Forskningen omfatter også reaktioner på tab og sorg, herunder sorg efter spædbarnsdød og dødsfald blandt nærtstående. Et særligt fokusområde er de faktorer, der kan fremme eller hæmme tilpasning og trivsel efter alvorlig sygdom eller tab. Derudover undersøger vi sammenhænge mellem tidlige traumatiske oplevelser, børnemishandling, spiseadfærd og senere fysisk og psykisk sundhed.
Aktuelt deltager Videnscenteret blandt andet i et projekt, der undersøger hormonelle faktorers betydning for udviklingen af traumereaktioner, samt i et større internationalt forskningssamarbejde om sammenhænge mellem kroniske smerter og tidlige barndomsovergreb. Gennem forskningen ønsker vi at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan sygdom, tab og traumatiske oplevelser påvirker menneskers liv, og hvordan forebyggelse, behandling og støtte bedst kan tilrettelægges.
Kan du ikke finde det du leder efter?
- Hvis du interesseret i, hvordan biologiske og sociokulturelle kønsrelaterede faktorer påvirker traumereaktioner, kan du læse mere om det under forskningsområdet Traumemekanismer og metoder
Projekter relateret til forskningsområdet:
Aktuelle projekter
Projektet foregår i samarbejde med skadestuen på Esbjerg Sygehus og har til hensigt at undersøge hormonelle forhold ved udviklingen af traumereaktioner – specielt ved at se på, om der er kønsforskelle, og om specifikke hormoner betyder noget for udviklingen af PTSD.
Publikationer:
Christiansen, D. M., Elklit, A., Brabrand, M., Bergmann, M. L., Olsen, D. A., Sjøgren, A., Glintborg, D., & Andersen, M. S. (2025). Acute endocrine trauma response and posttraumatic stress disorder: A pilot study on sex differences. Traumatology. Advance online publication. DOI: 10.1037/trm0000623
Et aktuelt prægraduatforløb sætter fokus på fødselstraumer.
Videnscenter for Psykotraumatologi estimerer på baggrund af internationale undersøgelser, at omkring 3.400 danske forældre hvert år udvikler fødselsrelateret PTSD. Traumespecifik screening indgår dog ikke i de faste screeningsprocedurer i barselsperioden, hvilket øger risikoen for, at fødselsrelaterede traumesymptomer ikke identificeres og dermed forbliver ubehandlede. Derfor er der et presserende behov for valide redskaber til opsporing af fødselsrelateret PTSD hos både fødende og partnere for at sikre nybagte familier den bedste start.
Målet med projektet er at skabe et evidensbaseret grundlag for traumespecifik screening ved sundhedsplejerskernes 2-månedersbesøg og styrke traumesensitiv støtte til fødende og partnere, så tidlig opsporing fremmer familiernes mentale sundhed og trivsel.
Du kan læse om deltagerinformation på siden her
Publikationer:
Mortensen, C. K., Jokinen, C. L. V., Sørensen, C. L. H., & Løkkegaard, S. S. (2026). Beyond the birthing body: Towards a relational and inclusive understanding of birth trauma. A commentary on Donegan et al. (2025). Midwifery, 154, Article 104705. DOI: 10.1016/j.midw.2026.104705
Publikationen belyser vigtigheden af det relationelle aspekt af fødselstraumer samt implementering af en traume-informeret tilgang i forbindelse med fødsler, hvor der bør være blik for både fødende, med-forælder og barn i sådanne situationer og i tiden efter fødslen.
Afsluttede projekter
Dette Ph.d.-forskningsprojekt havde til formål at undersøge en række faktorer hos ambulante psykiatriske patienter, der har udgangspunkt i de nye diagnosekriterier for PTSD og kompleks PTSD (CPTSD) i ICD-11. Faktorerne, der blev undersøgt, var: Traumatiske oplevelser, dissociation, personlighedstræk og funktionsniveau. Forskningsprojektet skulle kaste mere lys på lidelsen, som kan medføre komplekse posttraumatiske reaktioner på både svære, længerevarende og simple traumatiske oplevelser i voksenlivet. Denne viden kan fremme valg og tilpasning af behandlingsformer, hvilket kan føre til en bedre prognose af behandlingseffekten.
Ph.d.-projektet blev ledet af Lise Møller og Region Sjælland. Dataindsamlingen foregik i psykiatrien i Region Sjælland.
Publikationer:
Møller, L., Meisner, M. W., Søgaarg, U., Elklit, A., & Simonsen, E. (2021). Assessment of Personality Functioning in ICD-11 PTSD and Complex PTSD. Personality Disorders: Theory, Research, and Treatment.
Møller, L., Søgaard, U., Elklit, A., & Simonsen, E. (2021). Differences between ICD-11 PTSD and Complex PTSD on DSM-5 section III personality traits. European Journal of Psychotraumatology. Doi. 10.1080/20008198.2021.1894806
Møller, L., Augsburger, M., Elklit, A., Søgaard, U., & Simonsen, E. (2020). Traumatic experiences, ICD-11 PTSD & Complex PTSD and the overlap with ICD-10 diagnoses. Acta Psychiatrica Scandinavia, 1-11. Doi: 10.1111/acps.13161.
