Skip to main content

Børn

Vores forskning på dette område spænder bredt. Vi har stort fokus på måleredskaber til udredning af børn, samt undersøgelser vedr. overgreb i barndommen. Vi forsker derudover også i traumefokuseret behandling og samarbejder med de danske børnehuse.

Barndomstraumer er et af psykopatologiens ældste og mest centrale temaer. Otto Rank (1884-1939) mente endog, at fødslen udgjorde barnets første traumatiske oplevelse. Teorien mødte stærk kritik, men Ranks pointe om, at kroppen ’husker’ voldsomme sanseindtryk gik dog ikke tabt og er i dag anerkendt som et vigtigt aspekt af de krisepsykologiske efterreaktioner.
Børn kan, ligesom voksne, blive udsat for tilfældige, tragiske begivenheder som bilulykker, naturkatastrofer, dødsfald eller livstruende sygdomme. Men på et område er barndommen en særligt sårbar periode; børns forsvarsløshed og afhængighed af voksne kan misbruges og udnyttes. Vi advarer vores børn mod at gå med fremmede, fordi vi frygter pædofili og kidnapning, men desværre traumatiseres børn ofte bag hjemmets fire vægge af voldelige eller seksuelle overgreb, omsorgssvigt eller som vidner til vold mellem forældrene.

Forskning omkring børn og traumer
De seneste år har Videnscenteret udført en masse ny forskning inden for børne- og ungdomsområdet.
Vi har blandt andet haft fokus på måleredskaber til udredning af traumereaktioner hos børn og unge. Selv de mindste børn kan traumatiseres, og når det sker, er det vigtigt at sætte ind så hurtigt som muligt, for at undgå, eller i hvert fald mindske, de konsekvenser det kan have for barnet senere i livet. Børn udtrykker deres symptomer på andre måder end voksne, og derfor er det nødvendigt med måleredskaber, der er tilpasset den udtryksform, som børn i forskellige aldre besidder, så man kan identificere de børn, der har behov for behandling så tidligt som muligt.
Af disse grunde har videnscenteret udført flere studier, der vurderer validiteten og nøjagtigheden af de redskaber, der allerede findes i udlandet, som den amerikanske ”Darryl” test og ud fra disse studier, har man udviklet et tilsvarende dansk måleredskab, Thomas, der kan benyttes ned til 6 års alderen. Vi har derudover netop fået oversat Thomas-testen til grønlandsk, og er startet på implementeringen i Grønland. Herudover er en del forskning også rettet imod at udvikle et måleredskab, der kan måle traumareaktioner i endnu mindre børn ned til 4 år.

Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd udførte i 2008 et tværsnitsstudie af 4718 unge voksne på 24, født i 1984. 2980 unge deltog i et struktureret interview, der undersøgte deltagerens oplevelser omkring mishandling og omsorgssvigt i barndommen. Data fra dette studie har givet grobund for en masse forskning omkring konsekvenserne af mishandling i barndommen, og de faktorer der er med til at definere følgerne af disse oplevelser. Videnscenteret har bl.a. benyttet denne store mængde data til at undersøge associationer mellem de forskellige typer af mishandling i barndommen, PTSD, skole-relaterede problemer, og misbrug af alkohol og stoffer senere i livet. Formålet med disse studier er at kunne forudsige, hvilke børn der er mest udsatte for forskellige problematikker, ud fra hvilken type af svigt eller mishandling de har været udsat for. I sidste ende kan det bruges til at specificere indsatsen over for udsatte børn og unge og sikre, at de får den helt rigtige hjælp.

Nedenfor finder du en oversigt over aktuelle og afsluttede projekter inden for forskningsområdet. Du kan klikke dig videre til en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt projekt, ved at klikke på projektets titel. 

Kan du ikke finde det du leder efter?

