Ældrevelfærd og alkohol - en vanskelig cocktail

Ældres forbrug af alkohol udgør en stadigt voksende udfordring for ældreplejen.

Alkohol udgør en sundhedsrisiko for de ældre, men forbindes samtidig med fest, hygge, livsglæde og frisind. Plejepersonalet står dermed i et nærmest permanent dilemma.

Projektet Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail skal i samarbejde med plejepersonale og velfærds-forvaltningen i Vejle Kommune bidrage til at udvikle procedurer og retningslinjer på området.

Der skal bl.a. udvikles redskaber til at føre samtaler der ellers kan være vanskelige på grund af emnets følsomhed og de ældres nedsatte kognitive evner. De pårørende vil også blive inddraget.

Sideløbende skal der udvikles en filosofisk teori om hvordan man kan håndtere værdikonflikter i praksis, og en teori om det gode ældreliv, som kan understøtte kommunen i arbejdet med innovationsmål på velfærdsområdet.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies