Frequency among a National Cohort of Danish Prosecutors. Behavioral Sciences. 14(4). DOI: 10.3390/bs14040332
Vang, M. L., Hansen, N. B., Elklit, A., Thorsen, P. M., Høgsted, R., & Pihl-Thingvad, J. (2023). Prevalence and risk-factors for burnout, posttraumatic stress, and secondary traumatization among Danish prosecutors: Findings from a pilot-study. Psychology, Crime & Law, 1–21. DOI: 10.1080/1068316X.2023.2234543
Vang, M.L. & Pihl-Thingvad, J. (2020). Traumatisering og udbrændthed blandt anklagere: Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi. Læs rapporten her
Vang, M.L., Hovman, A.R., Pihl-Thingvad, J. (2025). Traumatisering og udbrændthed i den danske anklagemyndighed: Rapportopdatering for perioden 2022-2024. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU (s. 1-55).
Håndtering af voldsomme og tragiske hændelser i arbejdet som ambulanceredder kan være en risikofaktor for udvikling af alvorlig psykisk lidelse, nedsætte kvaliteten i det daglige arbejde og medføre større personlige, organisatoriske og økonomiske omkostninger over tid. Ved voldsomme hændelser er det nærliggende at ty til støtte fra forskellige omkringværende såsom kolleger, ledere, venner, familie og fagprofessionelle. Dog mangler der viden om brugen af mønstre af flere typer af støtte over tid og dennes effekt på sygdomsforebyggelse.
Projekt DUSA vil i samarbejde med Ambulance Syd og med et stærkt forskningsdesign sikre viden om faktorer, der kan bidrage til udvikling af forebyggende tiltag, når ambulancereddere udsættes for belastende hændelser i arbejdet.
På baggrund af en prospektiv kohorteundersøgelse af ambulancereddere i Region Syddanmark ønsker projektet at besvare følgende spørgsmål:
- Har mønstre af støttetyper, der benyttes hen over et år, betydning for udvikling af hhv. resiliens, PTSD-symptomer, og sygefravær det samme og det efterfølgende år?
- Har kørselspres og social kapital en modererende effekt på sammenhængen mellem støtte og udvikling af PTSD-symptomer og sygefravær?
- Har ledere og ansatte der yder støtte til deres kollegaer, enten i form af trænede støttekollegaer eller ved uformel støtte, en øget grad af belastningssymptomer i form af sekundær traumatisering?
Projektet forventes afsluttet ultimo august 2027.
Publikationer:
Melander-Nyboe, P., Kouadio, A., Lindekilde, N., Vang, M. L., Elklit, A., Soenderbo Andersen, L. P., & Pihl-Thingvad, J. (2026). Du Står ikke Alene (DUSA): Opgørelse af eksponering for kritiske hændelser, støttebrug, psykologisk resiliens og mentalt helbred blandt ambulancereddere. Syddansk Universitet. DOI: 10.21996/j8mr-g277
Lindekilde, N., Melander-Nyboe, P., Vang, M. L., Soenderbo Andersen, L. P., Elklit, A., & Pihl-Thingvad, J. (2026). Investigating the association between received support and perceived support: A cross- sectional study among 389 Danish ambulance personnel. Emergency Medicine Journal, 43(6), 346-354. DOI: 10.1136/emermed-2025-215183
Lindekilde, N., Melander-Nyboe, P., Vang, M. L., Elklit, A., Soenderbo Andersen, L. P., Bäckström, D., & Pihl-Thingvad, J. (2026). Working with the Socially Vulnerable – An Observational Cross-Sectional Study Investigating the Association between Exposure to Socially Vulnerable Patients and Symptoms of Burnout in Ambulance Personnel. Prehospital Emergency Care, 30(4), 490-499. DOI: 10.1080/10903127.2025.2521407
Pihl-Thingvad, J., Melander-Nyboe, P., Vang, M. L., Andersen, L. P., Elklit, A., & Lindekilde, N. (2025). DUSA – Du Står Ikke Alene: Fakta ark om udviklingen af psykisk resiliens hos ansatte i Ambulance Syd. Syddansk Universitet. DOI: 10.21996/kd6x-pn25
Melander, P., Vang, M.L., Lindekilde, N., Andersen, L. P. S., Elklit, A. & Pihl-Thingvad, J. (2024) Social support utilization’s effect on post-traumatic stress symptoms: a Danish cross-sectional study of 383 ambulance personnel. Front. Psychiatry ,15:1425254. DOI: 10.3389/fpsyt.2024.1425254
Thorsen, P. M., Elklit, A., Hansen, N. B., Vang, M. L., Soenderbo Andersen, L. P., & Pihl-Thingvad, J. (2023). You Don’t Stand Alone: Preliminary results from a prospective cohort study on ambulance personnel. Poster session presented at Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 3. maj 2023, Denmark.