Leder du efter information om kærestevold kan du finde det under vold her.
Hvis du er interesseret i projektet vedrørende forældre til syge børn, kan du finde projektet og dertilhørende publikationer under sygdom her. 
Hvis du er interesseret i stalking hvor børn er indblandet, kan du finde information om dette under vold her.
Leder du efter information om børn på behandlingshjem, kan du finde detunder rehabilitering her.
Hvis du er interesseret i traumatisering af børn i forbindelse med eksplosionsulykken i Seest kan du finde viden under katastrofer her. 
Leder du efter skoleundersøgelserne kan du finde dem under kultur her
Leder du efter noget om børnesoldater kan du finde det under krig her. 


Se vores publikationer om børn her.

Projekter relateret til forskningsområdet:


Aktuelle projekter

Grønland

Projektet har til formål at få implementeret de grønlandske udgaver af OCTS og Thomas-testen. Professor Ask Elklit og postdoc Sille Schandorph Løkkegaard var i Grønland i august 2019, med henblik på at oplære de grønlandske psykologer i brugen af udredningsinstrumenterne. Projektet udføres i samarbejde med Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet (Grønland). Du kan læse mere om implementeringen i Grønland her

Kommuneundersøgelsen

Videnscenter for Psykotraumatologi gennemfører i dette projekt en opfølgning på børn, som har været udsat for flere typer overgreb. Socialstyrelsen modtager løbende oplysninger fra de regionale børnehuse, som samles i en årsstatistik. Disse oplysninger rummer specifik information om overgrebets karakter (stressorer). Videnscenteret vil, i den første undersøgelse der blev foretaget, bruge denne viden til 1) at finde sammenhængen mellem demografi, arten af overgreb, familiære forhold og ydelse samt 2) at vurdere effekten af de enkelte overgreb mod børnene.
Vi vil ligeledes undersøge om arbejdet omkring børnene og deres sag i Børnehuset, fører til en indsats i kommunen, og dermed bidrager til en effekt for børnene.
Projektet ledes af Ask Elklit og forventes afsluttet i 2020. 

Validering af udredningsinstrumenter til identificering af PTSD hos børn

Målet med dette projekt er at udvikle, standardisere og validere tre udredende instrumenter, der skal identificere PTSD-symptomer hos børn i forskellige aldersgrupper. Standardiserede og validerede udredningsmetoder vil hjælpe psykologer med tidligt at identificere indikationer på traumesymptomer hos børn, samt kvalificere den bedste interventionsform hos dem, der behøver det.
De tre udredningsinstrumenter er DIPA, OCTS og ’Thomas-testen’. DIPA (Diagnostic Infant and Preschool Assessment) er et klinisk interview til barnets omsorgsperson og kan anvendes i udredningen af børn i alderen 1-6 år. OCTS (Odense Child Trauma Screening) er en story stem-test, som indeholder fortællinger og leg med dukker i en struktureret setting. OCTS kan anvendes til børn i alderen 4-8 år. ’Thomas-testen’ er en tegneserietest, hvor billeder understøtter spørgsmål og svar om PTSD-symptomer. ’Thomas-testen’ kan anvendes til børn fra 6-12 år.
De tre instrumenter afdækker ud fra hver deres testtradition barnets traumesymptomer og tilgodeser barnets alderstrin og sproglige udviklingsniveau. Valideringen af DIPA og Thomas-testen er foreløbigt afsluttet, hvorimod OCTS forventes afsluttet inden for nærmeste fremtid. I forbindelse med udgivelsen af IDC-11 opdateres og revideres udredningsinstrumenterne til de nye diagnosekriterier.
Projektet er ledet af postdoc Sille Schandorph løkkegaard og professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi og finansieret af Ole Kirk's Fond.

Relevante publikationer:
Løkkegaard, S.S. (2019). How Can We Identify Traumatized Children? A study on validating assessment tools for identifying children who suffer from trauma symptomatology. (1. udg.) Faculty of Health, University of Southern Denmark, Odense, Denmark.

Løkkegaard, S.S., Andersen, M. E., & Elklit, A. (2019). Validation of the Diagnostic Infant and Preschool Assessment in a Danish, Trauma-Exposed Sample of Young Children. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 7, 39-71.

Løkkegaard, S.S., Elmose, M., Eriksen, S. B., & Elklit, A. (2018). Odense Child Trauma Screening: Kodningsmanual. Videnscenter for Psykotraumatologi: Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.