Yderligere relevante publikationer:
Hyland, P., Murphy, J., Shevlin, M., Vallieres, F., McElroy, E., Elklit, A., Christoffersen, M. & Cloitre, M. (2017): Variation in post-traumatic response: the role of trauma type in predicting ICD-11 PTSD and CPTSD symptoms. Social Psychiatry Psychiatric Epidemioligy. Doi: 10.1007/s00127-017-1350-8
Murphy, S., Elklit, A., Dokkedahl, S. & Shevlin, M. (2016). Testing the validity of the proposed ICD-11 PTSD and complex PTSD criteria using a sample from Nothern Uganda. European Journal of Psychotraumatology. Doi: 10.3402/ejpt.v7.32678
Andersen, T. E., Hansen, M., Ravn, S. L., Seehus, R., Nielsen, M., & Vægter, H. B.(2017). Validation of the PTSD-8 scale in chronic pain patients. Pain Medicine, 19(7), 65-72. Doi: 10.1093/pm/pnx166
Omkring 5-15 % af personer, der pådrager sig en hjernerystelse, oplever vedvarende post-concussion symptomer (PCS) mere end tre måneder efter skaden. Årsagerne til PCS er komplekse og antages at bero på et samspil mellem biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Tilknytningsstile, som udvikles tidligt i livet, aktiveres ofte i forbindelse med belastende eller stressende situationer med henblik på at skabe tryghed og regulere følelsesmæssige reaktioner. Tilknytning kan derfor være en vigtig faktor i forståelsen af, hvordan interpersonelle processer påvirker udviklingen af PCS og relaterede helbredsproblemer.
Formålet med dette projekt var at undersøge sammenhængen mellem tilknytning, sygdomsopfattelse, sygdomsadfærd og symptomrapportering blandt unge personer, der har haft en hjernerystelse.
Publikationer:
Tuborgh, A., Svendsen, S.W., Elklit, A., Hunter, J., Jensen, J.S., Ørnbøl, E., Schröder, A., Nielsen, J.F., Thastum, M.M., Næss-Schmidt, E.T. and Rask, C.U. (2025). Is Self-Report of Attachment Patterns in Young People Stable From Three to Nine Months After a Concussion? Scandinavian Journal of Pschology, 67, 459–472. Doi: 10.1111/sjop.13094.
Tuborgh, A., Svendsen, S. W., Elklit, A., Hunter, J., Ørnbøl, E., Jensen, J. S., Schröder, A., Nielsen, J. F., Næss-Schmidt, E. T., Thastum, M. M. & Rask, C. U. (2023). Does insecure attachment affect treatment outcome in young persons with post-concussion symptoms? A secondary analysis of the GAIN trial. Journal of Psycosomatic Research. Doi: 10.1016/j.jpsychores.2022.111100
Tuborgh, A., Svendsen, S. W., Elklit, A., Hunter, J., Jensen, J. S., Schröder, A., Nielsen, J. F., Thastum, M. M., Næss-Schmidt, E. T., & Rask, C. U. (2021). Attachment and symptom reporting in adolescents and young adults after a concussion. Journal of Psychosomatic Research, 150. Doi: 10.1016/j.jpsychores.2021.110603.
Tuborgh, A., Svendsen, S. W., Schröder, A., Elklit, A., Hunter, J. & Rask, C. U., jun. (2019). Attachment style and symptom reporting in young persons with concussion. Journal of Psychosomatic Research. 121, 123. Doi: 10.1016/j.jpsychores.2019.03.072
Publikationer:
Jakobsen, A. V. (2021). Family impact of Complex Childhood Epilepsy. [Ph.D. thesis, SDU]. Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. DOI: 10.21996/6vb4-7q17. Anne Vagner Jakobsens Ph.d. kan læses her.
Jakobsen, A. V., & Elklit, A. (2021). Post-traumatic stress disorder (PTSD) symptoms in children with severe epilepsy. Epilepsy & Behavior, 122, Article 108217. DOI: 10.1016/j.yebeh.2021.108217
Jakobsen, A. V., & Elklit, A. (2021). Self-control and coping responses are mediating factors between child behavior difficulties and parental stress and family impact in caregivers of children with severe epilepsy. Epilepsy & behavior, 122, Article 108224. Doi: 10.1016/j.yebeh.2021.108224
Jakobsen, A. V., Møller, R. S., Nikanorova, M., & Elklit, A. (2020). The impact of severe pediatric epilepsy on experienced stress and psychopathology in parents. Epilepsy & behavior, 113, Article 107538. Doi: 10.1016/j.yebeh.2020.107538
Projektet undersøgte effektiviteten af et recovery-program efter intensivbehandling. Recovery-programmet var udviklet til at forbedre livskvaliteten og det psykiske helbred, men havde dog ingen effekt, ifølge undersøgelsen.
Publikationer:
Jensen, J., Egerod, I., Overgaard, D., Bestle, M., Elklit, A., Jakobsen, L.S. & Laurid-sen, H. (2016). A recovery program to improve quality of life, sense of coherence and psychological health in ICU survivors: A multicenter randomized controlled trial, the RAPIT study. Intensive Care Medicine 42(11), 1733-1743. Doi: 10.1007/s00134-016-4522-1
Dette projekt blev udarbejdet i Region Syddanmark i samarbejde med Smertecenter Syd og omhandlede betydningen af komorbiditet mellem PTSD og kroniske smerter. Studierne fandt høj prævalens af PTSD blandt kroniske smertepatienter og omvendt kroniske smerter blandt PTSD-patienter. Dette har behandlingsmæssig betydning, da de to tilstande vedligeholder hinanden og hindrer behandling.