Pihl-Thingvad, J., Vang, M. L., Møller, S. R., & Hansen, N. B. (2022). Critical Incidents Scale for Ambulance Work ‐ Denmark (CISAW-D): the development of a screening tool for work exposure to critical events in operative ambulance personnel. British Paramedic Journal, 7(3), 26-33(8). DOI: 10.29045/14784726.2022.12.7.3.26
Afsluttede projekter
Som politimand bliver man, med stor sandsynlighed, på et eller andet tidspunkt udsat for potentielle traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdet. Projektet undersøgte traumereaktioner hos politibetjente.
Projektet mundede ud i nedenstående bogkapitel. Kapitlet har fokus på nogle af de faktorer, såsom social støtte, jobtype og karakteristika ved hændelsen, der har indflydelse på, hvordan traumatiske oplevelser påvirker den enkelte politibetjent. Kapitlet præsenterer forebyggende- og interventionsstrategier, samt hvordan de kan anvendes for at minimere de negative konsekvenser ved traumatisering hos politibetjente.
Publikationer:
Andersen, L. P., Elklit, A. & Pihl-Thingvad, J. (2023). Crisis social support after work-related violence and threats and risk for depressive symptoms: a 3-months follow-up study. BMC Psychol, 11, 42 (2023). Doi: 10.1186/s40359-023-01081-x
Elklit, A., Al Ali, S. and Pihl-Thingvad, J. (2023) Latent Growth Mixture Modeling to Estimate Differential PTSD Trajectories and Associated Risk Factors in Psychiatric Staff Following Workplace Violence. Open Journal of Epidemiology, 13, 360-371. DOI: 10.4236/ojepi.2023.134026
Al Ali, S., Pihl-Thingvad, J., & Elklit, A. (2022). The influence of coping and cogntive appraisal in predicting Posttraumatic Stress Disorder: A prospective study on psychiatric staff in Denmark following workplace violence. Work, 71(3), 641-649. Doi: 10.3233/WOR-205177.
Al Ali, S., Pihl-Thingvad, J., & Elklit, A. (2021). Does acute stress disorder predict posttraumatic stress disorder following workplace violence? A prospective study of psychiatric staff. International Archives of Occupational and Environmental health, 94(3), 359–366. Doi:10.1007/s00420-020-01586-7
Andersen, L. P., Al Ali, S., Elklit, A., & Pihl-Thingvad, J. (2021) Betydningen af social støtte efter arbejdsrelateret vold. Herning: Universitetsklinikken Arbejdsmedicin, Regionshospitalet. (1-44). Læs rapporten her
Al Ali, S., Pihl-Thingvad, J. & Elklit, A. (2020). Does Acute Stress Disorder predict Posttraumatic Stress Disorder in psychiatric staff exposed to workplace violence? A prospective longitudinal study. International Archives of Occupational and Environmental Health. Doi:10.1007/s00420-020-01586-7
Formålet med projektet var at kortlægge prævalensen af akut stressforstyrrelse (ASD) og posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) efter bankrøveri samt at undersøge mulighederne for at forudsige PTSD med en lang række prædiktorer, som ikke tidligere er blevet undersøgt. Studiet fandt, at bankrøverier kan være en traumatiserende begivenhed for de ansatte. Et mindretal udvikler ASD og PTSD, mens høje subkliniske prævalenser viser, at en stor andel udvikler svære symptomer på både ASD og PTSD, selvom de ikke opfylder kriterierne for fulde diagnoser. Særligt ASD-sværhedsgrad og negative tanker om selv og egne evner synes at kunne forudsige PTSD-sværhedsgrad efter et bankrøveri.
Publikationer:
Hansen, M., Armour, C., Shevlin, M., & Elklit, A. (2014). Investigating the Psychological Impact of Bank robbery: a Cohort Study. Journal of Anxiety Disorders, 28, 454-459. DOI: 10.1016/j.janxdis.2014.04.0050887-6185
Hansen, M., Lasgaard, M. & Elklit, A. (2013). The Latent Factor Structure of Acute Stress Disorder following Bank Robbery: Testing Alternative Models in the light of the pending DSM-5. British Journal of Clinical Psychology, 52, 82-91.
Hansen, M. & Elklit, A. (2012). Does acute stress disorder predict posttraumatic stress disorder following bank robbery? Journal of Interpersonal Violence, 28 (1), 25-44. DOI: 10.1177/0886260512448848
Hansen, M. & Elklit, A. (2012). Et nationalt studie af bankrøveri – de psykologiske følgevirkninger og prædikatorer for PTSD. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. 1-49
Hansen, M., Armour, C. & Elklit, A. (2012). Assessing a Dysphoric Arousal model of Acute Stress Disorder Symptoms in a Clinical Sample of Rape and Bank Robbery Victims. European Journal of Psychotraumatology, 3. DOI: 10.3402/ejpt.v3i0.18201
Er mennesker, som arbejder i højrisikojobs, mere udsatte for udviklingen af visse psykiske og somatiske lidelser, end andre er? Ambulancereddere, brandmænd, politibetjente, soldater og redningsarbejdere bliver eksponeret for gentagne, voldsomme hændelser igennem deres arbejde og skal bevare overblikket og handle hurtigt på trods af denne eksponering. Mange kan tilsyneladende klare adskillige belastninger på grund af uddannelse og træning samt motivationen, som antageligt har gjort, at de har valgt den type arbejde, hvor det drejer sig om at redde andre mennesker. Personlighedsmæssige og organisatoriske forhold spiller en betydelig rolle for reddernes modstandskraft.
De helbredsmæssige konsekvenser af at have et højrisikojob er undersøgt ved at se på akut stress, PTSD, angst og depression, samt følgende somatiske lidelser: Forhøjet blodtryk, muskel- og ledskader samt hjerteproblemer. I vores projekt fandt vi, at ambulancereddere og brandmænd generelt har højere risiko for at gå på førtidspension som følge af deres arbejdspres. En gennemgang af 10 nyere undersøgelser samt et review afslørede, at omkring 20 % af ambulanceredderne og 17 % af brandmændene er i risiko for at udvikle PTSD. Der er altså betydelige fysiske og psykiske helbredsproblemer forbundet med at være redder eller brandmand.
Er du interesseret i at læse mere om indsatspersonels og traumer, kan du orientere dig på siden katastrofer og terror.
Publikationer:
Bonde, B., & Elklit, A. (2012). Psykiske og somatiske problemer hos mennesker med højrisiko jobs. Odense: Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.
Projektet undersøgte effekten af et kursus i sikkerhedsadfærd på forekomsten af arbejdsulykker og skader. Resultaterne viste en reduktion i antallet af både ulykker og skader efter gennemførelsen af kurset.