Løkkegaard, S. S., Andersen, M. E., Eriksen, S. B., & Elklit, A. (2017). Odense Child Trauma Screening: Administrationsmanual. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Løkkegaard, S.S., Rønholt, S., Karsberg, S., & Elklit, A. (2017). Validation of the PTSD screening cartoon test "Darryl" in a Danish clinical sample of children and adolescents. International Journal of Methods in Psychiatric Research, 26(1). Doi: 10.1002/mpr.1514

Andersen, M. E., Eriksen, S. B., & Løkkegaard, S.S. (2016). Udvikling af et story stem-redskab til screening af traumatisering hos førskolebørn og yngre skolebørn. Matrix, 33(2), 4-18.

Eriksen, S. B., & Elklit, A. (2013). Metoder til undersøgelse af mindre børns mulige traumer ud fra story stem-traditionen. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

 


Afsluttede projekter

Børnemishandling i mikroskop – Er der forskel på skadevirkningerne afhængigt af tidspunkt for overgreb og forældrenes ressourcer?

Projektet havde til formål at kortlægge mulige skader og følgevirkninger under opvæksten hos børn, som har været udsat for overgreb og mishandling. Projektet skulle bidrage med ny viden, som kunne medvirke til, at forebyggende og behandlende indsatser fremover vil kunne målrettes og times langt bedre. Projektet undersøgte 2980 24-årige danskere, hvoraf 13% af havde været udsat for en form for overgreb under opvæksten. Videnscenteret har identificeret 3 grupper af børn, der har været udsat for forskellige slags overgreb og en kontrolgruppe af ikke-misbrugte for at vurdere risikofaktorer og følgevirkninger efter overgreb.
De danske registre blev brugt til at finde sammenhængen mellem de unges besvarelser med oplysninger om deres forældre, fra før de blev født og frem til de flyttede hjemmefra. Projektets formål var at skabe en omfattende model for overgrebsrisici, hvilket kan bruges til at forbedre den tidlige opsporing og optimere indsatsen i de interventioner, der skal foretages for at reducere de negative konsekvenser af overgreb mod børn og unge. Senere blev der under dette projekt, undersøgt om de forskellige typer børnemishandling hos den samme deltagergruppe havde en sammenhæng med et senere udviklet alkoholsmisbrug. Projektet blev ledet af professor Ask Elklit.

Afsluttet: December 2018

Relevante publikationer:
Murphy, S., Elklit, A., & Shevlin, M. (2017). Child maltreatment typologies and intimate partner violence: findings from a Danish national study of young adults. Journal of interpersonal violence.

Murphy, S. & Elklit, A. Validating Childhood Maltreatment Typologies Using Data Linkage. Journal of Loss and Trauma, 1-14. Doi: 10.1080/15325024.2017.1404204.

Murphy, S., Shevlin, M., Armour, C., Elklit, A., & Christoffersen, M. N. (2014). Childhood adversity and PTSD experiences: Testing a Multiple Mediator Model. Traumatology, 20(3), 225-231.


Ensomme unge

Forskning tyder på, at ensomhed har en særlig betydning i ungdommen. I dette projekt undersøgte vi, hvilke følgevirkninger ensomhed kunne have senere i livet, hvis det opstod i ungdomsårene. Et af studierne undersøgte, hvilken sammenhæng der var mellem ensomhed i ungdommen, depressive symptomer og selvmordstanker. Her fandt man en sammenhæng mellem depressive symptomer og ensomhed, men ingen sammenhæng blev fundet med køn og selvmordstanker. Et senere studie undersøgte sammenhængen mellem ensomhed i ungdomsårene, forskellige sociale relationer og indikatorer for psykopatologi. 
Dette studie fandt, at venskabsrelateret ensomhed og familierelateret ensomhed var associeret med depression, angst, og selvmordstanker. Venskabsrelateret ensomhed og romantisk ensomhed var ligeledes relateret til social fobi. Familierelateret ensomhed var alene associeret med bevidst selvskade og spiseforstyrrelser. Dette forskningsprojekt blev afsluttet i 2005, og var ledet af Mathias Lasgaard fra Psykologisk Afdeling, Århus Universitet. Projektet blev udført i samarbejde med professor Ask Elklit, fra Videnscenteret for Psykotraumatologi.