Projektet havde til formål at vurdere prævalensen af PTSD blandt kroniske smertepatienter, hvorvidt nogle smertediagnoser var stærkere forbundet med PTSD end andre, hvorvidt traumetyper havde en betydning for forekomsten af PTSD blandt kroniske smertepatienter, samt om der var køns-og aldersrelaterede forskelle.
Projektet blev ledet af Tonny Elmose Andersen.
Publikationer:
Andersen, T. E., Andersen, P. G., Vakkala, M. A. & Elklit, A. (2012). The traumatised chronic pain patient – Prevalence of posttraumatic stress disorder - PTSD and pain sensitisation in two Scandinavian samples referred for pain rehabilitation. Scandinavian Journal of Pain, 3, 39-43. Doi: 10.1016/j.sjpain.2011.10.001
Andersen, T. E., Elklit, A. & Vase, L.(2011) The Relationship between Chronic Whiplash-Associated Disorder and Posttraumatic Stress Attachment-Anxiety may be a Vulnerability Factor. European Journal of Psychotraumatology , 2. Doi: 10.3402/ejpt.v2i0.5633
Projektet undersøgte forholdet mellem forskellige erfaringer med børnemishandling (BM) og forstyrret spisning (FS) i en stor befolkningsprøve af unge danske voksne. Deltagerne gennemførte et struktureret interview om sociodemografiske, psykologiske og fysiske domæner. Deltagere, der havde en historie med BM, oplevede højere niveauer af FS end ikke-mishandlede deltagere. Forholdet mellem følelsesmæssigt og seksuelt misbrug med FS blev delvist forklaret via deltagernes niveau af PTSD-symptomer og selvværd. Følelsesmæssigt misbrug havde en større indvirkning på selvværd, og seksuelt misbrug havde en større indvirkning på PTSD-symptomer. Forholdet mellem polyviktimisering og FS var fuldt ud medieret af PTSD og selvværd.
Projektet blev ledet af Nele Marie Wolf.
Publikationer:
Wolf, N. & Elklit, A. (2018). The impact of different types of child maltreatment on disordered eating in adulthood: A mediating role of PTSD and self-esteem? Journal of Child and Adolescent Trauma, 1-12. Doi: 10.1007/s40653-018-0224-x
Roenholt, S., Beck, N. N., Karsberg, S. H., & Elklit, A. (2012). Post-traumatic stress symptoms and childhood abuse categories in a national representative sample for a specific age group: associations to body mass index. European journal of psychotraumatology, 3, Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.17188
Projektet undersøgte forekomsten af og prædiktorer for PTSD blandt patienter med brystkræft. Undersøgelsen var en etårs opfølgning af 64 tidligere brystkræftpatienter. PTSD, subklinisk PTSD, forsinket PTSD og adskillige teoridrevne prædikative variable blev undersøgt. 13% af patienterne udviste symptomer på sygdomsrelateret PTSD sammenlignet med 7% ved den indledende undersøgelse (6 uger efter diagnosen). Der blev observeret betydelige ændringer i alle PTSD-klynger (genoplevelse, undgåelse og årvågenhed), som i de fleste tilfælde repræsenterede et fald i symptomniveauet. Primitivt forsvarsniveau, følelsesmæssig coping, undvigende adfærd og negativ affektivitet var prædikative variable og kunne forklare 65% af variabiliteten ved PTSD-sværhedsgraden et år efter diagnosen. Tidlig screening for de ovennævnte fire variabler kan muliggøre tidlig identifikation af de patienter, der er mest udsatte for at udvikle PTSD.
Publikationer:
Elklit, A. & Blum, A. (2010): Psychological adjustment one year after the diagnosis of breast cancer: a prototype study of delayed PTSD. British Journal of Clinical Psychology, 50, 350-363. Doi: 10.1348/014466510X527676
Selvom sorg er en naturlig reaktion på tab, kan nogle efterladte udvikle alvorlige psykiske reaktioner, herunder PTSD. Videnscenteret har forsket i sorgreaktioner og PTSD blandt ældre efterladte med særligt fokus på psykisk trivsel efter tabet af en ægtefælle. Forskningen har blandt andet undersøgt forekomsten af PTSD, betydningen af personlighed for sorgreaktioner samt de symptomstrukturer, der kendetegner traumereaktioner hos ældre efterladte.
Formålet med forskningen var at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan ældre håndterer tab og sorg, og hvordan personer med vedvarende eller særligt belastende reaktioner bedst kan identificeres og støttes.
Publikationer:
O’Connor & Elklit, A. (2015). Treating PTSD symptoms in older adults. In U. Schnyder & M. Cloitre: Evidence Based Treatments for Trauma-Related Psychological Disorders - A Practical Guide for Clinicians (pp. 381-397). Berlin: Springer. Doi: 10.1007/978-3-319-07109-1_20.
Armour, C., O’Connor, M., Elklit, A. & Elhai, J (2013).: Assessing PTSD's Latent Structure in Elderly Bereaved European Trauma Victims: Evidence for a Five Factor Dysphoric and Anxious Arousal Model. Journal of Nervous and Mental Disease, 210(10), 901-906. Doi: 10.1097/NMD.0b013e3182a5befb
Elklit, A. & O’Connor, M. (2003). Ældre, der sørger – om posttraumatisk stress for-styrrelse hos ældre efterladte og betydningen af personlighed for sorgreaktionen. Psykolog Nyt, 57, (21), 3-11.