Publikationer:
Elklit, A. (2013) Does Safety Training works? An Empirical Study. Odense: Syddansk Universitet. (1-18).
Som politimand bliver man, med stor sandsynlighed, på et eller andet tidspunkt udsat for potentielle traumatiske hændelser i forbindelse med arbejdet. Projektet undersøgte traumereaktioner hos politibetjente.
Projektet mundede ud i nedenstående bogkapitel. Kapitlet har fokus på nogle af de faktorer, såsom social støtte, jobtype og karakteristika ved hændelsen, der har indflydelse på, hvordan traumatiske oplevelser påvirker den enkelte politibetjent. Kapitlet præsenterer forebyggende- og interventionsstrategier, samt hvordan de kan anvendes for at minimere de negative konsekvenser ved traumatisering hos politibetjente.
Publikationer:
Jørgensen, L. K. & Elklit A. (2021). Trauma and critical incident exposure in law en-forcement (pp.87-112) in P. B. Marques. & M. Paulino (eds.), Police Psychology. New Trends in Forensic Psychological Science. Amsterdam: Elsevier. ISBN: 978-0-12-816544-7.
Projektet var et samarbejde mellem professor Ask Elklit, Hanne Søndergaard, psykolog ved Alkoholrådgivningen i Århus, og Helle Holmgren, psykolog ved Psykologisk & Pædagogisk Rådgivning i Blaabjerg. Trioen undersøgte bl.a. 12 tolke fra Kosovo-Albanien, der alle rapporterede et stort arbejdspres. Tolkene berettede ligeledes, at det hårdeste i jobbet var at oversætte samtaler mellem flygtninge og psykologer, eftersom der tit dukkede svære emner op såsom tortur og tab. Tolkene oplevede en stærk forskelsbehandling sammenlignet med andet personale.
Publikationer:
Søndergaard, H., Holmgren, H., & Elklit, A.(2003). Tolkning i terapi: Problemer og kvalifikationskrav. Psyke & Logos, 24(1), 432-456.
Holmgren, H., Søndergård, H., & Elklit, A.(2003). Stress and coping in traumatized inter-preters – a pilot study of refugee interpreters working for a humanitarian organization. Intervention – International Journal of Mental Health, Psychosocial Work and Counselling in Areas of Armed Conflict, 1(3), 22-27.
Dette projekt omhandler røveri begået andre steder end en bank, såsom tankstationer, supermarkeder og butikker.
Publikationer:
Elklit, A. (2002). Acute stress disorder in victims of robbery and victims of assault. Journal of Interpersonal Violence, 17(8), 872-887.
Elklit, A. (2000). Akutte følger af væbnet røveri. Forskningsnyt fra psykologien, 9(2), 1-3.
Elklit, A. (1999). Røveriofre—de psykologiske konsekvenser af et væbnet røveri. Psykologisk Skriftsserie, 24(5), 1-65.
Dette systematiske review undersøgte sammenhængen mellem kritiske hændelser på arbejdspladsen og mental sundhed blandt ansatte i ikke-militære erhverv.
Publications:
Pihl-Thingvad, J., Beck, N., Al Ali, S. & Elklit, A., (2019). Workplace Critical Incidents and Impact on Mental Health: Systematic Review of Longitudinal Studies on the Association between Critical Incident and Mental Health in Non-Military Work.
European Journal of Psychotraumatology. 10, Suppl. 1.
Dette projekt foregik på tværs af 11 nationer og undersøgte, hvordan fortrydelse i arbejdet med patienter påvirker sundhedsprofessionelle i forhold til; søvn, udbrændthed og turnover. Projektet havde desuden fokus på eksponering for vold i arbejdet og reaktioner af traumelignende karakter.