Afsluttet: 2011

Relevante publikationer:
Lasgaard, M., Goossens, L., Bramsen, R. H., Trillingsgaard, T., & Elklit, A.(2011): Different sources of loneliness are associated with different forms of psychopathology in adolescence. Journal of Research in Personality, 45, 233-237. Doi: 10.1016/j.jrp.2010.12.00

Lasgaard, M., Goosens, L. & Elklit, A.(2010): Loneliness, Depressive Symptomatology, and Suicide Ideation in Adolescence: Cross-Sectional and Longitudinal analyses. Journal of Abnormal Child Psychology, 39, 137-150. Doi: 10.1007a/s10802-010-9442-x

Lasgaard, M. (2010).Loneliness in adolescence: conceptualization, methodology, and empirical evidence: Phd Thesis.

Lasgaard, M. (2007). Reliability and validity of the Danish version of the UCLA Loneliness Scale. Personality and Individual Differences, 42(7), 1359-1366. Doi: 10.1016/j.paid.2006.10.013

Nielsen, A., & Lasgaard, M. (2007). Ensom eller bare ene? Ung Trivsel, (3), 14-16.

Lasgaard, M. (2007). Et ungdomsliv på egen hånd: - introduktion til forskning i ensomhed blandt unge. I A. Wiborg (red.), Der er bare ikke rigtig nogen...: - en antologi om unge og ensomhed (s. 40-57). København: Ventilen.

Lasgaard, M. (2006). Ensom blandt andre. En psykologisk undersøgelse af ensomhed hos unge i Danmark. Psykologisk studieskriftserie, 9(1), 1-131.

Lasgaard, M. S. (2006). Ensomme unge gemmer sig i klassen. Psykiatri Information, (3), 12-13.

Evaluering af voldsudsatte børn ved Krisecenter Odense

Dette projekt undersøgte børn der har været udsat vold i hjemmet, og som følge af dette har boet på Krisecenter Odense med deres mødre. Projektet undersøgte bl.a. børnenes trivsel, mestringsstrategier og deres forhold til deres omsorgsgivere. Desuden belyste projektet de psykologiske mekanismer bag følgevirkningerne af at være udsat for vold i hjemmet. Formålet med projektet var at skabe et grundlag for en interventionsmodel, for at hjælpe de voldsramte mødre og deres børn. En undersøgelse fandt bl.a. at børn kæmper for at overleve, og finde den bedste måde at tilpasse sig en voldelig opvækst. De benytter sig af forskellige mestringsstrategier på et tidspunkt i deres liv, hvor de ikke har kontrol over deres livssituation. Manglende hjælp fra omgivelser kan derfor resultere i stor risiko for at påbegynde en udviklingsbane, som ender i langvarige konsekvenser som somatiske lidelser og/eller sociale og akademiske problemer.
Projektet blev ledet af professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi, i samarbejde med Krisecenter Odense.

Afsluttet: 2015 

Relevante publikationer:
Vang, M. L., Skøt, L., Troensegaard, A. M., & Elklit, A. (2015). Når livet slår fra sig: En eksplorativ undersøgelse af børn på krisecenter. Odense: Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.

Overgang til forældreskab

Projektet undersøgte pars overgang til forældreskab, blandt andet ved at inddrage Prevention and Relationship Enhancement Program (PREP), som er tilpasset danske par der venter deres første barn. Resultaterne indikerede et fald i parforholdstilfredshed henover en periode på 24 måneder. Studiet indikerede ligeledes, at kommunikationstræning under graviditeten ikke var succesfuld ift. at forhindre et fald i parforholdstilfredsheden. 