Elklit, A. & O’Connor, M. (2005). Post-traumatic stress disorder in a Danish population of elderly bereaved. Scandinavian Journal of Psychology, 46, 439-445.
Videnscenteret har gennemført flere projekter om forældrereaktioner efter spædbarnsdød. Et af projekterne omfattede 93 forældre, som havde været indlagt og mistet et spædbarn. Dette projekt blev suppleret af en systematisk gennemgang af den internationale forskning på området. Et andet projekt var en prospektiv undersøgelse, der fulgte 602 forældre og 84 venner af forældreparrene i samarbejde med Landsforeningen Spædbarnsdød. Resultaterne viste, at 17 % af forældrene opfyldte kriterierne for PTSD, og at kvinder oplevede større sorgreaktioner end mænd. Forældre udviste forhøjede niveauer af traumereaktioner og psykisk belastning i op til fem år efter tabet, særligt i form af interpersonel sensitivitet og aggression. Undersøgelserne peger på tilknytning, coping og social støtte som vigtige faktorer i udviklingen og vedligeholdelsen af posttraumatiske stresssymptomer efter spædbarnsdød.
Forskningen på området bidrager med viden om, hvordan forældre bedst kan støttes efter tabet af et spædbarn, og hvordan psykosociale indsatser kan tilrettelægges for at imødekomme de særlige behov, som opstår i kølvandet på et så alvorligt tab.
Publikationer:
Christiansen, D. M. (2019). The trauma of infant loss. International Journal of Birth & Parent Education, 6(2), 15-19.
Christiansen, D. M. (2017). Posttraumatic stress disorder in parents following infant death: A systematic review. Clinical Psychology Review, 51, 60-74. Doi: 10.1016/j.cpr.2016.10.007
Shevlin, M., Boyda, D., Elklit, A. & Murphy. S. (2014). Adult attachment styles and the psychological response to infant bereavement. European Journal of Psychotraumatology. 5: 23295. Doi: 10.3402/ejpt.v5.23295
Murphy, S., Shevlin, M., & Elklit, A. (2014). Psychological Consequences of Pregnancy Loss and Infant Death in a Sample of Bereaved Parents. Journal of Loss and Trauma, 19(1) 56-69.
Christiansen, D., Olff, M. & Elklit, A. (2013). Parents bereaved by infant death: PTSD symptoms up to 18 years after the loss. General Hospital Psychiatry, 35(6), 605-611. Doi:10.1016/j.genhosppsych.2013.06.006
O’Connor, M. & Elklit, A. (2010). Forståelse og behandlingen af sorgforløb. Stjernen, 19 (3), 14-18.
Jind, L., Elklit, A. & Christiansen, D. (2010): Cognitive Schemata and Processing among Parents Bereaved by Infant Death. Journal of Clinical Psychology in Medical Settings, 17 (4), 366-377. Doi: 10.1007/s10880-010-9216-1
Elklit, A. & Guðmundsdóttir, D. B. (2006): Assessment of guidelines for good psychosocial practice for parents who have lost an infant through perinatal or postnatal death. Nordic Psychology, 58(4), 315-330.
O’Connor, M. & Elklit, A. (2004). Forståelse og behandlingen af sorgforløb. Psykolog Nyt, 58, (22), 3-9.
Elklit, A. & Jind, L. (1999). Forældrereaktioner på spædbarnsdød, København: Forlaget Skolepsykologi/Dansk Psykologisk Forlag, 1-152.
Elklit, A. (1999). Kønsforskelle, social støtte og trivsel i parforhold hos forældre, der har mistet et spædbarn. Stjernen, 8 (1), 33-37.
Jind, L & Elklit, A. (1998). Cognitive Processing of Emotional Loss. Paper presented at the 4th Congress of the International Society for Cultural Research and Activity Theory, Aarhus, June 7-11, 1998. In Hedegaard, M. & Chaiklin, S. (Eds.): Activity Theory and Cultural Historical Approaches to Social Practice. Aarhus, Denmark: Department of Psychology, University of Aarhus. 289-290.
Elklit, A. (1997). En profil af forældre, der har mistet et spædbarn: Hvad skete der ved dødsfaldet, og hvordan forholdt forældrene sig til det. Stjernen, 6 (4), 5-9.
Elklit, A. (1997). Hvor belastede er forældre, der har mistet et spædbarn? Stjernen, 6(5), 5-9.
Elklit, A. (1996). Fire forskellige sorgmønstre. Stjernen, 5 (5), 17-18.
Publikationer:
Jeggesen, A., Gudmundsdóttir, D. B. & Elklit, A. (2012). Posttraumatic Stress Disorder in Adolescent and Young Adult Survivors of Childhood Cancer. Nordic Psychology, 64, 291-304. Doi: 10.1080/19012276.2012.768037
35% af forældrene rapporterede, at deres barn havde et handicap. 20% af kvinderne opfyldte kriterierne for PTSD på undersøgelsens tidspunkt, og yderligere 10% opfyldte kriterierne for en subklinisk PTSD-diagnose. Kvindeligt køn, barnets handicap, generel belastning under indlæggelsen, oplevede vanskeligheder i kontakt med hospitalspersonale, oplevet belastning ved hjemkomst og følelsesmæssig coping, forklarede 72% af graden af traumatisering.
Psykologisk støtte og intervention anbefales under hospitalsopholdet hos et for tidlig født spædbarn, der har et handicap, og efter hjemkomsten for at forhindre udviklingen af kronisk PTSD.