Med udgangspunkt i nyuddannede læger og sygeplejersker, blev der foretaget ugentlige målinger gennem et år, der fokuserede på; patientfejl, oplevelse og håndtering af fortrydelse hos den enkelte ansatte, eksponering for vold samt niveau af udbrændthed, søvnkvalitet og intentioner om at forlade sit arbejde. Der gennemførtes desuden en større spørgeskema-indsamling, som målte forhold omkring; demografiske og livsstilsfaktorer, generelt helbred, personlighedsfaktorer, arbejdsmiljø og sygefravær. Den danske version af RCS-HCP er en 10-item test, der blev fundet valid som måleinstrument ift. at tackle fortrydelse i forbindelse med sundhedsfagligt arbejde.
Projektet blev ledet af Delphine Courvoisier som er tilknyttet Quality of care service (University Hospital of Geneva). Den danske deltagelse blev koordineret af Jesper Pihl-Thingvad i et samarbejde mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik (Odense Universitetshospital) samt Videnscenter for Psykotraumatologi (Institut for Psykologi, SDU).
Publikationer:
Cheval, B., Cullati, S., Mongin, D., Schmidt, R.E., Lauper, K., Pihl-Thingvad, J., Chopard, P. & Courvoisier, D.S.(2019) Associations of regrets and coping strategies with job satisfaction and turnover intention: international prospective cohort study of novice healthcare professionals. Swiss Medical Weekly. Doi: 10.4414/smw.2019.20074.
Pihl-Thingvad, J., Jacobsen, C. W., Brandt, L. P. A., Andersen, L. L., Elklit, A. & Courvoisier, D. (2018). The Regret Coping Scale for Health-Care Professionals (RCS-HCP): A validation study with Danish social educators. Work, 60(3), 401-410.
Cheval, B., Cullati, S., Pihl-Thingvad, J., Mongin, D., Von Arx, M., Chopard, P. & Courvoisier, D.S.(2018) Impact of CAre-related Regret Upon Sleep (ICARUS) cohort study: Protocol of a 3-year multicentre, international, prospective cohort study of novice healthcare professionals. BMJ Open, 27, 8(3). Doi: 10.1136/bmjopen-2018-022172.
Vi ved fra togulykken i Sorø i 1989, at en del af redningsmandskabet udviklede PTSD. Engelske og norske katastrofeerfaringer efter terror har desuden vist, at mange berørte holder sig tilbage for at søge hjælp, idet de tænker, at det nok går over, eller at mange andre har det værre og har mere brug for hjælp, end man selv har. For at sikre, at alle, der har et behandlingsbehov, får den nødvendige hjælp, og for i fremtiden at kunne tilrettelægge optimale indsatser, blev de direkte berørte undersøgt. Projektet undersøgte således redningsmandskabets reaktioner.
Projektet blev startet op i 2019 og blev ledet af daværende Ph.d.-studerende Maria Louison Vang samt Ph.d. Jesper Pihl-Thingvad.
Hvis du er interesseret i passagerernes og de efterladtes reaktioner, henviser vi til forskningsprojektet af samme navn på siden katastrofer og terror
Publikationer:
Elklit, A., Jørgensen, L. K. (2022). The Great Belt Bridge railway accident: Post-traumatic stress reactions among passengers and bereaved family members. American Journal of Disaster Medicine, 17(2) , 153-161. Doi: 10.5055/ajdm.2022.0429
Dette ph.d.-projekt undersøgte, i et tværsektionelt design, forekomsten af sekundær traumatisering og udbrændthed blandt danske professionelle, der arbejder med børn og unge udsat for vold eller overgreb. Projektet undersøgte tillige, hvordan forskellige arbejdsmiljøfaktorer, sagsrelaterede forhold og individuelle forhold enten forstærker risikoen eller beskytter imod udviklingen af sekundær traumatisering og udbrændthed. Projektets resultater er suppleret med gruppeinterviews med ansatte i de Danske Børnehuse, og til sammen danner resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen baggrund for anbefalinger til forebyggelse af sekundær traumatisering og udbrændthed blandt ansatte i de Danske Børnehuse.