Afsluttet: 2014

Relevante publikationer:
Trillingsgaard, T., Sommer, D., Lasgaard, M., & Elklit, A. (2014). Adult Attachment and Perceived Cost of Housework and Child Care. Journal of Reproductive and Infant Psychology, 32, 508-519. Doi 10.1080/02646838.2014.945516

Trillingsgaard, T., Baucom, K.J.W, Heyman, R.E. & Elklit, A. (2012). Relationship Interventions During the Transition to Parenthood: Issues of Timing and Efficacy. Family Relationships, 61 (5), 770-783. Doi: 10.1111/j.1741-3729.2012.00730.x

Trillingsgaard, T., Elklit, A., Shevlin, M. & Maimburg, R. D. (2011): Adult Attach-ment Dimensions at the Transition to Motherhood: Predicting Worry, Health Care Utility, and Relationship Functioning. Journal of Reproductive and Infant Psychology, 29 (4), 354-363. Doi:10.1080/02646838.2011.611937

Mobning

Mobning er et alvorligt problem, som påvirker ofrenes dagligdag, samt samfundet generelt. Formålet med projektet var, at undersøge hvilke psykologiske variable der kunne forklare individuelle reaktioner på mobning hos børn i skolealderen. De valgte psykologiske variable var coping, social støtte, tilknytning, neuroticisme og somatisering.

Relevante publikationer:
Hansen, T. B., Steenberg, L. M., Palic, S. & Elklit, A. (2012). A Review of Psychological Factors Related to Bullying Victimization in Schools. Aggression and Violent Behavior, 17 (4), 383-387. Doi: 10.1016/j.avb.2012.03.008

Chen, Y.Y. & Elklit, A. (2017). Exposure to Bullying among Adolescents across Nine Countries. Journal of Child and Adolescent trauma. Doi: 10.1007/s40653-017-0172-x


Følgerne af overgreb mod børn

I 2008-2009 gennemførte Socialforskningsinstituttet, SFI en stor repræsentativ undersøgelse af knap 3000 24 årige, der blev interviewet om de overgreb og traumer, de havde oplevet under deres opvækst. Alderen blev valgt ud fra en betragtning om, at de fleste ville være flyttet hjemmefra og af den grund havde opnået en vis afstand til deres opvækst og derfor kunne fortælle mere frit om evt. overgreb. Samtidig var de ikke blevet så gamle, at mange oplevelser var gledet helt i baggrunden. Videnscenter for Psykotraumatologi har reanalyseret SFI’s data og identificeret fire grupper (latente klasser), hhv. 1. følelsesmæssigt misbrugte , 2. seksuelt misbrugte, 3. udsat for flere typer af overgreb samt 4. ikke udsat for overgreb. Gruppe tre skiller sig ud, da den består af unge, som har været udsat for tre forskellige former for overgreb (fysisk mishandling, omsorgssvigt og følelsesmæssig misbrug), som det også ses af figuren nedenfor. Vi kalder dem ”de polyviktimiserede”.

Relevante publikationer:
Wolf, N. & Elklit, A. (2018) The impact of different types of child maltreatment on disordered eating in adulthood: A mediating role of PTSD and self-esteem? Journal of Child and Adolescent Trauma, 1-12.

Armour, C., Elklit, A. & Christoffersen, M. N. (2014). A Latent Class Analysis of Childhood Maltreatment: Identifying Abuse Typologies. Journal of Loss and Trauma, 19(1), 23-39. Doi: 10.1080/15325024.2012.734205

Christoffersen, M., Armour, C., Lasgaard, M., Andersen, T. E., & Elklit, A. (2013). The Prevalence of Four Types of Childhood Maltreatment in Denmark. Clinical Practice & Epidemiology in Mental Health, 9, 149-156.

Murphy, S., Shevlin, M., Armour, C., Elklit, A., & Christoffersen, M. N. (2014). Childhood adversity and PTSD experiences: Testing a Multiple Mediator Model. Traumatology, 20(3), 225-231.

Elklit, A., Karstoft, K.-I., Feddern, D. & Christoffersen, M. (2013) Predicting Criminality from child maltreatment typologies and posttraumatic stress symptoms. European Journal of Psychotraumatology, 4, 1-7. Doi: org/10.3402/ejpt.v4i0.19825.