Publikationer:
Elklit, A., Hartvig, T., & Christiansen, M. (2007). Psychological Sequelae in Parents of Extreme Low and Very Low Birth Weight Infants. Clinical Psychology in Medical Settings, 14, 238-247.
Tværsnitsundersøgelsen omfattede 90 forældre til børn indlagt på Børneintensiv Afdeling på Aarhus Universitetshospital mellem august 2011 og august 2012. Forældrene udfyldte en spørgeskemapakke i forbindelse med barnets udskrivelse. Omkring en tredjedel af forældrene opfyldte kriterierne for ASD eller subklinisk ASD. Der blev ikke fundet signifikante kønsforskelle i symptombelastningen, når symptomerne blev analyseret dimensionelt. Ved kategoriske analyser opfyldte 17 % af mødrene og 7 % af fædrene kriterierne for ASD. Mødre til meget små børn rapporterede højere niveauer af akut stress, mens fædre til alvorligt syge børn udviste flere symptomer på akut stress.
Både mødre og fædre rapporterede stor tilfredshed med den pleje og støtte, de modtog på afdelingen. Oplevelsen af støtte fra sygeplejerskerne var høj hos begge forældregrupper, og den oplevede kvalitet af plejen var positivt forbundet med akut stress, men ikke med sygdommens sværhedsgrad eller frygten for at miste barnet.
Projektet blev ledet af Jesper Mortensen.
Publikationer:
Mortensen, J., Simonsen, B. O., Eriksen, S. B., Skovby, P., Dall, R. & Elklit, A. (2014). Family-centred care and traumatic symptoms in parents of children admitted to PICU. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 29(3), 495-500. Doi: 10.111/scs.12179
Projektet undersøgte Wallanders og Varnis (1998) handicap-stress-coping-model samt forekomsten af psykiske belastningsreaktioner og PTSD blandt 150 islandske forældre til kronisk syge børn. Derudover blev betydningen af social støtte i krisesituationer undersøgt på to forskellige tidspunkter.
På trods af den heterogene deltagergruppe med forskellige sygdomstyper opfyldte 13,2 % af forældrene kriterierne for PTSD, mens yderligere 28,6 % havde symptomer svarende til subklinisk PTSD.
Resultaterne viste, at emotionel coping, omfanget af den daglige pleje, tiden siden diagnosen og ændringer i beskæftigelse som følge af barnets sygdom tilsammen forklarede 71 % af variansen i den samlede score på Harvard Trauma Questionnaire (HTQ). Samtidig kunne tiden siden diagnosen, længden af hospitalsindlæggelser og omfanget af sygdomsrelateret daglig pleje forklare 40 % af variansen i HTQ-scoren.
Publikationer:
Guðmundsdóttir, H., Guðmundsdóttir, D., & Elklit, A.(2006) Risk and resistance factors for psychological distress in Icelandic parents of chronically ill children: An application of the the Wallander and Varni’s disability-stress coping model. Clinical Psychology in Medical Settings, 13, 299-306.
Hovedformålet med projektet var at undersøge ændringer i tilknytningsdimensioner, PTSD og depression fra baseline før behandling til fem måneder efter behandling. Derudover blev sammenhængen mellem undvigelse og PTSD samt depression blandt kvinder, der nyligt var blevet diagnosticeret med æggestok-, endometrium- eller livmoderhalskræft, undersøgt.
Patienterne blev bedt om at udfylde den reviderede Adult Attachment Scale, Harvard Trauma Questionnaire og Major Depression Inventory ved baseline og igen ved 5 måneders opfølgning. Undersøgelsen fandt signifikante positive ændringer inden for angsttilknytningsdimensionen blandt kvinder med ovariecancer, en signifikant reduktion af PTSD blandt endometriekræftpatienter og små ændringer i depression blandt alle kræftformer. Angsttilknytningsdimensionen øgede signifikant risikoen for PTSD og depression. Justeringen af rehabilitering i henhold til patientens angsttilknytning indeholder muligheder for indirekte påvirkning af PTSD og depression symptomer.
Projektet blev ledet af Kamila Adellund Holt.
Publikationer:
Adellund Holt, K., Jensen, P. T., Gilså Hansen, D.4, Elklit, A., Mogensen, O. (2016). Rehabilitation of Women with Gynaecological Cancer – the association between Adult Attachment, Post-Traumatic Stress Disorder, and Depression. Psych-Oncology, 25(6), 691-698. Doi: 10.1002/pon.3996
Projektet består af en række undersøgelser af mennesker, der lever med HIV. Forskningen omfatter blandt andet kortlægning af psykologiske forhold blandt HIV-positive samt et interventionsprojekt. Derudover har projektet undersøgt ensomhed blandt ældre personer med HIV og de faktorer, der er forbundet hermed. Sidstnævnte bygger på en litteraturgennemgang af 23 studier, som belyser de særlige udfordringer og problemstillinger, ældre mennesker med HIV kan opleve.
Publikationer:
Larsen, S. B (2020). Ensomhed blandt ældre med HIV - et narrativt review af forekomst og sammenhænge. Syddansk Universitet
Reviewet kan læses her
Elklit, A. (1998). Traumatisering, forsvar og belastning hos HIV-positive. Forskningsnyt fra psykologien, 7 (5), 4-6.
Elklit, A. (1998). Psykisk sundhed, symptomatologi, social støtte og mestring hos HIV-positive: En litteraturoversigt. Nordisk Psykologi, 50 (2), 120-134.