Projektet blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 97 forskellige afdelinger i det danske børneværn og inkluderer således Børnehusansatte, kommunalansatte, socialrådgivere og politiansatte. Projektet gennemførtes i perioden marts 2017 til februar 2020 og blev ledet af cand.psych. Maria Louison Vang under vejledning af Prof. Mark Shevlin, lektor Maj Hansen og ledere Ditte Askerod og Lane Lund ved de Danske Børnehuse. Projektet gennemførtes i et samarbejde mellem Ulster Universitet, De Danske Børnehuse og Syddansk Universitet som en del af CONTEXT: The Collaborative Network for Training and Excellence in Psychotraumatology.
Publikationer:
Vang, M. L., Pihl-Thingvad, J., & Shevlin, M. (2022). Identifying child protection workers at risk for secondary traumatization: A latent class analysis of the Professional Quality of Life Scale-5. Journal of traumatic stress, 35(6), 1608–1619. Doi:10.1002/jts.22863
Vang, M.L. (2020). Occupational well-being among Danish child protection workers: Prevalence, predictors and prevention of secondary traumatisation and burnout. (Unpublished doctoral dissertation). Ulster University, Coleraine, Northern Ireland, United Kingdom.
Vang, M.L., Shevlin, M., Hansen, M. Askerod, D.K.K., Lund, L., & Flanagan, N. (2020). Secondary traumatisation, burnout and functional impairment among child protection workers: Findings from a Danish survey. European Journal of Psychotraumatology, special issue on CONTEXT.
Vang, M. L., Gleeson, C., Hansen, M., & Shevlin, M. (2020). Covariates of Burnout and Secondary Traumatisation in Professionals Working with Child Survivors of Trauma: A Research Synthesis. The British Journal of Social Work, 50(7), 1981–2001. Doi:10.1093/bjsw/bcz117
Vang, M.L., Pihl-Thingvad, J. & Shevlin, M. (2020, January) Screening for secondary traumatisation among Danish child protection workers: A latent variable approach. Poster presentation accepted at the 1st National Network Meeting for Trauma Researchers in Denmark, Odense, Denmark.
Vang, M.L., Hansen, M., Bramsen, R.H., Askerod, D., Lund, L., and Shevlin, M. (2017, October). Employee well-being in cross-sectoral child-protection -Operationalising the importance of cross-sectoral and multidisciplinary collaboration for employee well-being. Poster presented at the 15th ISPCAN European Regional Conference on Child Abuse & Neglect, The Hague, The Netherlands.
Vang, M.L., Hansen, M., Bramsen, R.H., Askerod, D., Lund, L., and Shevlin, M. (2017, June). Helping the Helpers: Preventing secondary traumatisation and burn-out amongst professionals working with survivors of child-abuse. Poster presented at the The 15th European Society for Traumatic Stress Studies Conference, Odense, Denmark
Roest, J., Vang, M.L., Stams, G.J., Turkanovic, I., Ratling, D., Verkennis, D., Dekker, A., van Miert, V. & Kuiper, C. (2026). Burnout and Secondary Traumatic Stress in Child Protection Workers: Untangling the Role of Personal and Work-related Factors Using Meta-Analysis. In press with Clinical Psychology Review.
Rouw, I., Pihl-Thingvad, J., Hovman, A.R., & Vang, M.L. (2026). Secondary traumatization and PTSD: Two sides to the same coin? Findings from a systematic review and four empirical studies. Traumatology.
Endsjø, M., Vang, M. L., Jensen, T. K., & Skar, A. M. S. (2024). Predictors of burnout, secondary traumatic stress, and compassion satisfaction among practitioners in Norwegian child advocacy centers. Child Abuse & Neglect, 154, 106924.
Vang, M.L. (2023). Indirect trauma exposure and secondary traumatization in health care: An individual or organizational problem? Invited commentary to Clinical Psychology: Science & Practice.