Roenholt, S., Beck, N. N., Karsberg, S. H. & Elklit, A. (2012). Post-Traumatic Stress Symptoms and Childhood Abuse Categories in a National Representative Sample for a Specific Age Group: Associations to Body Mass Index. European Journal of Psychotraumatology, 3.  Doi:10.3402/ejpt.v3i0.17188

Armour, C., Smith, G. W., Elklit, A. & Christoffersen, M. N. (2014). Polydrug Use Typologies and Childhood Maltreatment in a Nationally Representative Survey of Danish Young Adults. Journal of Studies of Alcohol and Drugs, 75(1), 170-178.

Beck, N., Palic, S., Andersen, T.E. & Rønholt, S. (2013). Childhood Abuse Types and Physical Health at the Age of 24: Testing Health Risk Behaviors and Psychological Distress as Mediators. Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma, 23, 400-413.

Sanderud, K., Murphy, S. & Elklit, A. (2016) Child maltreatment and ADHD symptoms in a sample of young adults. European Journal of Psychotraumatology, 7. Doi: 10.3402/ejpt.v7.32061

Cronin, S., Murphy, S. & Elklit, A. (2016) Investigating the Relationship between Childhood Maltreatment and Alcohol Misuse in a sample of Danish young adults: Exploring Gender Differences. Nordic Journal of Alcohol Studies, 33, 287-298.

Elklit, A., Michelsen, L & Siobhan, M. (2016): Childhood Maltreatment and School Problems: A Danish National Study. Scandinavian Journal of Educational Research, 62(1), 150-159.

Schouwenaars, K., Murphy, S. & Elklit, A.: The relationship between child maltreatment groups and exposure to traumatic events in later adolescence and young adulthood. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 4(3), 115-122.

 


Unge og stofmisbrug

Projektet viste, at stofmisbrug og undgående tilknytning til bedste venner, var signifikante prædiktorer for PTSD-sværhedsgrad hos drenge (15-18 år). Alkoholmisbrug og manglende posttraumatisk social støtte fra forældre var en signifikant prædiktor for piger (15-18 år). Resultaterne af projektet viste at, kønsspecifikke misbrugsmønstre og dysfunktion i interpersonelle relationer havde indflydelse på PTSD-sværhedsgraden hos traumatiserede unge. Projektet blev ledet af Dagmar Feddern Donbæk og Ask Elklit, og blev afsluttet i 2016.

Hvis du er interesseret i kærestevold blandt unge, kan du finde information om det på denne side.

Relevante publikationer:
Donbaek, D. F. & Elklit, A. (2015). Gender-specific predictors of Posttraumatic Stress Disorder in Adolescence: The role of problematic substance use and interper-sonal relationships. Journal of Child and Adolescent Trauma, 8, 161-172. Doi: 10.1007/s40653-015-0040-5

Donbaek, D. F., Elklit, A., Pedersen, M. U. (2014). Posttraumatic Stress Disorder Symptom Clusters Predicting Substance Abuse in Adolescents. Mental Health and Substance Use. Doi: 10.1080/17523281.2013.873071

Validering af traumetest for børn

Afsluttet: 2019


Relevante publikationer:
Psychometric validation of the Childhood Trauma Questionnaire- Short Form (CTQ-SF) in a Danish clinical sample.


Sorg blandt børn og unge

Dette projekt evaluerede gruppeforløb med 19 unge, som hver især havde mistet en forælder til kræft. De unge lå inden for normalområdet, hvad angik personlighedsforstyrrelser og kliniske symptomer, men resultaterne indikerede, at de unge udviste et forhøjet angstniveau efter at have mistet en forælder til kræft. Derudover viste undersøgelsen, at de unge muligvis oplevede en separationsproblematik. De unge mellem 18-20 år oplevede i højere grad problematiske forestillinger/tanker og søvnproblemer end de ældre unge på 21-25 år. Dette projekt blev ledet af Ask Elklit.