Pedersen, S.S. & Elklit, A. (1998). Traumatisation, Psychological Defense Style, Coping, Symptomatology, and Social Support in HIV-positive: A Pilot Study. Scandinavian Journal of Psychology, 39 (2), 55-60.
Deltagerne blev undersøgt med en række spørgeskemaer om blandt andet spiseadfærd, selvværd, coping-strategier, oplevet stress, forsvarsmekanismer og traumereaktioner. Resultaterne viste, at kvinder med spiseforstyrrelser adskilte sig fra kvinder uden spiseforstyrrelser ved at anvende mere primitive forsvarsmekanismer, opleve større stress, benytte mindre hensigtsmæssige coping-strategier og have lavere selvværd. Undersøgelsen viste desuden, at bedring efter en spiseforstyrrelse var forbundet med en normalisering af både adfærdsmæssige og psykologiske forhold. Projektet blev ledet af Helle Blaase.
Projektet undersøgte også sammenhængen mellem emotionelt betinget spiseadfærd, traumatiske oplevelser, mentalisering, coping-stil og selvværd. I alt deltog 286 danskere med selvrapporterede problemer med at kontrollere deres spisevaner. Resultaterne viste blandt andet, at både antallet af oplevede traumetyper og erfaringer med barndomstraumer var forbundet med senere emotionelt betinget spiseadfærd. Projektet resulterede i et speciale udarbejdet af Ina Thøstesen og Maria Toulopova ved Københavns Universitet.
Publikationer:
Blaase, H. & Elklit, A. (2001): Psychological characteristics of women with eating disorders – permanent or transient features. Scandinavian Journal of Psychology, 42, 467- 478.
Undersøgelsen omfattede 52 patienter, som var blevet indlagt på intensivafdeling efter en traumatisk skade. Oplysninger om skadens sværhedsgrad og behandlingsforløbet på intensivafdelingen blev indhentet fra patientjournaler. Inden for den første måned efter ulykken blev deltagernes demografiske forhold, akutte stresssymptomer, oplevede sociale støtte, copingstil, følelse af sammenhæng (SOC) og kontrolopfattelse undersøgt. Seks måneder senere blev PTSD-symptomer vurderet ved hjælp af Harvard Trauma Questionnaire (HTQ).
Ved opfølgningen seks måneder efter skaden udviste 19,2 % af deltagerne høje niveauer af PTSD-symptomer. Resultaterne viste, at køn, længden af bevidstløshed, dissociation, hyperarousal og kontrolopfattelse var faktorer, der kunne bidrage til at identificere patienter med øget risiko for at udvikle PTSD efter intensiv behandling som følge af en traumatisk skade.
Projektet blev ledet af Mette Ratzer og gennemført i samarbejde med Aarhus Universitetshospital.
Publikationer:
Ratzer, M., Romano, E. & Elklit, A. (2014). Posttraumatic Stress Disorder in Patients Following Intensive Care Unit Treatment: A Review of Studies Regarding Prevalence and Risk Factors. Journal of Treatment and Trauma, 3(2), 1-15. Doi: 10.4172/2167-1222.1000190
Ratzer, M., Brink, O., Knudsen, L. & Elklit, A. (2014). Posttraumatic stress in intensive care unit survivors – a prospective study. Health Psychology and Behavioral Medicine, 2(1), 882-898. Doi: 10.1080/02646838.2014.945516
Undersøgelsen identificerede en række risikofaktorer, der allerede kan afdækkes inden for de første tre måneder efter ulykken. Blandt disse var forhøjede niveauer af PTSD-symptomer, katastrofetænkning, bevægelsesrelateret angst og depression. Resultaterne peger på, at tidlig identifikation af patienter med en særlig psykosocial risikoprofil kan gøre det muligt at iværksætte målrettede indsatser, som potentielt kan forebygge udviklingen af kroniske smerter og reducere risikoen for varig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
På undersøgelsestidspunktet fandtes der ikke et tilsvarende tilbud i det offentlige behandlingssystem. Der er derfor tale om et behandlingskoncept, som tidligere har vist sig både effektivt og økonomisk bæredygtigt i canadiske studier.
Publikationer:
Andersen, T. E., Karstoft, K-I., Brink, O. & Elklit, A. (2016). Pain-catastrophizing and fear-avoidance beliefs as mediators between post-traumatic stress symptoms and pain following whiplash injury – A prospective cohort study. European Journal of Psychotraumatology, 20(8):1241-52. Doi: 10.1002/ejp.848
Andersen, T. E., Elklit, A., & Brink O. (2013). PTSD symptoms mediate the effect of attachment on pain and somatisation after whiplash injury. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 9, 1-8.
Andersen, T. E. (2012). The development of chronic pain. A diathesis-stress perspective on whiplash associated disorders and other pain conditions. Ph.D. Syddansk Universitet.
Andersen, T. E., Elklit, A. & Vase, L. (2011). The Relationship between Chronic Whiplash-Associated Disorder and Posttraumatic Stress - Attachment-Anxiety may be a Vulnerability Factor. European Journal of Psychotraumatology, 2. Doi: 10.3402/ejpt.v2i0.5633
Jones, A. & Elklit, A. (2007). The Association between Gender, Coping, and Whiplash Related Symptoms in Sufferers of Whiplash Associated Disorder. Scandinavian Journal of Psychology, 48 (1), 75-80.