Afsluttet: 2003

Test til brug ved spædbørns-traumer

Forskning har vist, at selv helt små børn også påvirkes af traumatiske oplevelser, og at de på baggrund af disse oplevelser kan få svære psykologiske følgevirkninger for resten af livet. Traumatiske oplevelser tidligt i livet kan påvirke barnets biologiske, emotionelle, sociale og kognitive funktionsniveau både på kort og lang sigt, og kan derfor også være en risikofaktor for at udvikle psykiske lidelser, som PTSD, senere i livet. Formålet med dette projekt var at kunne udforme anbefalinger af konkrete redskaber til at identificere og vurdere barnets psykologiske påvirkning af tidligere traumatiske hændelser, til de relevante myndigheder og instanser, der er i kontakt med børn. 
Disse anbefalinger skulle sørge for at sikre den bedst mulige indsats for børnene og dermed forebygge senere mistrivsel. Ved at skabe et overblik over den internationale viden om emnet i klinisk praksis, fandt vi seks relevante redskaber, som fremtidig forskning skulle fokusere på at oversætte og validere til dansk klinisk praksis: DIPA (Diagnostic Infant and Preschool Assessment), YCPC (Young Child PTSD Checklist), YCPS (Young Child PTSD Screen), Thomas (eng. Darryl), Strange Situation Procedure og MCAST.
Professor Ask Elklit, fra Videnscenter for Psykotramatologi, arbejdede på dette projekt i et tværfagligt arbejde med læger, psykologer, sygeplejersker, jordemødre og pædagoger, der til dagligt arbejder med små børn (0-6 år) i udsatte miljøer.

Afsluttet:

Relevante publikationer:
Karsberg, S. (2012). Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? Psykolog Nyt, 66(5), 12.

Karsberg, S., Rønholt, S., & Elklit, A. (2012). Hvordan vurderer vi småbørnstraumer? - En sammenfatning af en tværfaglig arbejdsgruppes overvejelser. Syddansk Universitet. Videnscenter for Psykotraumatologi.

DVD-samling med foredrag og konferencer vedr. identificering af småbørnstraumer. Kontakt os pr. mail ved interesse.


TUBA - Børn af alkoholikere

Projektet blev udført i samarbejde med TUBA i 2011 og forgik i København, Århus og Odense. Projektet undersøgte effekten af den rådgivning som unge, hvis forældre var alkoholikere, gennemgik i TUBA. I undersøgelsen indgik der 230 unge, der afsluttede deres forløb i TUBA i 2011. For at deltage i undersøgelsen, skulle den unge have modtaget mindst tre samtaler.
De unge udfyldte evalueringsskemaer både ved behandlingsstart og ved behandlingsafslutningen. Generelt indikerede resultaterne, at TUBAs medarbejdere var effektive i deres behandling af disse unge ift. depressionssymptomer. 46% svarede, at de havde oplevet en klinisk signifikant forandring, som indikerede bedring for den unge. 73% af deltagerne i denne undersøgelse fandt behandlingen meget tilfredsstillende, mens 23% fandt den tilfredsstillende.
Det tydede på at behandlingen påvirkede den unges forhold til sig selv, idet 60% rapporterede et ”meget bedre forhold”, mens 35% rapporterede ”et noget bedre forhold” og kun 4% rapporterede ingen ændring. Slutteligt rapporterede 56% af deltagerne ”et meget forbedret syn” på fremtiden, 34% ”et noget bedre”, 9% et ”uændret” og 1% ”forværret”.
Rapporten belyste også spørgsmålet om, hvorvidt TUBA behandlede for mange unge, der ikke var behandlingskrævende (under den kliniske cut-off for psykisk tilstand ved brug af måleredskabet CORE-OM 34). Det viste sig, at unge ofte har håndteret opvæksten med alkoholiserede forældre ved at lukke af for deres følelser, og derfor ofte ligger under den kliniske cut-off. Antagelsen er, at mange unge sandsynligvis vil kunne ligge over den kliniske cut-off ved at komme i kontakt med deres følelsesliv gennem behandling. 

Relevante publikationer:
Mackrill, T. & Elklit, A. (2012).Treatment-seeking young adults from families with alcohol problems. What have they been through? What state are they in? Counselling and Psychotherapy Research, 12(4), 276. Doi: 10.1080/14733154.2012.662519.