Elklit, A. & Jones, A. (2006). The Association between Anxiety and Chronic Pain After Whiplash Injury: Gender-specific Effects. Clinical Journal of Pain, 22 (5), 487-490.
Elklit, A.(2000) Følger af whiplash. København: PTU.
I alt deltog 45 patienter (8 mænd og 37 kvinder). Sammenlignet med en dansk normgruppe rapporterede deltagerne højere niveauer af blandt andet problemer med impulsregulering, interoceptiv bevidsthed, følelser af utilstrækkelighed og værdiløshed, frygt for modenhed samt interpersonel mistillid. Vægttabet varierede fra 12 % til 60 % af startvægten. Resultaterne viste, at binge-spisning og følelser af ineffektivitet var forbundet med variationer i vægttabet efter operationen.
Undersøgelsen peger på, at symptomer på spiseforstyrrelser kan have betydning for resultaterne efter bariatrisk kirurgi og understreger behovet for at inddrage psykologiske faktorer mhp. at optimere behandlingsudbyttet og vægttabet efter operationen.
Publikationer:
Beck, N.N., Mehlsen, M. & Støving, R.K. (2012). Psychological Characteristics and Associations with Weight Outcomes two Years after Gastric Bypass Surgery: Postoperative Eating Disorder Symptoms are associated with Weight Loss Outcomes. Eating Behaviors, 13(4), 394-397.
132 personer blev vurderet med Harvard Trauma Questionnaire, Trauma Symptom Checklist og Crisis Support Scale. En måned efter tabet opfyldte 29,5% af patienterne kriterierne for klinisk PTSD, og yderligere 26,2% opfyldte kriterierne for subklinisk PTSD. Negativ affektivitet, social støtte og locus of control i forhold til tabet forudsagde 57% af variansen i PTSD-sværhedsgrad.
Et fokus på disse risikofaktorer umiddelbart efter dødsfaldet kunne hjælpe med at identificere personer, der er i fare for at udvikle PTSD som følge af dødsfaldet. Seks måneder efter tabet havde 21,6% af patienterne PTSD, hvilket er et fald på 8,6% fra, da PTSD blev målt en måned efter tabet. Indtagelse af medicin efter tabet, dødssted, ikke at have en nærtstående fortrolig, negativ affektivitet og A2-kriteriet forudsagde 65% af PTSD-sværhedsgraden. Et betydeligt antal af de pårørende var stadig i stor risiko for at udvikle PTSD seks måneder efter tabet.
Projektet blev ledet af Tina Edstoft Kristensen.
Publikationer:
Kristensen, T. E., Elklit, A. & Karstoft, K.-I. (2012): Post-traumatic stress disorder after bereavement: Early psychological sequelae of losing a close relative due to terminal cancer. Journal of Trauma and Loss, 17, 1-14. Doi: 10.1080/15325024.2012.665304
Kristensen, T. E., Elklit, A., Karstoft, K.-I., & Palic, S. (2013). Predicting Chronic Post-traumatic stress disorder in Bereaved Relatives: A 6-Month Follow-Up Study. American Journal of Hospice and Palliative Medicine, 31(4), 396-405. Doi: 10.1177/1049909113490066.
Undervægt blev defineret af et Body Mass Index (BMI) <18,5, overvægt blev defineret af et BMI mellem 25 og 30, mens fedme blev defineret af et BMI >30. PTSD-symptomatologi og børnemisbrug var signifikant forbundet med både undervægt og overvægt/fedme. Emotionelt misbrug i barndommen var især forbundet med undervægt, mens seksuelt misbrug og overordnet misbrug især var forbundet med overvægt/fedme.
Projektet blev ledet af Stine Roenholt og blev udført i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Publikationer:
Roenholt, S., Beck, N. N., Karsberg, S. H & Elklit, A.(2012) Post-Traumatic Stress Symptoms and Childhood Abuse Categories in a National Representative Sample for a Specific Age Group: Associations to Body Mass Index. European Journal of Psychotraumatology, 3. Doi:10.3402/ejpt.v3i0.17188
614 respondenter gennemførte Harvard Trauma Questionnaire, Crisis Support Scale, Hopkins Symptom Checklist-25 og Dyadic Adjustment Scale. Derudover blev demografiske variabler inkluderet for at identificere faktorer, der kunne forudsige PTSD. Partnere til epileptikere havde en øget risiko for at udvikle PTSD, når de boede sammen med en patient med epilepsi. Identificerede variabler, der kunne forklare PTSD, var: Hyppighed af epileptiske anfald, medicintyper, bivirkninger, samt objektiv og subjektiv epilepsi sværhedsgrad, angst og depression. Højt niveau af social støtte reducerede niveauet af traumatisk stress.
Projektet blev ledet af Ditte Aagaard Norup, og blev udarbejdet i samarbejde med Dansk Epilepsiforening.
Publikationer:
Norup, D. A. & Elklit, A. (2013). Post-traumatic stress disorder in Partners of People with Epilepsy. Epilepsy & Behavior, 27(1), 225-232. Doi: 10.1016/j.yebeh.2012.11.039
Jakobsen, A. V., & Elklit, A. (2021). Self-control and coping responses are mediating factors between child behavior difficulties and parental stress and family impact in caregivers of children with severe epilepsy. Epilepsy & behavior, 122. Doi:10.1016/j.yebeh.2021.108224
Publikationer:
Øland, J., Jensen, J., Melsen, B. & Elklit, A. (2010). Are personality patterns and clinical syndromes associated with patients’ motives and perceived outcome of orthognathic surgery? Journal of Oral and Maxillofacial Surgery, 68, 3007-3014. Doi: 10.1016/j.joms2010.07.077
Øland, J., Jensen, J., Elklit, A. & Melsen, B. (2011). Motives for Surgical-Orthodontic Treatment and Impact of Treatment on Psychological well-being and Satisfaction: A Prospective Study of 118 patients. Journal of Oral and Maxillofacial Surgery, 69, 104-113. Doi: 10.1016/j.jams.2010.06.203
Studiet var en pilotundersøgelse, der havde til formål at undersøge kønsforskelle i ekspressiv skrivning som intervention hos forældre til børn med leukæmi. Undersøgelsen fandt, at ekspressiv skrivning har en signifikant effekt som intervention, samt at der er signifikante kønsforskelle for interventionen.
Publikationer:
Christiansen, D. M., Martino, M. L., Elklit, A. & Freda, M. F. (2022). Sex differences in the outcome of expressive writing in parents of children with leukaemia. Clinical Psychology in Europe, 4(1), e5533. Doi: 10.23668/psycharchives.5191
Ph.d. studerende Annette Kjær Fuglsang undersøgte akut stressforstyrrelse i ulykkesskader. Projektet resulterede i de to nedenstående artikler.
Publikationer:
Fuglsang, A.K., Moergeli, H., Schnyder, U. (2004). Does acute stress disorder predict post-traumatic stress disorder in traffic accident victims? Analysis of a self-report inventory. Nordic Journal of Psychiatry, 58, 223-229.
Projektet undersøgte betydningen af medfølelse med andre og med sig selv under COVID-19-pandemien i relation til sociale relationer, isolation og ensomhed. Projektet blev ledet af Coimbra Universitet i Portugal og blev gennemført som et internationalt samarbejde med deltagelse af 21 lande.
Publikationer:
Matos, M., McEwan, K., Kanovský, M. et al. (2022). Compassion Protects Mental Health and Social Safeness During the COVID-19 Pandemic Across 21 Countries. Mindfulness. Doi: 10.1007/s12671-021-01822-2
Matos, M., McEwan, K., Kanovský, M. et al. (2021). Fears of compassion magnify the harmful effects of threat of COVID‐19 on mental health and social safeness across 21 countries. Clinical Psychology & Psychotherapy. Doi: 10.1002/cpp.2601
Matos, M. McEwan, K., Kanovský, M. et al. (2021). The role of social connection on the experience of COVID-19 related post-traumatic growth and stress. PloS one, 16(12), e0261384. Doi: 10.1371/journal.pone.0261384
Matos, M., McEwan, K., Kanovský, M. et al. (2023). Improvements in compassion and fears of compassion throughout the COVID-19 pandemic: A multinational study. International Journal of Environmental Research and Public Health,20(3), 1845. Doi: 10.3390/ijerph20031845
Relevante publikationer om COVID-19:
Ghazali, S. R., Yong, C. Y., Elklit, A., Albert, A., Rehman, S., & Ling, A. A. (2025). Rates of Trauma Exposure, Posttraumatic Stress Disorder (PTSD), Depression, and Anxiety Symptoms in Primary School Children: Findings from Six Months Before the COVID-19 Pandemic. Adolescent Psychiatry. Doi:10.2174/0122106766343130250602105123
Videnscenteret deltog i et større internationalt projekt om at undersøge sammenhængene mellem forskellige former for smerter og tidlige barndomsovergreb. Projektet blev ledet af McGill universitetet i Canada med deltagelse fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.
Publikationer:
Bussières, A. E., Hartvigsen, J., Ferreira, M. I., Ferreira, P. H., Hancock, M. J., Stone, L. S., Wideman, T. H., Boruff, J. & Elklit, A. (2020). Adverse childhood experience and adult persistent pain and disability: protocol for a systematic review and meta-analysis. Systematic Reviews, 9:215. Doi: 10.1186/s13643-020-01474-8
Videnscenteret samarbejdede i en årrække med Maja O´Connor fra Psykologisk Institut i Århus om at validere sorgskalaer for den nye WHO-diagnose, forlænget sorgreaktion.
Publikationer:
O'Connor, M., Vang, M. L., Shevlin, M., Elklit, A., Komischke-Konnerup, K. B., Lundorff, M., & Bryant, R. (2023). Development and validation of the Aarhus PGD scale for operationalizing ICD-11 and DSM-5-TR TR Prolonged Grief Disorder. Journal of affective disorders, 342, 201–209. Doi: 10.1016/j.jad.2023.09.022
Komischke-Konnerup, K. B., Vang, M. L., Lundorff, M., Elklit, A., & O’Connor, M. (2023). Do Early Symptoms of Prolonged Grief Disorder Lead to Symptoms of Posttraumatic Stress Disorder and Depression? A Longitudinal Register-Based Study of the Two First Years of Bereavement. Journal of Psychopathology and Clinical Science, 132(8), 996–1006. DOI: 10.1037/abn0000859
Vang, M. L., Prigerson, H. G., Elklit, A., Komischke-Konnerup, K. B., & O'Connor, M. (2022). Do we all grieve the same? A multigroup test of the dimensional structure of prolonged grief disorder among Danish bereaved partners and children. Psychiatry research, 318, 114937. Doi: 10.1016/j.psychres.2022.114937